Knap hver fjerde danske vælger har stemt: God start på europaparlamentsvalget

Foreløbige målinger viser, at valgdeltagelsen flere steder i Europa kan være højere end ved sidste EP-valg.

Valgstederne åbnede i dag klokken 09.00, og det er muligt at stemme til frem til klokken 20.00 i aften. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Næsten hver fjerde af de stemmeberettigede danskere har ved middagstid stemt til europarlamentsvalget.

I alt har 24,7 procent afgivet deres stemme, efter valgstederne landet over har været åbne i tre timer. Til sammenligning var det blot 20,3 procent på samme tidspunkt ved seneste valg i 2014.

Det viser stikprøver, som nyhedsbureauet Ritzau har lavet over hele landet med i alt 542.855 stemmeberettigede vælgere.

Ved valget i 2014 endte den samlede valgdeltagelse i Danmark på 56,32 procent, en del højere end det fælleseuropæiske gennemsnit på 42,61 procent.

Selvom der er en lille stigning i den foreløbige valgdeltagelse målt mod 2014, er det dog langt fra en garanti for, at det billede holder, også efter valgstederne lukker i aften, påpeger valgforsker Kasper Møller Hansen.

- Det er positivt, at så mange har stemt, og det er spændende at se, om den tendens fortsætter dagen ud, eller at om det handler om, at danskerne bare er stået tidligere op end sidste gang, siger Kasper Møller Hansen.

Faldende valgdeltagelse

Samlet set har stemmeprocenten i Europa ved europaparlamentsvalget været faldende - og det lige siden 1979, hvor det første direkte parlamentsvalg blev afholdt.

Der er dog foreløbige tegn på undtagelser i nogle af de 28 EU-lande.

I Holland, hvor der blev stemt i torsdags, tyder noget på en langt højere valgdeltagelse i 2014, og ifølge en foreløbig måling er valgdeltagelsen gået frem med fire procent fra 37 til over 41 procent.

Meget tyder på, at hollænderne, der stemte torsdag, i langt højere grad end i 2014 er gået til stemmeurnerne til europaparlaments- valget. (Foto: PIROSCHKA VAN DE WOUW © Scanpix)

I Frankrig, der ligesom danskerne går til valg i dag, er den foreløbige valgdeltagelse højere end ved de to foregående valg. Ved middagstid var valgdeltagelsen på 19,26 procent, hvor den i 2014 på samme tid kun var på 15,70.

Og der er også indikationer på en stigning også i Letland, Estland, Ungarn samt i Slovakiet, der tegnede sig for den laveste valgdeltagelse i 2014, hvor bare 13,1 procent af de stemmeberettigede slovakker afgav deres stemme.

At der i enkelte lande er flere, som stemmer end ved forrige valg, ændrer dog ikke på, at når dagen er omme kan det vise sig, at valgdeltagelsen samlet set i Europa igen er faldet.

Valgdeltagelse er faldet gennem årene

De seneste årtiers faldende deltagelse i europaparlamentsvalget er på mange måder paradoksal, mener valgforsker ved Københavns Universitet, Kasper Møller Hansen.

- Europa-Parlamentet har i samme periode kun fået mere magt over de enkelte landes lovgivning, siger Kasper Møller Hansen.

I 1979 gik 62 procent af vælgerne til stemmeurnerne - i 2014 var det blot 42 procent. Et fald på næsten 20 procentpoint.

I de seneste to valg har der været en lille stigning i den danske EP-valgdeltagelse. Det skyldes, at de sidste to EP-valg ramte oven i to folkeafstemninger om EU-forbehold.

Valgforskeren mener, at EU står over for "en stor demokratisk krise".

- Under halvdelen af europæerne vil sætte deres kryds. Det betyder, at de beslutninger, der bliver truffet i EU, bliver mindre repræsentative i forhold til, hvis alle havde stemt.

Årsagen til den lave valgdeltagelse finder man ifølge forskeren i en manglende forståelse for EU, som kan virke langt fra vores hverdagsliv.

Han vurderer, at de fleste europæere for eksempel har svært ved at gennemskue, hvordan partigruppesystemet i parlamentet fungerer.

- Vi vælger vores parlamentarikere herhjemme, men så kommer de til EU og indgår i en arbejdsproces, som er meget usynlig og uforståelig for den almindelige vælger. Det gør, at vi mister forståelse for, hvor vigtigt parlamentet i virkeligheden er.

Valgforskeren frygter, at de mange års faldende valgdeltagelse kan have været med til at skabe en kløft mellem Europas borgere og politikere.

- Det parlament, der bliver valgt i dag, står med et svagere mandat. Det vil sige, at de er mindre i trit med befolkningen og er sat i en situation, hvor de har svært ved at hævde, at de repræsenterer europæerne, siger Kasper Møller Hansen.

Facebook
Twitter