Hvem er de 135 danskere, der kæmper om en plads i Europa-Parlamentet?

Her kan du se, hvor mange kvinder, der stiller op, hvor stor en andel, der har en lang videregående uddannelse, og hvor mange kandidater, der bor på Bornholm.

(Foto: (Grafik) Emil Thorbjörnsson)

135 danske politikere kæmper søndag om de 14 pladser, som Danmark får i Europa-Parlamentet.

De 13 af dem indtager deres pladser den 2. juli, når det nye Europa-Parlament mødes for første gang, mens nummer 14 indtager sin plads, i det øjeblik Storbritannien forlader EU.

Men hvem er de personer, der gerne vil repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet?

DR Nyheder har set på de 135 kandidater og giver dig her et grafisk overblik:

Ni partier og en bevægelse stiller op

De ni partier, der er repræsenteret i Folketinget i dag, stiller alle op til europaparlamentsvalget.

Derudover stiller den tværpolitiske Folkebevægelsen mod EU også op.

Den samler EU-modstandere fra både højre og venstre, og blandt bevægelsens kandidater finder man blandt andet en SF'er, en folketingskandidat for Liberal Alliance og flere medlemmer af Enhedslisten.

Heriblandt Folkebevægelsens egen spidskandidat, Rina Ronja Kari.

De Radikale stiller op med 20 forskellige kandidater, mens Socialdemokratiet og Alternativet stiller op med ni hver.

Flest mænd på stemmesedlen

Af de 135 personer, der går efter en plads i Europa-Parlamentet, er blot 50 af dem kvinder.

Det svarer til 37 procent - og det matcher kønsfordelingen blandt de nuværende europaparlamentarikere. Her er 63 procent af medlemmerne mænd, mens 37 procent er kvinder.

Kun omkring 31 procent af de danske europaparlamentarikere er i dag kvinder. Og målt per nation placerer Danmark sig under EU-gennemsnittet.

(Foto: (Grafik) Emil Thorbjörnsson)
(Foto: (Grafik) Emil Thorbjörnsson)

Ser man på de enkelte partier er det Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, der har den mest lige kønsbalance. Her er halvdelen af EP-kandidaterne kvinder.

Andersledes ser det ud hos Alternativet. Her er kun to ud af ni kandidater kvinder - hvilket svarer til 22 procent.

Høj gennemsnitsalder

Der er både gymnasieelever og pensionister blandt kandidatfeltet til europaparlamentsvalget.

Den ældste kandidat er 77-årige Finn Rudaizky fra Dansk Folkeparti, mens den yngste er Anton Meier Ebsen på 18 år fra De Radikale.

Samlet set ligger gennemsnitsalderen på 45,6 år. Ifølge Danmarks Statistik ligger gennemsnitsalderen i hele Danmark på 41,7 år.

Alternativet stiller samlet set med det ældste kandidatfelt, mens De Radikale stiller med det yngste.

Flest københavnere stiller op

Langt størstedelen af de danske kandidater, der vil i Europa-Parlamentet, bor i dag i København eller omegn.

48 af kandidaterne bor i hovedstaden eller en af de omkringliggende kommuner, mens blot fire bor på Bornholm. Derudover er der en, der har fast adresse i Bruxelles.

Næsten hver anden har lang videregående uddannelse

De danske EP-kandidater er glade for at læse videre.

Faktisk har knap hver anden kandidat en lang videregående uddannelse på CV'et, hvilket er langt højere end landsgennemsnittet.

Ifølge Danmarks Statistik havde blot 6,6 procent af de 15-69-årige i hele Danmark en lang videregående uddannelse sidste år.

Ser man på kandidaternes professioner, så er der 18 professionelle politikere, der stiller op - heriblandt en række af dem, der allerede sidder i Europa-Parlamentet.

Derudover er der 13 selvstændige, 13 lærere og undervisere, syv studerende, fire pensionister, tre sygeplejersker, to socialrådgivere og en enkelt skuespiller blandt kandidaterne.

Her kan du møde de ti danske spidskandidater til EP-valget:

Facebook
Twitter