Ole Ryborg: 10 afgørende emner, som er på spil ved dagens valg

EU er ikke kun regler om tilsætningsstoffer, roaming og engangsplastik. Store strategiske vejvalg venter politikerne efter EU-valget.

De kommende danske kommer til at skulle forholde sig til en lang række storpolitiske emner. (Foto: FREDERICK FLORIN © Scanpix)

Der er både stort og småt på dagsordenen, når medlemmerne af Europa-Parlamentet mødes i Bruxelles og Strasbourg.

De politikere, som blev valgt ved det seneste EU-valg, har siden 2014 vedtaget over 700 love, der gælder i Danmark. Og mange af lovene handler om praktiske ting.

For eksempel har EU-politikerne lovgivet om et samarbejde om opkrævning af bøder på tværs af grænserne ved trafikforseelser som for eksempel fartbøder.

De har vedtaget nye EU-regler, som skal begrænse brugen af plastikposer, og de har vedtaget et forbud mod engangsplastik som eksempelvis sugerør.

Men når man ser frem mod de kommende fem år, så venter også en række store strategiske beslutninger, som de kommende medlemmer af Europa-Parlamentet, der bliver valgt i dag, skal være med til at vedtage.

1

Klima

Kampen mod de menneskeskabte klimaforandringer kommer til at præge de næste fem år i Europa-Parlamentet. (Foto: BENOIT TESSIER © Scanpix)

Klimaet står højt på dagsordenen efter EU-valget.

Overordnet skal der vedtages en klimastrategi. På bordet ligger tanker om, at EU-området skal være klimaneutralt fra 2050.

Når EU-landene laver en fælles klimastrategi, enes de også om konkrete målsætninger, som de enkelte EU-lande skal gennemføre, sådan at den samlede EU-strategi kan gennemføres.

En målsætning, som debatteres, er eksempelvis om EU´s energiforbrug skal reduceres med en tredjedel frem til 2050.

2

Migration

Tusindvis af afrikanere har taget turen over Middelhavet i håb om at komme til Europa. (Foto: Eric Gaillard © Scanpix)

EU-politikerne diskuterer en række ændringer af den europæiske flygtninge- og migrationspolitik.

Dels er der ønske om at styrke kontrollen ved EU´s ydre grænse. Samtidig er der en række initiativer, som skal gøre det lettere at udvise afviste asylansøgere og illegale migranter.

Håndteringen af flygtningepolitikken – deriblandt spørgsmålet om en eventuel byrdefordeling – er også på EU-dagsordenen.

3

Handel

En mulig handelskonflikt med USA's præsident, Donald Trump, er noget, der kommer på dagsordenen. (Foto: JAPAN POOL © Scanpix)

Der er for øjeblikket store globale diskussioner om frihandel.

I USA truer præsident Donald Trump EU-landene med at lægge ekstra told på europæiske varer som eksempelvis biler. Det kan gøre det sværere for danske og andre virksomheder at sælge til blandt andet USA.

EU-landene har en fælles handelspolitik. Det betyder, at EU eksempelvis laver handelsaftaler med lande som Canada og Japan. Handelsaftaler skal godkendes af Europa-Parlamentet.

På handelsområdet er der flere store ting på dagsordenen. Dels spørgsmålet, om der kan laves en aftale med USA, sådan at man undgår en handelskrig.

Så skal der laves en handelsaftale med Storbritannien, når briterne har forladt EU. Og der er også diskussioner, om EU skal stille flere krav til land, der ønsker handelsaftaler med EU. Det kan eksempelvis være klimakrav.

4

Kriminalitet og terror

Bruxelles i Belgien er en af de europæiske storbyer, der er blevet ramt af terror i de seneste år. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Gennem årene er EU-samarbejdet om kampen mod kriminalitet og terror vokset.

Kernen i det europæiske politisamarbejde er Europol. Gradvist har EU-politisamarbejdet fået flere og flere arbejdsopgaver, og i dag ser man, hvordan Europol koordinerer politiaktioner i europæiske lande.

Politikerne diskuterer løbende, om politisamarbejdet skal udbygges. Blandt andet er der fokus på en øget indsats i forhold til net-kriminalitet og i forhold til terrorrelaterede aktiviteter som foregår på nettet.

5

Persondata

Techgiganter som Google, Facebook og andre ved mere og mere om os. Men hvordan sikrer vi den data? (Foto: Arnd Wiegmann © Scanpix)

Borgere afgiver i dag flere og flere data, når vi bruger computeren eller telefonen. Og persondata er i stadig større grad blevet en handelsvare.

Virksomheder som Facebook og Google lever af at bruge den viden, de indsamler om os, når vi bruger deres hjemmesider, eller når vi eksempelvis bruger en Apple-telefon.

Mange af de virksomheder, som indsamler oplysninger om os som brugere, befinder sig uden for Europa. Men i EU er der gradvist fastlagt regler om, hvordan virksomheder eksempelvis skal håndtere persondata.

Og efterhånden som teknologien udvikler sig, og telefoner begynder at samle flere og flere oplysninger – fra brugernes fingeraftryk og teknologi for ansigtsgenkendelse til telefonens GPS, som ved præcist, hvor vi befinder os - så er forventningen, at der bliver behov for løbende regulering på EU-niveau for regler om brugen af persondata i de kommende år.

6

Skat

Skat er normalt et nationalt anliggende. Spørgsmålet er, om EU skal blande sig i det. (Foto: Sarah Christine Nørgaard © Scanpix)

Hvis der er ét område, hvor Europas politikere altid har været tilbageholdende med at lave EU-regulering, så er det skatteområdet.

Statens ret til at opkræve skat hos borgerne er et område, der ikke har været den store lyst til at regulere i EU. Men i en verden med øget globalisering og multinationale selskaber, som tjener milliarder ved at sælge tjenester på nettet, er der forandringer på vej.

EU-politikerne diskuterer, om der bør indføres et europæisk minimum for, hvor lav selskabsskatten må være i et EU-land.

Et andet varmt skatteemne handler om beskatning af internetgiganter som Google, Facebook og Apple, mens et tredje emne på skatteområdet handler om bekæmpelse af såkaldte skattely.

Alle områder, hvor der for øjeblikket er diskussioner om, hvorvidt der er behov for mere EU-regulering.

7

Energi

Der kommer fokus på Europas energinet i de kommende år. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

EU-landene arbejder løbende med at justere den europæiske politik inden for klima, miljø og energi.

På energiområdet skal der opstilles mål for, hvor stor en andel af energiforbruget i EU, som skal dækkes af vedvarende energi. For at kunne øge brugen af vedvarende energi er der behov for at udbygge de europæiske energinetværk. Her arbejdes der løbende med planer om transeuropæiske energinetværk.

Samtidig diskuteres netop fremtiden for den europæiske forskningspolitik – deriblandt hvor mange penge, der fremover skal bruges til forskning og innovation inden for områder som klima og energi.

8

Forsvar og sikkerhed

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) så gerne, at det danske forsvarsforbehold blev afskaffet, så Danmark kan komme tættere på EU's forsvarssamarbejde. (Foto: Celina Dahl © Scanpix)

Efter en periode hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, flere gange har sat spørgsmålstegn ved NATO-samarbejdet, er en række af EU-landene gået i gang med at udbygge deres samarbejde inden for forsvars- og sikkerhedspolitikken.

Dels arbejder EU-landene på at opbygge en fælles forsvarskapacitet, der skal gøre det muligt for en EU-styrke at blive indsat på kort tid, hvis det måtte være nødvendigt.

Og så er der et voksende samarbejde om blandt andet udvikling af forsvarsmateriel. Det sker inde på en række områder fra eksempelvis droner til kommunikationsudstyr.

9

Retsstatsprincip

Ungarns premierminister, Viktor Orban, er blevet beskyldt for at krænke EU's retstatsprincipper. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Scanpix)

Gennem de seneste år er spørgsmålet om retsstat, demokrati, frie medier og uafhængige domstole blevet et centralt spørgsmål.

For øjeblikket er der fokus på interne forhold i tre forskellige EU-lande. Det er Polen, Ungarn og Rumænien. Malta har også været i søgelyset. Der er blevet sat spørgsmål ved forskellige forhold i landene som eksempelvis dommeres uafhængighed, pressefrihed, uafhængige undervisningsinstitutioner og politisk korruption.

Både Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet kan beslutte, at forhold omkring retsstatsprincipper i et EU-land skal undersøges.

10

Forskning og innovation

Kunstig intelligens er et af de områder, hvor kineseren er langt fremme. (Foto: Ben Stansall © Scanpix)

EU-landene er for øjeblikket i gang med diskussioner om en revision af EU´s budget. Et område, som er meget i fokus, er spørgsmålet om EU's´fremtidige indsats indenfor forskning og innovation.

Det advares om, at Europa på flere områder halter mere og mere bagefter både Kina og USA inden for forskningsområdet.

Derfor skal de europæiske politikere i den kommende tid træffe beslutninger om, hvad der skal ske i forhold med europæisk forskning, udvikling og innovation.

Facebook
Twitter