Reaktioner på exitpollen: 'Jeg var bange for, at det gik amok herinde'

Se reaktionerne på den første store måling efter europaparlamentsvalget her.

Valgstederne til europaparlamentsvalget er lukket, og den første exitpoll er landet. Se i videoen, hvordan politikerne reagerer på målingen.

- Jeg var helt bange for, at det gik amok herinde, siger en begejstret Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale, der til lyden af jubelråb fra partiets valgfest kommenterer nyheden om, at partiet står til to mandater.

I Venstre er der også glæde.

- Jeg håber, målingen holder stik. Så går vi et mandat frem, siger partiets politiske ordfører, Britt Bager.

Til gengæld var der ikke meget at juble over hos Dansk Folkeparti, hvor tidligere formand Pia Kjærsgaard sagde følgende om, at partiet står til et enkelt mandat:

- Det er da ærgerligt, men det er ikke noget, der kommer som et chok for os, for det har ligget sådan hele valgkampen, siger hun.

Exitpollen er kun foreløbig, og det endelige resultat kan give andre udfald på grund af den statistiske usikkerhed.

Facebook
Twitter