Skal EU tvinge borgerne til grøn omstilling? To danskere er uenige

DR har taget to danskere med rundt i Europa for at se klimaudfordringerne og diskutere kampen mod klimaforandringer.

De to danskere diskuterer, hvorvidt EU skal regulere borgerne til en grønnere adfærd med klimagifter, eller om EU hellere skulle motivere borgerne til at ændre adfærd frivilligt. (© dr)

Klimaet dominerer den politiske dagsorden i Danmark som aldrig før, hvor partierne kæmper om at være de grønneste til folketingsvalget.

Men også i Europa er klimapolitikken for alvor begyndt at fylde, selvom der dog er stor forskel på medlemslandenes tilgang.

Derfor har DR's Ask Rostrup i forbindelse med valget til Europaparlamentet taget to danskere med på en tur ud i Europa for at se nærmere på klimaudfordringerne og diskutere den bedste måde at bekæmpe dem på.

Et af de store spørgsmål er, om EU skal lave love og regulere borgernes adfærd for at bremse klimebelastningen, eller om EU i stedet skal motivere borgerne til frivilligt at lægge deres liv om.

  • Et af Europas største kulkraftværker ligger i den rumænske by Rovinari. Rumænien får kun 25 procent af sin energi fra vedvarende kilder. (© dr)
  • Et af Europas største kulkraftværker ligger i den rumænske by Rovinari. Rumænien får kun 25 procent af sin energi fra vedvarende kilder. (© dr)
  • Et af Europas største kulkraftværker ligger i den rumænske by Rovinari. Rumænien får kun 25 procent af sin energi fra vedvarende kilder. (© dr)
1 / 3

Og her er er de to danskere på turen uenige i tilgangen. Den 41-årige sundhedskonsulent Henriette Curtz Jansen fra Farum er for at regulere.

- Jeg synes, at politikerne med fordel burde tænke i restriktioner og langt højere flypriser og højere afgifter på klimabelastende varer. Som mennesker har vi en potentiel mulighed for at gøre en forskel hver især, og det synes jeg selvfølgelig, man skal gøre, men det er det politiske ansvar, siger hun.

Den 58-årige kvægproducent Nis Hjort fra Fredericia er imod.

- Jeg tror, at man kan komme langt nok ved at arbejde med folks motivation.

- Det bliver et helt sindsygt system at leve i, hvis vi på alle klimaområder skal have et regelsæt og et strafsystem. Vi skal derhen, hvor vi får motiveret folk til selv at sætte deres kødforbrug ned og køber lokale grøntsager i stedet for ananas og alt det her, siger han.

Rumænien får lov at forurene gratis

I programmet tages de to danskere blandt andet til Rumænien for at se på et af landets største kulkraftværker.

Rumænerne udleder væsentligt mindre CO2 per indbygger end danskerne. Til gengæld er kun en fjerdedel af Rumæniens energi vedvarende, mens det i Danmark er 36 procent.

Henriette Curtz Jansen og Nis Hjort taler klimapolitik med blandt andre den rumænske skisportinstruktør Dana Oniga.

Og fordi Rumænien er så fattigt, får landet stillet gratis CO2-kvoter til rådighed, så de modsat andre EU-lande ikke skal betale for at bruge kulkraftværker og dermed forurene mere.

Her er Nis Hjort og Henriette Curtz Jansen enige om, at EU burde bruge midlerne anderledes, så mindre energi kommer fra kulkraftværkerne.

- Grøn omstilling ville da være en bedre måde at investere pengene på, siger Henriette Curtz Jansen.

Nis Hjort stemmer i.

- Der er ingen grund til, at EU subsidierer den dårligste teknologi, siger han.

Så du er med på, at nogen af dine skattekroner i givet fald ville gå til grøn omstilling i Rumænien?

- Ja, det ville jeg meget hellere, end at kvoter blev stillet gratis til rådighed, siger Nis Hjort.

Tre lokale rumænere, som de to danskere taler med, føler, at den rumænske regering er ligeglad med klimaet. Derfor ville de ønske, at EU tvang regeringen til at gøre noget på klimaområdet.

Og det kan Henriette Curtz Jansen godt følge.

- Det er en lille smule deprimerende, at man ikke tror på det politiske system, og at klimaet ikke har en stemme her, siger hun.

Nis Hjort er sådan set enig, men han ser en bagside ved, at EU skal blande sig for meget.

- Det er rigtig svært, at vi i alle lande skal bruge EU som en bussemand, der skal sætte tingene på plads. For så får vi den stemning, som briterne har arbejdet med i mange år, siger han.

I Spanien stiger udledningen

De to danskere besøger også Gran Canaria i Spanien, hvor CO2-udledningen er steget med 16 procent siden 1990, hvilket står i klar kontrast til Danmark, hvor udledningen er faldet med 26 procent. Spanien udleder dog stadig mindre CO2 per indbygger.

Fire lokale fortæller i programmet, at de kan mærke klimaforandringer år for år med koldere vintre og varmere somre.

Derfor er de alle sammen enige om, at der skal mere fokus på klimaet, som de ikke føler, fylder nær så meget som socialpolitikken i valgkampen til Europaparlamentet.

Alligevel er de generelt meget imod, at EU i højere grad regulerer på klimaområdet, og det gjorde indtryk på Henriette Curtz Jansen.

- Klimaet var et stort problem, og man skulle gøre mere, men lige så snart vi talte om deres egen adfærd med eksempelvis flyvning, så vendte stemningen, siger hun.

EU vil bruge flere penge på klimaet

Hos EU i Bruxelles er klimaet dog begyndt at fylde på dagsordenen, og EU vil nu hæve budgettet på området, så man fremover bruger en fjerdedel af det samlede budget på kampen mod klimaforandringer.

For nylig er der også indført regler for bilproducenterne, så nye biler skal kunne køre mindst 28 kilometer literen på diesel og 24 på benzin.

Og det er den rigtig vej at gå, mener Nis Hjort.

- For sådan nogle generelle regler er med til at trykke branchen i retning af, at man er nødt til at steppe up på forskningen og udviklingen af hele det her område, siger han.

Henriette Curtz Jansen mener dog, at vi har for travlt til at nøjes med generelle regler, og at vi derfor også skal lave regler for borgernes adfærd.

Se de to danskere diskutere forbud med Ask Rostrup.

- Jeg tror ikke, at vi adfærdsregulerer os ud af det her hurtigt nok af egen fri vilje, siger hun.

Nis Hjort er dog uenig.

- Hvis man ser, hvordan vi som individer har taget det til os i løbet af bare de seneste to år, så kommer den her udvikling til at køre meget stærkere, siger han.

Du kan se første del af programmet Europa All Inclusive med fokus på klima her på DR TV og i aften klokken 20.45 på DR1. Afsnit to handler om flygtninge og sendes den 23. maj.

Facebook
Twitter