Sommeren er lige om hjørnet, og i Rhinlandet, som er et af Tysklands største vinområder, begynder planterne så småt at vågne.

- Vi har vand i jorden, varmen er kommet, og væksten går ret hurtigt, fortæller Christine Müller, der er vinproducent på vingodset Schloss Vollrads.

Starten på vinsæsonen er, som den skal være, men det kan hurtigt ændre sig. For klimaforandringer har gjort det svært at regne med vejret - og med udbyttet.

- Sidste år havde vi lange tørkeperioder. Det er ikke godt for Riesling-vin. Druerne bliver mindre, mindre aromatiske, og man bemærker det i udbyttet, siger hun.

- En nat med hagl kan hurtigt ødelægge 30-40 procent af planterne. Måske endnu mere, forklarer producenten.

Christine Müller frygter økonomiske konsekvenser for vindyrkning oppe i bjergene, hvis klimaforandringerne fortsætter. Nede på jorden, hvor Rhin-floden løber, har man allerede mærket dem.

Floden, som store dele af den tyske industri bruger til transport, tørrede næsten helt ud sidste år. Det kostede et tab på omkring to milliarder kroner til kemikoncernen BASF, der melder sig i koret af virksomheder, som oplever, at klimakrisen efterhånden er til at tage og føle på.

Det samme oplever mange almindelige tyskere.

- Der findes ikke årstider mere. Vejret bliver voldsommere. Nogle steder er der tørke, mens andre drukner i regn, siger skosælger Peggy Gaspar, da DR møder hende i Mannheim.

Vind i sejlene hos grønt klimaparti

Ligesom de fleste andre adspurgte mener hun, at klimaet er et af de vigtigste punkter på den politiske dagsorden.

Og på dagsordenen er det kommet hos stort set alle partier i Tyskland. Især ét har dog lagt det meste af sin fokus der, og det har givet ny vind i sejlene.

Miljøpartiet De Grønne har i den senere tid haft så stor vælgerfremgang, at det ifølge de seneste meningsmålinger står til at blive næststørste parti, når tyskerne stemmer til Europa-Parlamentet på søndag - kun overgået af de kristenkonservative regeringspartier CDU/CSU.

I 2014 fik partiet 6,6 procent af stemmerne. Nu står det til at få 18 procent, viser Europa-Parlamentets egne prognoser.

- Klima og miljø er blevet de allervigtigste emner for den tyske befolkning, siger Matthias Jung, direktør for analyseinstituttet Forschungsgruppe Wahlen, når han skal forklare succesen hos De Grønne, der har mere end 30 års historie med politisk klimaarbejde.

Partiet blev etableret af miljø- og fredsaktivister i 1980 og oplevede fremgang i de efterfølgende 10 år, hvor der opstod øget bevidsthed omkring luftforurening, og hvor miljøkonsekvenserne fra en sprunget atomreaktor i Tjernobyl sendte chokbølger gennem hele Europa.

I dag er De Grønnes miljøpolitik klar: Europa skal have hundrede procent vedvarende energi, der skal udstedes færre CO2-certifikater, og varer til forbrugere skal beskattes efter deres CO2-aftryk.

- Vores hovedbudskab er mod i stedet for frygt, sagde partiets spidskandidat i Bayern, Henrike Hahn, i sidste uge til BBC.

- Folk vil have politisk indhold. Vi fokuserer på at lave stærk politik om klimaudfordringer og miljøbeskyttelse, men også kerneværdier som pro-europæisk humanitet og solidaritet med flygtninge.

Frem til i dag har De Grønne brugt det meste af tiden som oppositionsparti, men nu lader klimadagsordenen til at tiltale vælgerne på en helt ny måde.

- For mange tyskere virker det skelsættende, at klimaforandringerne kommer tættere og tættere på, siger Michael Reiter.

- Når erhvervslivet samtidig slår alarm, hiver det problematikken op på et helt nyt niveau.

Kan vinde regeringsmagten i Tyskland

Den tyske kemikoncern BASF, der sidste år mistede milliarder på grund af klimaforandringerne, gik for nyligt med i et nyt klimapolitisk udvalg startet af De Grønne.

Samarbejdet mellem en kemikoncern og et miljøparti er usædvanligt, mener Michael Reiter. Men det siger noget om den betydning, den grønne dagsorden er ved at få.

- Jeg ser det som industriens forsøg på at løse udfordringer omkring klima- og miljø, som nu også bliver et problem for virksomhederne, og som begynder at gøre ondt i finanserne.

Men industrien har også en gryende politisk interesse i at gøre sig gode venner med De Grønne, forklarer han.

For partiet står ikke kun til at gå frem i Europa-Parlamentet. Ifølge Michael Reiter er det "meget sandsynligt", at De Grønne kan blive en del af en regering, når tyskerne går til parlamentsvalg næste gang.

- Merkels nuværende regering af konservative og socialdemokrater har balanceret på randen af sammenbrud i snart et år. Især de socialdemokratiske vælgere er utilfredse og strømmer over til De Grønne. Det er også en del af forklaringen på partiets succes.

Hvis regeringspartierne klarer sig dårligt til EP-valget og en række tyske delstatsvalg, der venter lige om hjørnet, kan det munde ud i nyvalg, siger Michael Reiter.

- Med deres store vælgertilslutning kan De Grønne nemt gå hen og blive regeringsparti i Tyskland. Enten med de konservative eller liberale eller i spidsen for en venstrefløjsregering, hvor de måske endda kan stille med deres første tyske kansler.

De andre partier kopierer originalen

Tyskernes forøgede fokus på klima og miljø har fået alle øvrige partier - på nær det højrenationale Alternative für Deutschland - til at profilere sig stærkere på området.

For eksempel har Angela Merkels kristendemokratiske parti, CDU, fået en ny partiformand, Annegret Kramp-Karrenbauer, der gerne vil give partiet et grønnere islæt. Hendes ambition har blandt andet været at indføre en klimaskat.

- Men det møder modstand i partiet - ikke mindst fra Merkel selv. Og når den slags tiltag bliver skudt ned så hurtigt, er det ikke overraskende, at vælgere, der prioriterer klima og miljø, søger andre steder hen, siger Michael Reiter.

Selvom De Grønne står til at få større politisk indflydelse, er skosælger Peggy Gaspar skeptisk i forhold til at redde klimaet.

- Der er en gruppe, som virkelig gerne vil forandre noget, og så er der en stor gruppe, der sætter sig imod alle forslag, og så fortaber det sig igen. Det får ikke rigtig gennembrud, siger hun og efterlyser samtidig færre tomme løfter fra politikere.

- På overfladen er klima på dagsordenen hos alle partier, men så forsvinder det igen, indtil der sker en ny katastrofe. Så bliver det et tema, men så fader det ud igen.

Politikerne skal stoppe med at diskutere og begynde at handle, mener hun.

- Jeg håber ikke at opleve den dag, hvor der ikke findes gletsjere, hvor vand er blevet en luksusvare, og hvor der ikke er mere liv i havene.