Karin Axelsson efter debat mellem spidskandidater: Forskellene stod tydeligt frem

EU's nye kommissionsformand skal ikke nødvendigvis findes blandt de seks spidskandidater.

I aftes var der debat i Bruxelles mellem seks spidskandidater, der alle vil være den næste EU-kommissionsformand. (Foto: Aris Oikonomou © Scanpix)

Selvom de politiske forskelle var tydelige, da seks spidskandidater til posten som EU's kommissionsformand i aftes debatterede fremtiden for EU i Bruxelles, bar den tv-transmitterede diskussion samtidig præg af, at der ikke var det store på spil.

Sådan lyder det fra DR's EU-korrespondent, Karin Axelsson.

- Kandidaterne er selvfølgelig alle bevidste om, at debatten i aftes hverken gør fra eller til i spørgsmålet om, hvem der løber med kommissionsformandsposten. Det afgøres et helt andet sted, siger hun og tilføjer:

- Derfor brugte de mere debatten til at tegne netop deres vision for et europæisk projekt og opfordre borgerne til i det hele taget at stemme til Europa-parlamentsvalget.

Kampen om at blive EU's næste kommissionsformand er nemlig et spil med mange ukendte faktorer. En af dem er, at der sagtens kan dukke andre kandidater op den næste måneds tid, som kan samle større opbakning blandt landene.

Klare politiske forskelle

Foruden Margrethe Vestager (Alde) deltog Manfred Weber (EPP), Ska Keller (De Grønne), Jan Zahradil (Acre), Nico Cué (Det Europæiske Venstrefløjsparti) og Frans Timmermans (S&D) i debatten.

Inden debatten i aftes gjorde Margrethe Vestager det for første gang klart, at hun gerne vil overtage posten som formand for Europa-Kommissionen, når den nuværende formand, Jean-Claude Juncker, træder tilbage senere på året.

- Ellers ville jeg jo ikke være her i aften, sagde den danske konkurrencekommissær blandt andet.

Sådan her sagde Margrethe Vestager inden debatten i aftes.

De seks spidskandidater nåede blandt andet at runde emner som klima-tiltag, selskabsskat, migration og arbejdsløshed.

Ifølge Karin Axelsson stod både de personlige og de politiske forskelle mellem kandidaterne tydeligt frem, som debatten udviklede sig. Eksempelvis i forhold til arbejdsløshed, der særligt præger unge sydeuropæere.

Her talte socialdemokraten og nuværende næstformand i EU-kommissionen, Frans Timmermans, varmt for en fælles, europæisk mindsteløn, men det afviste Margrethe Vestager.

- Medlemsstaterne har hvert sit system, og det skal man respektere, sagde hun.

Det blev bakket op af tyskeren Manfred Weber fra det kristenkonservative EPP-parti.

- Der er brug for en bedre økonomisk politik i EU, så der kan blive skabt mere vækst og beskæftigelse rundt om i Europa, sagde han.

  • Tyske Manfred Weber (CSU) er spidskandidat for det kristenkonservative parti, EPP. Han er i dag formand for partiets gruppe i Europa-Parlamentet, og han har blandt andet sin kansler, Angela Merkels, opbakning til at overtage kommissisonsformandsposten. (Foto: Lisi Niesner © Scanpix)
  • Tyske Ska Keller er spidskandidat for partiet De Europæiske Grønne. Hun sidder i dag i Europa-Parlamentet. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)
  • Tjekkiske Jan Zahradil er spidskandidat for partiet Alliancen af Europæiske Konservative og Reformister. Han har siddet i Europa-Parlamentet siden 2004. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)
  • Spanske Nico Cue fra er spidskandidat for partiet Europæisk Venstreparti. (Foto: Emmanuel Dunand © Scanpix)
  • Hollandske Frans Timmermans er spidskandidat for partiet De Europæiske Socialdemokrater, som de danske socialdemokrater også er medlem af. Han er i dag første-næstformand i Europa-Kommissionen. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)
  • Danske Margrethe Vestager, der er i dag er EU's konkurrencekommissær, er spidskandidat for det liberale parti Alde, hvor også Venstre er medlem. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)
1 / 6

Posten kan gå til en anden

Selvom det med debatten i aftes kunne se ud til, at feltet til kommissionsformandsposten er skåret ned til seks, forholder det sig ingenlunde sådan.

Det kan nemlig sagtens ende med, at den eftertragtede post går til en anden.

- Gårsdagens debat foregik i Europa-Parlamentet, fordi det er parlamentets opfindelse – et forsøg på at lave en demokratisk proces, hvor den største politiske gruppe løber af med sejren efter parlamentsvalget, siger Karin Axelsson.

Det var under disse rammer, at den nuværende konservative kommissionsformand Jean-Claude Juncker blev valgt i 2014.

- Men det er de færreste medlemslande, der bryder sig om denne proces, for i virkeligheden er det EU’s 28 medlemslande, der skal udpege den formandskandidat, de synes er bedst, og så skal EP godkende eller afvise.

- Derfor foregår der i øjeblikket en magtkamp mellem Europa-Parlamentet og medlemslandene om retten til at udpege den endelige kandidat, siger Karin Axelsson.

Allerede to dage efter EP-valget mødes stats- og regeringschefer i Bruxelles for at diskutere potentielle kandidater. Det giver Europa-Parlamentet mindre end 48 timer til at samle opbakning bag deres kandidat, hvilket kan vise sig at være en større udfordring i et helt nyvalgt parlament, som forventes at være sammensat på en meget anderledes måde, siger Karin Axelsson.

- Herefter vil vi se regeringscheferne tage over fra den 28. maj og begynde at lægge deres favoritter på bordet. Det er også her, en siddende regeringschef kan melde sig på banen. Men forventningen er, at det først falder på plads, når de mødes igen til topmøde i slut juni, siger hun.

Facebook
Twitter