Malcolm er en af de ansvarlige for 'pinlig og rystende' cookie-lov: Den har udviklet sig til et monster

Hver dag spilder EU-borgerne ufattelig meget tid på at acceptere cookies.

Før du læser videre, vil jeg lige bede dig om at tage stilling til nedenstående:

Det tog ikke lang tid, vel?

Forestil dig så, at alle 512 millioner EU-borgere skal gøre det hver dag. Mindst en gang.

Ja, så er børn og ældre, som slet ikke eller meget sjældent bruger internettet, også regnet med. Men mon ikke hyppige brugere klikker på ’Accepter’ eller ’Accepter ikke’ mere end en enkelt gang om dagen? Lad os bare sige, at alle EU-borgere bruger et sekund på cookie-spørgsmålet hver dag.

Det løber op i 142.000 timer hver dag. Eller 16 års ligegyldigt klikkeri hver evig eneste dag.

Og sådan har det været, siden det EU-direktiv, der dikterer, at du skal tage stilling til cookie-spørgsmålet, trådte i kraft i 2011.

- Det er helt vildt, og det er faktisk første gang, at jeg tænker på, at der bliver brugt så meget tid på det. Det er pinligt og rystende. Man kunne jo bruge den tid på meget andet.

Ordene kommer fra Christel Schaldemose, der er medlem af Europa-Parlamentet for Socialdemokraterne, og som var med til at acceptere det direktiv, der nu tvinger dig til at acceptere cookies.

Hør Christel Schaldemoses reaktion, da det går op for hende, hvor meget spildtid, cookie-loven er skyld i:

Christel Schaldemose understreger, at loven blev indført i god tro og med den tanke, at ejerne af hjemmesiderne ikke bare kunne bruge vores data til hvad som helst. Loven skulle være en beskyttelse af EU-borgerne.

- Den er så blevet det stik modsatte, og det er jo skræmmende. Alle inklusiv mig selv klikker jo bare 'ja', for når jeg vil ind på den side, vil jeg jo ind på den side. Det er et helvede, siger Christel Schaldemose og peger på en af årsagerne til, at cookie-klikket ikke bare bliver fjernet.

Nemlig at der er rigtig store økonomiske interesser i at lade cookie-loven være, som den er, fordi den giver virksomheder mulighed for at sende målrettede reklamer til os forbrugere.

Cookie-monsteret fra Birmingham

Det irriterende cookie-spørgsmål er faldet P3-redaktionen for brystet, og journalist Anders Stegger og praktikant Klaus Heisterberg har sat sig for at finde frem til skurken bag det tidskrævende EU-direktiv. Det gør i de podcasten ”Find Cookiemonsteret”.

Jagten bringer Anders Stegger til Birmingham, hvor Malcolm Harbour (topbilledet) bor. Han er tidligere medlem af Europa-Parlamentet og var formand for det udvalg, der indførte loven.

Anders Stegger: Malcolm, er du cookiemonsteret?

- Jeg vil ikke beskrive mig selv om et monster, men jeg er en af de ansvarlige, og jeg vil sige, at loven har udviklet sig til et monster, siden vi arbejdede med den. Nu ser det ud til, at cookie-spørgsmålet kommer frem, hver eneste gang man besøger en hjemmeside, siger Malcolm Harbour.

- Dengang så vi os selv som pionerer inden for lovgivning om brug af internettet i fremtiden, for folk var ikke opmærksomme på, at der blev gemt oplysninger om dem, og vi mente, at folk skulle give tilladelse til, at oplysningerne blev brugt, siger den nu pensionerede politiker.

Hør, hvad Malcolm Harbour sagde, da loven om cookie-spørgsmålet blev indført:

P3's Anders Stegger har fundet "Cookiemonsteret" Malcolm Harbour i Birmingham.

Ministrene blokerer

En af politikerne bag loven erkender altså, at loven har udviklet sig på en ikke særlig hensigtsmæssig måde.

Så hvorfor ikke bare lave den om?

Det spørgsmål har Anders Stegger taget med hjem fra Birmingham for at stille det til Christel Schaldemose, der i modsætning til Malcolm Harbour stadig er aktiv i Europa-Parlamentet.

- Det er ikke parlamentets skyld. Vi har lavet de ændringer til lovforslaget, der skal til. Der er et stort flertal, som vil lave det om, så det må være EU’s ministerråd, der blokerer for, at det kan laves om, siger Christel Schaldemose.

Hun sender altså aben videre til et andet lovgivende organ i EU, hvor ministrene fra alle medlemslande samles for at tage stilling de forskellige lovforslag.

Og de ministre er - ligesom medlemmerne af Europa-Parlamentet - et yndet mål for de lobbyister, som arbejder for at pleje de økonomiske interesser, som mange store virksomheder har i, at cookie-loven ikke bliver ændret.

- De kan være med til at presse ministrene til at sige, at det er en god ide at lade forretningslivet tjene penge på vores data, og derfor forhindrer ministerrådet, at loven bliver lavet om, siger Christel Schaldemose.

Christel Schaldemose er socialdemokrat og på stemmesedlen til europaparlamentsvalget den 26. maj. Hun er 51 år og har været medlem af parlamentet siden 2006. (Foto: Kasper palsnov © Scanpix)

Vi har ikke noget valg

Det bekymrer Forbrugerrådet Tænk, at loven er, som den er. Og at der ikke umiddelbart er udsigt til, at den bliver lavet om.

Ikke så meget på grund af de enkelte sko- rejse- eller madreklamer, der kan forfølge dig rundt på internettet, men:

- Problemet er den her kæmpe bunke data over alt, hvad vi gør. Også når du cykler rundt, møder andre mennesker og er ved forskellige butikker, siger Anette Høyrup, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk, som kæmper for, at loven bliver lavet om.

Hun mener, at den officielle danske holdning ikke er særlig forbrugervenlig på det her område, fordi man er bekymret for, hvordan virksomhederne skal tjene penge, hvis de ikke kan målrette reklamerne.

- Vi er enige i, at virksomhederne skal tjene penge, men vi skal stadig huske på, at vi har nogle grundlæggende rettigheder. Så de må tjene penge på en anden måde. Det er helt urimeligt, som det foregår nu. Forbrugerne har ikke har noget reelt valg, og vi sidder bare dag ud og dag ind og klikker på de her bokse. De skal skynde sig at få lavet nogle nye regler, lyder opfordringen fra Anette Høyrup.

Klaus Heisterberg (venstre) og Anders Stegger har været på jagt efter "Cookiemonsteret" og er kommet frem til, at et trægt EU-system er medskyldig i, at loven ikke bliver ændret.

Minister lover bedring

Den danske repræsentant i ministerrådet, der har magten til at lave loven om, er Rasmus Jarlov. Han er medlem af Folketinget for Det Konservative Folkeparti og erhvervsminister.

Rasmus Jarlov har hidtil ikke gjort noget for at få ændret cookie-loven, men nu er der måske ved at ske noget.

- Jeg synes ikke, virksomhederne skal have lov til at lagre en masse detaljerede oplysninger om folks færden på internettet, som de kan bruge til at kortlægge, hvem man er som person. Det bryder jeg mig ikke om som borger, siger Rasmus Jarlov.

Så det vil ministeren forsøge at ændre på, når han mødes med sine kollegaer fra de andre EU-lande i ministerrådet.

- Absolut. Jeg mener ikke, at internetgiganter skal kunne bruge deres monopol til at lagre oplysninger om folks færden på internettet.

Hør, hvad EU's konkurrencekommissær siger om udsigten til at få ændret cookie-loven:

Vestager kræver mere mod

Men det er ikke så ligetil at få ændret den lov, der skal fjerne det skilt, du blev mødt med i starten af artiklen, og spare dig og resten af de cirka 512 millioner EU-borgere for 16 års klik-spild hver dag.

Heller ikke selv om Rasmus Jarlov også er erhvervsminister efter folketingsvalget 5. juni og samtidig lykkes med at overbevise de andre ministre i EU’s ministerråd.

For det går ikke så hurtigt i EU, når love skal ændres. Det er der ifølge konkurrencekommissær Margrethe Vestager flere grunde til.

- Det er et meget grundigt system, og folk bliver tit meget uenige, og så tager det tid at blive enige igen.

Indtil videre har det taget politikerne otte år at blive enige om at få ændret cookie-loven, selv om det virker til, at den ikke er til andet end besvær for EU’s borgere - også selv om det virker til, at der er politisk vilje til at få den ændret.

Og det er måske netop, fordi politikerne ved, at det vil tage lang tid at få gennemført den ændring, at der ikke sker noget.

- Hvis en lov bare er nogenlunde okay, så kan der være en tendens til, at man hellere vil leve med den i stedet for at forsøge at gøre den perfekt, fordi det vil tage rigtig lang tid, siger Margrethe Vestager.

- Der kunne man godt bruge lidt mere mod hos lovgiverne.