Illegale migranter er vigtigste EP-emne: Anna Gaarslev møder Alagie, der lever skjult og under usle forhold

Trods faldende tal står flygtninge og illegale immigranter øverst på vælger-listen over vigtige emner frem mod europaparlamentsvalget.

IN-CI-DE-VA-NO.

Alagie Manneh staver sig møjsommeligt igennem det italienske ord.

- Jeg vil gerne blive her, skabe mig et liv her. Og så skal jeg jo kunne sproget, konstaterer han.

Vi møder Alagie Manneh på en gratis sprogskole i Lecce i Syditalien. Han prøver på at skabe sig et liv her, men ved godt, at hans muligheder for at blive i Italien er langt mindre end for blot få måneder siden.

Han er 21 år, kom fra Guinea via Libyen til Italien for næsten to år siden, og en af de tusinder og atter tusinder af unge afrikanske mænd, der prøver lykken i Italien.

Flygtninge og illegale immigranter står øverst på vælgernes liste over vigtige emner frem mod europaparlamentsvalget. For selvom antallet af migranter, der kommer til Europa, er faldet drastisk, er problemerne langt fra løst.

Antallet er godt nok faldet fra flere end en million i 2015 til kun 144.000 i 2018.

Men i Italien skaber de illegale migranter stadig problemer. Tusindvis lever skjult under usle forhold og arbejder illegalt.

- Det var ikke mit valg at rejse. Det var min families beslutning, siger Alagie Manneh.

Regering strammer grebet om indvandrere

Siden den italienske regering kom til sidste sommer, har indenrigsminister Matteo Salvini stået i spidsen for en stribe lovstramninger der alle har en ting til fælles: At begrænse antallet af indvandrere der kommet til Italien – og begrænse antallet af dem, der allerede er her.

- Vi vil give beskyttelse til dem, der flygter fra krig, men de illegale – og dem der begår kriminalitet i vores land har intet her at gøre, har det lydt gentagne gange fra Italiens mest omstridte politiker, der om nogen er blevet ansigtet på det italienske oprør i Europa.

Alagie Manneh er hverken kriminel eller personligt politisk forfulgt. Hans familie er fattig.

- Det var ikke mit valg at rejse. Det var min families beslutning. Jeg savner min mor og min søster virkelig meget. Jeg har ikke lyst til at være væk fra dem. Men de har brug for de penge, jeg kan sende dem, siger han.

Afslag på afslag

Alagie Ammeh søgte om humanitær opholdstilladelse i Italien.

Indtil for nylig var der en reel chance for at han ville have fået det. Det har nemlig – indtil regeringen ændrede loven sidste efterår – været den hyppigste årsag til opholdstilladelse. I 2017 blev en fjerdedel af alle opholdstilladelser givet på humanitære grunde.

Men 'Salvini-loven' betyder, at humanitær opholdstilladelse stort set er afskaffet, og fremover kun gælder meget få, udvalgte grupper. Og dem, der før nærmest rutinemæssigt fik den tilladelsen fornyet, kan nu se frem til langt strengere krav – og stribevis af afslag.

Alagie har fået afslag på sin ansøgning, han har anket afgørelsen og venter nu på svar. Det kommer tidligst til september.

- Nogle gange har jeg svært ved at sove om natten, når jeg tænker på det. Min familie spørger mig også hele tiden: har du fået din opholdstilladelse?

Alagie er 21 år, og kom fra Guinea via Libyen til Italien for næsten to år siden.

- Vi vil se flere illegale mennesker i Italien

At vende tilbage til Afrika er ikke en mulighed for Alagie. Og det har han tilfælles med et utal af afrikanske unge mænd, der i dag lever i Italien.

Og netop det er en af hovedårsagerne til, at regeringens kritikere mener, at den nye politik i bedste fald er virkningsløs – i værste fald vil forværre situationen både for Italien og for migranterne.

- Problemerne er meget værre, end vi havde forudset. Vi ser, at mennesker, der indtil for nylig opholdt sig legalt her i landet, pludselig er blevet illegale, fordi de ikke får fornyet deres humanitære opholdstilladelse. Men de mennesker tager ikke hjem. De bliver her. Derfor vil resultatet blive det stik modsatte af hensigten – vi vil se flere illegale, desperate mennesker her i italien. Det i sig selv er stort sikkerhedsmæssigt problem på alle niveauer, siger Anna Caputo, leder af ARCI i Lecce, der varetager myndighedernes sociale tilbud.

Dertil kommer, at når den italienske regering lover at sende illegale indvandrere hjem, så er det et løfte, der er mere end svært at holde.

De senere år er det kun lykkedes at sende 20 procent af de udviste ud af landet, i runde tal 8.000 om året. De andre er der ingen, der ved, hvor opholder sig.

Simpelthen fordi Italien ikke har aftaler med de vigtigste lande: Italien har aftaler med Tunesien, Egypten, Nigeria, Ghana og Marokko – men ikke med lande som Algeriet, Bangladesh, Senegal, Gambia og Irak.

Militæret kigger på

Borgo Mezzanone er en lille søvnig landsby i Puglia i Syditalien. Her ligger Italiens største og mest berygtede barakby.

Mellem 2.000-3.000 afrikanere har i årevis mangedoblet indbyggertallet med huse lavet af plader, plastic, hurtigt murede småhuse under et net af elledninger, der ville bringe enhver dansk autoriseret elinstallatør på randen af et hjerteanfald.

Barakbyen ligger lige bagved det, der engang var et asylcenter, som nu er på vej til at blive lukket – som symbol på, hvor godt den regerings nye politik fungerer.

Landsbyen Borgo Mezzanone huser Italiens største og mest berygtede barakby.

Sagen er bare den, at illegale indvandrere, der har fået besked på at forlade landet, bruger centeret som det passer dem, de går uhindret frem og tilbage, hænger vasketøj op, laver mad, spiller musik.

Lige ved siden af står militæret – og kigger på. Ingen gør noget. For hvad skal man stille op med dem i centeret og i barakbyen? Stort set alle burde, ifølge indenrigsminister Salvini, være på vej hjem. Men sådan er virkeligheden ikke.

- Det er kaotisk. I princippet har vi kun 105 mennesker tilbage i centeret. Men når jeg går rundt, møder jeg ingen, jeg kender, til gengæld er der fyldt af alle mulige andre, fortæller Rosa, der arbejder indenfor.

- Hvad skal vi gøre? Alle de nye love betyder, at vi har endnu mindre styr på det end før. Hvad skal der blive af alle disse mennesker, siger hun.

Facebook
Twitter