Mange unge gider ikke EU-valget - og det kan blive endnu værre denne gang

Folketingsvalget tager pusten ud af europaparlamentsvalget 10 dage før.

Ved det seneste europaparlamentsvalg i 2014 stemte blot 38 procent af de unge vælgere mellem 18 og 24 år i Danmark. Blandt alle aldersgrupper var valgdeltagelsen 56 procent. (Foto: MARIE HALD © Scanpix)

For omkring 100.000 unge i Danmark vil europaparlamentsvalget 26. maj være allerførste gang, at de får mulighed for at tage et langt stykke papir med ind i en stemmeboks og sætte et afgørende kryds på det.

Men selvom valget bliver betegnet som en fest, bliver mange væk.

Ved det seneste europaparlamentsvalg i 2014 stemte blot 38 procent af de unge vælgere mellem 18 og 24 år i Danmark.

Blandt alle aldersgrupper var valgdeltagelsen 56 procent. Og blandt folk over 55 år stemte hele 64 procent ved det seneste EP-valg.

Ifølge valgforsker ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er det et demokratisk problem, at så få unge stemmer på, hvilke 14 danskere der skal sidde i Europa-Parlamentet.

- Det er et udtryk for, at man lader andre bestemme på ens vegne, og det er jo ikke hensigtsmæssigt. Hvorfor skulle politikerne så lytte til dem og have en politik, der peger i deres retning?

En skæv sammensætning

Kasper Møller Hansen mener også, at det svækker de 14 kommende medlemmers mandat i Europa-Parlamentet.

- Vi får en skæv sammensætning af politikere, da det ikke er personer, som hele befolkningen har valgt. Hvordan kan man sige, at man repræsenterer folket, hvis kun få har stemt?

Der er dog en god forklaring på, hvorfor markant færre unge end ældre stemmer.

- Unge er i en situation i deres liv, hvor der sker mange ting i deres liv. De flytter hjemmefra, skal finde en ny omgangskreds, de flytter til en ny by og skal finde den folkeskole, de skal stemme på. Det brud i de sociale relationer gør, at de unge stemmer meget mindre end den ældre del af befolkningen, siger Kasper Møller Hansen.

Her kan du se, hvordan Europa-Parlamentet påvirker din hverdag.

Mange vil glemme EP-valget

Selvom 38 procent ikke er mange, er danske unge væsentligt flittigere til at stemme end gennemsnittet i EU, som er på blot 28 procent blandt de 18-24-årige.

I Belgien, hvor en lov forpligter vælgerne til at møde op på valgstedet, stemte hele 90 procent af de unge ved seneste europaparlamentsvalg. I bunden af listen ligger Slovakiet, hvor blot seks procent af de unge mellem 18 og 24 år stemte i 2014.

I Danmark får de unge førstegangsvælgere hele to valg inden for 10 dage, da folketingsvalget finder sted 5. juni. Men det kan faktisk få negativ betydning for valgdeltagelsen til europaparlamentsvalget, mener Kasper Møller Hansen.

- Det bliver rigtig svært at have fokus på europaparlamentsvalget, da folketingsvalget vil komme til at dominere mediebilledet fuldstændigt. Mange vil glemme, at der er europaparlamentsvalg og så stemme til folketingsvalget, vi har ti dage senere, siger Kasper Møller Hansen.

De unge førstegangsvælgere er dog vokset op med skolevalg, hvilket kan øge deres interesse for valg - og dermed hæve valgdeltagelsen, vurderer Kasper Møller Hansen.

- Hvis vi får skabt kimen til et aktivt demokrati i de unge år, holder det fast længere. Ellers vil nye generationer komme skævt ind på demokratiet, og så vil valgdeltagelsen falde drastisk i løbet af få valg.

Derfor gælder det om at hanke op i de unge, forklarer Kasper Møller Hansen.

- Valgdeltagelse smitter, så ring til dine børn og snak politik med dem, når lejligheden byder sig.

Her kan du møde de danske spidskandidater til EP-valget:

Facebook
Twitter