Forstå grupperne: Sådan sidder de danske politikere i Europa-Parlamentet

Her kan du læse, hvordan europaparlamentarikerne er organiseret i Bruxelles.

Der er otte grupper i Europa-Parlamentet, der samler politikere på kryds og tværs af landegrænser.

Den 26. maj skal der vælges 14 danske politikere til Europa-Parlamentet.

De bliver en del af det mere end 700 mand store parlament, der i de kommende fem år skal tage stilling til en lang række beslutninger, som vil påvirke både danskernes og de andre EU-borgeres hverdag.

Men de 14 danskere kommer ikke til at sidde sammen i Europa-Parlamentet.

De kommer derimod til at sidde i forskellige politiske grupper, der på mange måder minder om partierne på Christiansborg.

De kristenkonservative politikere fra de forskellige EU-lande er eksempelvis samlet i EPP-gruppen, der er den største i Europa-Parlamentet, mens socialdemokraterne sidder i S&D-gruppen.

Svingende partidisciplin

I dag er der otte forskellige grupper i Europa-Parlamentet.

For at oprette en gruppe, skal der være minimum 25 parlamentarikere fra mindst en fjerdedel af EU’s 28 medlemsstater.

Jo større en gruppe er, des mere indflydelse har den i hverdagen og på valget af eksempelvis formand og næstformand.

Hver gruppe har sin egen formand, bestyrelse og et sekretariat. Og inden der skal stemmes, diskuterer medlemmerne de forskellige lovforslag i grupperne.

Hvis de vil have ændret noget, kan de stille et ændringsforslag, som de resterende europaparlamentarikere så skal stemme om.

Her er de politiske grupper i Europa-Parlamentet:

  • EPP - Gruppen for Det Europæiske Folkeparti: Den største gruppe, der samler Europas konservative og kristendemokratiske politikere, heriblandt Det Konservative Folkeparti. Formanden hedder Manfred Weber, og Bendt Bendtsen (K) har repræsenteret De Konservative i gruppen i de seneste ti år. Nu går Pernille Weiss efter at overtage den plads. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)
  • S&D - Det Progressive Forbund af Socialdemokrater: Den næststørste gruppe i Europa-Parlamentet, der samler Europas socialdemokrater, heriblandt de danske. På billedet kan du se Jeppe Kofod og Christel Schaldemose, der begge går efter at blive genvalgt til parlamentet. (Foto: Tim K. Jensen © Scanpix)
  • ECR - De Europæiske Konservative og Reformister: Den tredjestørste gruppe, der samler flere EU-kritiske højrefløjspartier, heriblandt Dansk Folkeparti, de britiske konservative og det polske regeringsparti, Lov og Retfærdighed. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)
  • ALDE - Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa: Den liberale gruppe, hvor både Venstre og Radikale Venstre sidder med. Formanden er belgieren Guy Verhofstadt. (Foto: Vincent kessler © Scanpix)
  • GUE/NGL - Den Europæiske Venstrefløjs Fællesgruppe/Nordisk Grønne Venstre: Gruppen for en række af EU's venstrefløjspartier, heriblandt Folkebevægelsen mod EU, der ønsker Danmark ud af EU. (Foto: Kristian Djurhuus)
  • EFA - De Grønne: Den grønne venstrefløjsgruppe, hvor danske Margrethe Auken (SF) er medlem. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
  • EFDD - Europæisk Frihed og Direkte Demokrati: Den stærkt EU-skeptiske højrefløjsgruppe, hvor britiske The Brexit Party med Nigel Farage i spidsen og Femstjernebevægelsen fra Italien blandt andet er medlemmer. (Foto: Andy rain © Scanpix)
  • ENF - Et Nationernes og Frihedens Europa: Endnu en stærkt EU-skeptisk gruppe, som blev stiftet af Rassemblement National fra Frankrig, og hvor det italiensk regeringsparti Lega er medlem. (Foto: FREDERICK FLORIN © Scanpix)
  • Løsgænger: Der findes en række løsgængere i Europa-Parlamentet, heriblandt Rikke Karlsson, der tidligere var medlem af Dansk Folkeparti. (© DR Nyheder)
1 / 9

Gruppemedlemmerne er dog ikke tvunget til at stemme det samme, og partidisciplinen svinger fra gruppe til gruppe.

Stærkest er det i den grønne gruppe, hvor danske SF er medlem. Her stemte de sammen i omkring 95 procent af afstemningerne. I den modsatte ende finder man den stærkt EU-skeptiske højrefløjsgruppe EFDD, hvor der blev stemt samlet i færre end hver anden afstemning.

Men jo mere samlet politikerne kan stå, des mere betydningsfulde bliver de.

Man kan også vælge at være løsgænger. Men det betyder så også, at ens politiske indflydelse er langt lavere.

Indflydelse for danskere

Det er også igennem grupperne, at de danske interessenter kan være med til at præge de nye EU-love.

- Vi byder alle grupperne i Europa-Parlamentet op til dans, men der er selvfølgelig nogle grupper, der danser mere i vores retning end andre, forklarer Nadja Lundholm Olsen, der er EU-chef hos 3F.

Her er de 14 danske parlamentarikere den umiddelbare adgangsbillet til grupperne.

De danske socialdemokrater i S&D-gruppen har eksempelvis været lydhør over for fagforbundets synspunkter i forhold til det nye udstationeringsdirektiv og den sociale søjle, der faldt på plads sidste år.

Og Det Radikale Venstre og Venstre i ALDE-gruppen har været centrale medspillerne i forhold til vejpakken, der blandt andet indeholder regler om køre- og hviletid for chauffører, forklarer Nadja Lundholm Olsen.

- Men vi begrænser os ikke kun til de danske parlamentarikere, for de udgør kun to procent af det samlede antal medlemmer, understreger hun.

Ny gruppe på vej

Selvom der i dag er otte grupper i det nuværende Europa-Parlament, så er det ikke sikkert, at det nye parlament også kommer til at se sådan ud.

En række af de EU-skeptiske og nationalkonservative højrefløjspartier, herunder Dansk Folkeparti, italienske Lega og Rassemblement National fra Frankrig, har indgået en alliance, som skal munde ud i en helt ny gruppe efter valget.

De partier sidder i dag i tre forskellige grupper - ECR, EFDD og ENF - men de håber at kunne få mere indflydelse ved at slå pjalterne sammen.

Her kan du komme med bag scenen i Europa-Parlamentet:

Facebook
Twitter