Lars Løkke om asylfiasko: Danmark har moralen i orden

Efter tre år har EU-landene ikke leveret en ny asylpolitik.

En flygtning på grænsen mellem Grækenland og Makedonien holder et skilt med teksten "Tak til EU for at lukke grænsen" i marts 2016. (Foto: ALKIS KONSTANTINIDIS © Scanpix)

Migration er et af de vigtigste emner forud for Europa-Parlamentsvalget.

Ikke desto mindre er EU's 28 medlemslande ikke nået i mål med at blive enige om en ny asylpolitik i kølvandet på den store flygtningestrøm til Europa for tre et halvt år siden.

Tidsfristen for at finde en fælles løsning inden valget til Europa-Parlamentet den 23. til 26. maj rinder ud denne uge.

EU er groft sagt splittet i to, når det gælder holdningen til, hvorvidt asylansøgere skal fordeles automatisk mellem EU-landene eller ej.

- Der er en række lande, herunder Danmark, der synes, at det er en dårlig idé at løse udfordringerne på den måde, siger den danske statsminister, Lars Løkke Rasmussen.

Svært at sælge for politikerne

En ny, fælles asylpolitik stod ellers højt på dagsordnen, da flere end én million flygtninge og migranter krydsede EU's grænser, de fleste på flugt fra borgerkrigen i Syrien, og de nuværende asylregler, kaldet Dublin-forordningen, på mange måder brød sammen.

Ligesom en række østeuropæiske lande er den danske statsminister bekymret for, at flere vil søge mod EU af den grund.

- Det dur bare ikke, fordi det vil trække flere folk til Europa, og det er ikke vejen frem. Vejen frem er en kombination af mange ting, der handler om at beskytte vores eksterne grænser mere, end vi gør, siger han.

Lars Løkke Rasmussen besøgte for knap to uger siden den græske ø Kos, hvor otte medarbejdere fra Forsvaret hjælper med at bevogte EU's ydre grænse. (Foto: Torben Kjæargaard Madsen © (c) DR)

Professor i asyllovgivning ved Københavns Universitet Thomas Gammeltoft-Hansen siger imidlertid, at migranter altid har fundet vej til Europa, og det vil de formentlig blive ved med, uanset om der er en automatisk fordeling af asylansøgere eller ej.

- Men når der har været så stor modstand mod kvoter, tror jeg, at det hænger sammen med, at det er svært at sælge politisk i de enkelte medlemslande. Den måde, som forslagene er designet på, gør det svært at få opbakning, siger Thomas Gammeltoft-Hansen.

'Der er en række lande, der bare siger nej'

En automatisk omfordeling af asylansøgere ville betyde, at østeuropæiske lande som Ungarn og Polen, der tager imod få flygtninge i EU, ville skulle tage imod flere.

Og det har de lige fra begyndelsen modsat sig.

- Hvis ikke man vil tage flygtninge eller migranter, hvilket jeg sådan set har forståelse for, må man jo investere i at undgå, at migranterne kommer, siger Lars Løkke Rasmussen.

Statsministeren besøger Forsvarets udsendte på Kos i Grækenland. (Foto: Torben Kjæargaard Madsen © (c) DR)

Statsministeren lægger vægt på, at Danmark er blandt de store bidragsydere til EU's hjælpefond for Afrika, der skal sørge for, at der ikke kommer et nyt migrationspres på Europa.

- Vi leverer. Og derfor kan jeg også med moralen fuldstændig på plads sige, at andre skal gøre noget mere, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han har svært ved at se for sig, hvordan EU-landene skal nå til enighed om en ny asylpolitik, når "der er en række lande, der bare siger nej".

- Vi kan jo ikke have et system, hvor man for eksempel kan sidde i Østeuropa og ikke yde noget stort bidrag, mener Lars Løkke Rasmussen.

En syrisk flygtning kysser sin datter i regnen i Grækenland i 2015. (Foto: YANNIS BEHRAKIS © Scanpix)

'Skamplet' og 'ikke optimalt"

Europa-Parlamentet kom allerede i 2017 med sit forslag til en ny asylpolitik, der bakkede op om EU-Kommissionens idé om en automatisk omfordeling af flygtninge.

Men reformen er altså strandet i Ministerrådet, der repræsenterer medlemslandenes regeringer. Og det er 'en skamplet', mener EU-parlamentariker Morten Helveg Petersen fra De Radikale:

- Jeg er dybt bekymret. Det lader til, at der ikke er vilje blandt medlemslandene til at finde en løsning. Det er dybt pinagtigt, siger han.

Dansk Folkepartis parlamentariker Anders Vistisen er mere afdæmpet i sin reaktion. Han siger, at det "ikke er optimalt", at EU ikke har fået "repareret på det, der ledte til flygtningekrisen":

- Men man skal jo ikke lave nye regler, hvis det er dårligere regler. Og fra vores synspunkt er det, der var lagt op til, dårligere regler. Vi må droppe idéen om, at man kan fordele sig ud af problemet, siger han.

'EU må tænke mere ud af boksen'

Professor Thomas Gammeltoft-Hansen vurderer, at alle har en eller anden interesse i at komme videre fra det nuværende asylsystem, men at det kræver, at EU tænker "lidt mere ud af boksen".

- Man kunne jo for eksempel forestille sig en slags frit sygehusvalg på asylområdet, hvor man på samme måde lod pengene følge asylansøgerne. Så kunne det være, at flere lande ville støtte op om det, siger han.

Det er uvist, hvad der sker med EU-Kommissionens forslag til en reform af Dublin-forordningen på den anden side af Europa-Parlamentsvalget.

- Når vi skal lave budgetter efter parlamentsvalget, skal det her fylde noget mere. Det er det, der skal til, hvis vi skal håndtere denne krise, mener statsminister Løkke Rasmussen.

Forhandlingerne om EU's asylpolitik begynder under alle omstændigheder først igen, når en ny EU-Kommission er på plads, hvilket tidligst bliver til november.

Facebook
Twitter