Når 20-årige Lasse møder sit 'spanske jeg': Bor du stadig hjemme?

Vi nærmer os europaparlamentsvalget - både i Spanien og Danmark. Men har vi mere til fælles end det?

Kender du en, der stadig bor hjemme som 29-årig?

Det er der stor sandsynlighed for, at du ikke gør. Længere sydpå - nemlig i Spanien - er det dog helt normalt. I gennemsnit flytter spanierne først hjemmefra, når de er 29,3 år - modsat herhjemme, hvor vi i gennemsnit forlader reden allerede som 21-årige.

Selvom vi alle bor i Europa, er unges udgangspunkter meget forskellige. Europaparlamentsvalget er vigtigt, fordi det handler om os alle.

I videoen møder du en ung fra et andet EU-land - og så ser du, hvordan det går, når han møder sit 'Danske Jeg' for første gang. De er blevet matchet på baggrund af alder, køn, karriere og fritidsaktiviteter. Og de er altså - to og to - sådan nogenlunde ens, hvis man ser bort fra, at de er vokset op i vidt forskellige lande.

Når videoopkaldet begynder, ser de hinanden for første gang - og så får de lov at blive klogere på, hvordan en hverdag ser ud hos dem hver især.

Facebook
Twitter