Øremærket barsel, plastic-forbud og nye copyright-regler: Ti beslutninger fra Europa-Parlamentet, som påvirker din hverdag

I de seneste fem år har Europa-Parlamentet været med til at vedtage knap 1.000 love.

(Foto: Grafik: Morten Fogde Christensen © DR Nyheder)

Den 26. maj skal danskerne vælge 14 nye europaparlamentarikere, som skal være med til at forme de nye love i EU.

Det er Europa-Parlamentet, der sammen med EU-landenes ministre i Ministerrådet vedtager langt størstedelen af EU-lovene.

Og siden det seneste valg til Europa-Parlamentet i 2014 har parlamentsmedlemmerne været med til at vedtage knap 1.000 love.

Her er ti love, som det afgående parlament har vedtaget, der direkte påvirker din hverdag.

1

Forbud mod engangsplastic

Europa-Parlamentet har været med til at vedtage et forbud mod en række af de mest benyttede engangsplastic-produkter, så som tallerkener, ballonpinde, bestik, sugerør og vatpinde.

Det sker blandt andet for at mindske plasticforureningen af verdenshavene.

Forbuddet ventes at blive implementeret fra 2021.

2

Fjernede roamingafgifter

Fra den 15. juni 2017 var det slut med at slå mobildata og roaming fra på telefonen, når man skulle rejse til andre EU-lande. Loven afskaffede nemlig roamingafgifterne og sparede dermed forbrugerne penge.

Loven, der blev vedtaget i 2015, forbyder roamingafgifter på telefonopkald, internetforbrug og sms'er og skulle gøre det billigere at bruge mobilen i udlandet.

Priserne på abonnementer steg dog cirka samtidig med typisk 10-20 kroner, hvilket blev godkendt af Teleankenævnet sidste år.

3

Kortgebyr må ikke sendes videre til private

Efter 1. Januar 2018 blev det ulovligt for butikker at sende gebyret for kortbetalinger videre til private.

Det gælder for eksempel gebyr ved betaling med Mastercard og Visa-kort, uanset om de benyttes til nethandel eller i en fysisk butik.

De nye regler har fået kritik fra brancheforeninger for at øge butikkernes omkostninger.

4

Øremærket barsel til mænd

Når der kommer en lille, ny til verden, bliver der fremover øremærket to måneders orlov til hver forælder.

Forældreorloven er øremærket, og der er således ikke tale om tvang. Dog kan eksempelvis moren til barnet ikke overtage de to måneders orlov fra faren, hvis han ikke tager dem. Der sigtes mod, at de nye regler skal træde i kraft inden for tre år.

En række danske politikere var ærgerlige over vedtagelsen af loven og ønskede, at det skulle være op til familierne selv at planlægge.

5

Databeskyttelse

En enormt omfattende lov trådte i kraft i maj 2018. Den gav de europæiske borgere større kontrol over deres digitale liv, men samtidig tvinges virksomheder og myndigheder til at håndtere persondata på en helt anden måde.

Loven kaldes databeskyttelsesforordningen eller GDPR og blev stemt igennem i 2016.

Flere kommuner og virksomheder var ikke parate til at overholde loven, da den trådte i kraft.

6

Forbud mod geoblokering

Europa-Parlamentet vedtog i 2018 et delvist forbud mod såkaldt geoblokering.

Geoblokeringen betyder, at EU-borgere, der handler og forbruger på nettet, bliver forskelsbehandlet, alt efter hvilket land de befinder sig i.

Det har betydet, at eksempelvis billeje koster noget forskelligt - afhængigt af, hvor i EU man befinder sig, når bilen bliver bestilt på nettet.

Forordningen trådte i kraft i slutningen af 2018.

7

Skærpede klimakrav til biler

De menneskeskabte klimaforandringer har været på dagsordenen i EU, og europaparlamentarikerne har været med til at vedtage, at både personbiler og lastbiler skal udlede færre drivhusgasser end i dag.

CO2-udledningen fra personbiler skal reduceres med yderligere 37,5 procent frem mod 2030. For lastbiler skal udledningen reduceres med 30 procent.

Et af målene er, at det skal bane vejen for flere elbiler på de europæiske veje.

8

Flere grænsevagter til EU's ydre grænser

Som noget af det sidste, inden valgkampen gik i gang, vedtog europaparlamentarikerne, at der skal etableres et nyt grænsekorps på i alt 10.000 personer.

De skal blandt andet hjælpe medlemslandene med at holde styr på deres grænseovergange.

I dag har Frontex, der er EU-landenes fælles agentur for grænse- og kystbevogtning, omkring 1.500 grænsevagter, og målet er, at det skal være med til at styrke kontrollen med EU's ydre grænser.

9

Nye copyright-regler

Det bliver fremover op til Facebook, Youtube og andre onlineplatforme at sikre, at brugerne ikke bryder ophavsretten, når de deler eksempelvis musiknumre, artikler eller videoer på nettet.

Målet er at sikre, at kunstnerne, journalisterne og de andre indholdsskabere bliver bedre lønnet for deres arbejde. Men modstanderne frygter, at reformen vil ødelægge internettet, som vi kender det i dag, hvor man kan dele ting på kryds og tværs.

10

Skrappe sikkerhedskrav til biler

Om tre år skal alle nye køretøjer i EU have installeret en række sikkerhedsfunktioner, der skal være med til at sænke antallet af trafikdræbte i Europa.

Det drejer sig blandt andet om en trætheds-alarm, et nødbremsesystem samt muligheden for at installere alkolåse for at forhindre spirituskørsel.

Sådan bliver en lov vedtaget i EU

  • Det er ene og alene Europa-Kommissionen, der har lov til at fremsætte nye lovforslag i EU.

  • Det kan ske på eget initiativ eller på opfordring fra medlemslandene, europaparlamentarikerne eller de nationale parlamenter. Men det er altid Kommissionen, der har serveretten.

  • Herefter er det så op til Europa-Parlamentet og EU-landenes ministre, der sidder i Ministerrådet, at forhandle lovene på plads.

Facebook
Twitter