Knap hver anden er imod udvidelse af EU, viser undersøgelse

20 procent siger i en stor undersøgelse, at udvidelsen af EU "er gået for vidt".

Rumænere gør klar til at stemme til Europa-Parlamentet. Rumænien blev optaget i EU i 2007. (Foto: Daniel Mihailescu © Scanpix)

- Dette er i sandhed et historisk øjeblik. I dag har vi afsluttet et af de blodigste og mørkeste kapitler i den europæiske historie, annoncerede daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen en decemberdag tilbage i 2002.

Som formandsland for EU-Rådet stod Danmark i spidsen for at udvide EU med 10 nye medlemslande. Otte fra Øst- og Centraleuropa samt Malta og Cypern.

- Vores nyeste medlemmer byder jeg hjerteligt velkommen i familien, sagde Fogh.

Det gør mange danskere dog langt fra i dag.

I Den Danske Værdiundersøgelse, der er gennemført af Danmarks Statistik for Aalborg Universitet, svarer 46 procent af de adspurgte danskere, at de er imod, at EU bliver udvidet mere. Kun 20 procent siger, at de i et eller andet omfang er for en udvidelse.

Ifølge professor i statskundskab på Københavns Universitet Peter Nedergaard handler det især om den seneste EU-udvidelse med Bulgarien, Rumænien og Kroatien.

- Det har givet et større EU og mere stabilitet på Balkan, men den fri bevægelighed har ikke altid været udelukkende positiv, fx når det kommer til Rumænien, forklarer han.

- Mange rumænere klarer sig godt, men der er også nogle, der ikke gør. Fx er der historier om de såkaldte tyvebander, der begår indbrud og så tager tilbage.

EU er siden sin grundlæggelse blevet udvidet seks gange, senest med Kroatien i 2013. I undersøgelsen siger 20 procent af de adspurgte, at "udvidelsen er gået for vidt".

- Det er næppe en udvidelse med Norge eller Island, man frygter, men en udvidelse med flere lande fra Balkan eller Tyrkiet, vurderer Peter Nedergaard.

Venstres EU-ordfører, Jan E. Jørgensen, kan godt forstå, at folk siger nej tak til flere EU-medlemslande, hvis der for eksempel er tale om Tyrkiet.

- Der foregår massive overtrædelser af menneskerettighederne i Tyrkiet, og på mange måder er det et land, der slet ikke lever op til de krav, vi stiller for at blive medlem af EU, siger Jan E. Jørgensen.

- Var det derimod lande som Norge eller Schweiz, der spurgte, om de kunne blive en del af EU, ville jeg være for.

De Radikales EU-ordfører, Sofie Carsten Nielsen, synes ikke, at EU bør udvide med flere lande.

- Vi har brug for at få styr på egen butik og på de lande, som allerede er medlem af EU, for eksempel Polen og Ungarn, der ikke overholder de grundlæggende regler i EU, vi er fælles om.

Både Polen og Ungarn blev optaget i EU-fællesskabet i 2004, men er siden kommet på kollisionskurs med de øvrige EU-lande, som mener, at de bryder med unionens retsstatsprincipper.

Dansk Folkepartis EU-ordfører er også enig i, at EU ikke bør udvide mere.

- De lande, der gerne vil være med i EU, for eksempel på Vestbalkan, er tæt på at være økonomisk rabundus, og de bliver dyre at få med i EU, siger Kenneth Kristensen Berth.

Facebook
Twitter