Frygtede det værste inden EU-valg: Men hvad blev der af den russiske troldehær?

Forventningerne til massiv russisk påvirkningskampagne af europaparlamentsvalget lader ikke til at være indfriet, lyder det fra EU.

EU's egen enhed for bekæmpelse af misinformation har været i højt beredskab for at bekæmpe eventuelle forsøg på at påvirke europaparlamentsvalget. (Foto: DADO RUVIC © Scanpix)

Danmark og EU har stået klar med faktatjekkere, øgede beføjelser til sikkerhedstjenesterne og en decideret handlingsplan mod russiske desinformationskampagner.

Men nu, hvor EP-valget er overstået, har frygten for russisk indblanding nærmest taget karakter af en følelse af anti-klimaks, hvis man læser EU's eget informationsvagtværns nyhedsbrev, hvor der står:

- I de sidste dage op til valget, lader undersøgelserne til at ende antiklimatisk: De forventninger, der var til en massiv koordineret påvirkningskampagne, et målrettet angreb med hacking og læk eller andre cyberangreb, er ikke blevet indfriet.

Men helt så simpelt som et fravær af indflydelseskampagner er det ikke, fastslår seniorforsker Flemming Splidsboel fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

- Jeg har fulgt udviklingen i det her område i 10 år og har set, hvordan man har udviklet og sofistikeret teknikkerne. Det er jo også et slags kapløb, hvor vi opstiller begrænsninger, og de lærer at forfine metoderne.

Forskere skal have hjælp fra de store techgiganter som Facebook og Twitter, som skal levere data, før det er muligt at undersøge noget om eventuelle påvirkningskampagner af europaparlamentsvalget. (Foto: Jon Nazca © Scanpix)

Samme opfattelse har PhD-fellow Yevgeniy Golovchenko, der forsker i desinformation på Københavns Universitet.

- Jeg tror, det er for tidligt at sige, at der ikke har været forsøg på påvirkning. Måske har det bare været en elegant kampagne, vi bare ikke har opfanget endnu, fortæller Golovchenko.

Han peger på afhængigheden af data fra sociale medier for at få et billede af, hvilke profiler og fortællinger, der reelt bliver delt online.

- Meget af det vi ved, kommer jo fra tech-giganterne. Det var også det, vi så i 2016 (ved det amerikanske præsidentvalg, red.), hvor flere tusind falske profiler blev blokeret på Twitter. Selvom jeg forsker i det, kan jeg jo ikke hente disse data selv, siger han.

Hysteri eller effektivt værn

Det officielle Rusland holder fast i, at beskyldninger om russisk indblanding i andre landes valg er udtryk for russofobisk massehysteri.

Formanden for Dumaen, Vjatjeslav Volodin gentog i går, at EU bør finde en mere venskabelig tilgang til Rusland og mente, at EP-valget viste, at europæerne kræver en mere pragmatisk kurs, der ikke lader sig diktere af USA.

- EU bør lade den blinde støtte til den oversøiske, anti-russiske kurs med angreb og provokationer blive fortid, sagde han.

Det er et fast element i den russiske opfattelse af EU, at europæisk politik er dikteret af USA, og at det er den egentlige grund til de mange sanktioner.

Historier om EU's amerikanske afhængighed har da også været et element i den russiske fremstilling af de europæiske valg.

Men når det alligevel har været en relativ rolig periode på (mis)informationsfronten, er det så fordi, de forskellige europæiske initiativer og forholdsregler virker? Eller har der bare slet ikke være nogen orkestreret russisk indsats?

Flemming Splidsboel mener, at Europas modstandskraft spiller en rolle:

- På nogle områder har russiske indflydelseskampagner nærmest sejret sig ihjel forstået på den måde, at der er etableret et enormt beredskab i den vestlige verden. Lad os kalde det en afvisning i informationsrummet, siger han og uddyber:

- Ligesom hvis du har en middelalderborg, der er så godt forsvaret, at modstanderen ved, at det er meningsløst at rejse flere hundrede kilometer med sine katapult, for han kommer alligevel ikke ind.

EU's egen enhed til at bekæmpe desinformation ”EU vs Disinfo” fejrer de europæiske valg som en sejr for modstandskraften.

- Demokrati er udtryk for modstand. Modstand mod enhver, som foreslår lette svar til komplicerede udfordringer. Modstand mod løgne.

Hyldest af højrefløjens sejr

De russiske medier har ikke ligefrem været ved at flyde over med dækning af europaparlamentsvalg, men i de korte indslag, der har været på de statskontrollerede tv-kanaler, var den altoverskyggende vinkel, at de nationalkonservative kræfter i Europa har vundet frem.

Den italienske indenrigsminister Matteo Salvini har tidligere udtrykt sin begejstring for et tættere samarbejde med Rusland. (Foto: Miguel Medina © Scanpix)

På Kanal 1 har Marine Le Pen, Nigel Farage og Matteo Salvini sejrsglade tonet frem i nyhedsudsendelser og gengivet en fornemmelse af disse partilederes forbindelse til Moskva.

Men der er ikke nogen fornemmelse af, at alting nu bliver nemmere. I de langt mere nuancerede avisartikler fortæller eksperter, at man ikke forventer et større skifte i europæisk politik hvad angår Rusland.

- Styrkelsen af det yderste højre kommer ikke seriøst til at forandre dialogen med Rusland, for de indflydelsesrige poster vil stadig blive besat af de traditionelle partier, fortæller formanden for det udenrigs- og sikkerhedspolitiske råd, Fjodor Lukjanov, til avisen RBK.

Overordnet er opfattelsen i Rusland stadig den, at en amerikansk initieret kampagne mod alt russisk har været med til at forpeste luften mellem Europa og Rusland, og at den politiske giftighed, der stadig forbindes med alting russisk, vil vare ved et stykke tid endnu.

- Rusland er blevet et våben i en indenrigspolitisk kamp, fortsætter Lukjanov og refererer til skandalen i Østrig, hvor skjulte optagelser viser den højreorienterede politiker, Heinz-Christian Strache, villig til at indgå ulovlige aftaler med en formodet russisk kvinde.

Facebook
Twitter