Søren er en af få danske langturschauffører: 'Jeg er bekymret for mit arbejde'

Udenlandsk konkurrence fra EU får flere til at frygte for deres job.

Der er blevet længere mellem danske eksportchauffører på de europæiske veje, oplever Søren Juel. (Foto: Morten Lerkenfeldt Sørensen © DR Nyheder)

Langturschauffør Søren Juel på 57 år gør klar til en køretur på et par tusind kilometer.

Han skal fragte et stort parti blomster fra Holland og videre til Sverige.

Fra han tager afsted, og til han er hjemme i Aalborg igen, er førerhuset hans hjem, og derfor har han udnyttet og indrettet de fire kvadratmeter godt.

I loftet over sengelejet bagerst i kabinen er der lyst chesterfield-betræk, og ved førersædet har han alt, han skal bruge på turen.

- Det er en flot kabine, jeg har. Det er dejligt nok, når man sidder der så mange timer.

- Der er mange af vores østeuropæiske kollegaer, der dårligt nok har køleskab eller kaffemaskine eller nogen ting, siger han.

Tidligere kunne han jævnligt hilse på andre danske chauffører, når han kørte ned ad den tyske motorvej. Men i dag er det i stigende grad udlændinge, der kører med danske og skandinaviske varer, og han frygter, at han selv skal miste jobbet en dag.

- Hvis det fortsætter sådan her, er det den vej, det går. Havde jeg været 25 år, kunne jeg jo sadle om og lavet noget andet, men nu har jeg jo siddet 38 år i en lastbil, siger han.

Flere er bekymrede for deres job

Søren Juel er ikke den eneste, der bekymrer sig for, om han må overlade jobbet til en person fra et andet EU-land.

I en meningsmåling lavet af Epinion for DR svarer 37 procent af de adspurgte, at de i nogen, høj eller meget høj grad er bekymrede for netop det.

Det gælder særligt personer med kortere uddannelser.

Her er det 23 procent, der i høj eller meget høj grad frygter for deres job mod otte procent totalt set.

Skal kunne betale huslejen

Men det er ikke konkurrencen fra dem, Søren Juel frygter.

- De følger jo samme lønaftaler og overenskomster som os andre og betaler skat. Der, hvor jeg føler mig truet, er, når man tager chauffører andre steder fra, som får en løn, hvor jeg ikke en gang kan betale min egen husleje. Så begynder jeg at blive lidt bange for mit arbejde og fremtiden for det firma, jeg arbejder for, siger han.

Det kan både være østeuropæere på lave lønninger, men også firmaer i østlandene, der ansætter for eksempel filippinske chauffører, som er villige til at arbejde under meget primitive forhold i Europa.

Noget, som Søren Juel har set flere eksempler på på motorvejene.

- Det er synd for dem, men de er tvunget til det, siger han.

Ny konkurrence med EU’s Østudvidelse

Generelt er frygten for udenlandsk arbejdskraft faktisk mindre i Danmark, end den er mange andre steder i Europa.

Det skyldes, at udlændingene ikke for alvor har været i stand til at tage kampen op med danske lønmodtagere tidligere, forklarer Christian Albrekt Larsen, professor i velfærdsstudier ved institut for statskundskab på Aalborg Universitet.

- Det har noget at gøre med, at mange af de indvandrere, man fik i 80’erne og 90’erne, kom humanitært og var flygtninge, som typisk har lav arbejdsmarkedsdeltagelse. Derfor var de ikke nogen stor trussel, siger han.

Men det har gradvist ændret sig med udvidelsen af EU mod øst i 2004.

- Når man åbner op for specielt østeuropæisk deltagelse i EU, får man jobkonkurrence. Derfor er det reelt nok, at følelsen af jobkonkurrence stiger lidt, siger han.

Kort uddannelse giver nem adgang

Når det særligt er ufaglærte eller faglærte med en kort uddannelse, der føler sig pressede af arbejdere fra andre EU-lande, hænger det sammen med, at arbejdskraften her har nemt ved at bevæge sig på tværs af grænser, forklarer Christian Albrekt Larsen.

- I de brancher, hvor mange østeuropæere arbejder – for eksempel landbrug eller restaurationsbranchen – kan man få forholdsvis nem adgang, fordi man ikke skal certificeres og ikke har uddannelse, som man skal have godskrevet i Danmark først, siger han.

Derudover har der været smuthuller i EU-systemet, der har gjort, at man for eksempel godt kan arbejde i Danmark efter polske løn- og arbejdsforhold, hvis man er udstationeret af et polsk firma.

- Det prøver EU at lave om på med et nyt direktiv, så det er man ved at have styr på. Men der har været noget reelt at have kritikken i, siger Christian Albrekt Larsen.

Fri bevægelighed er kommet for at blive

Uanset, hvordan det går ved det kommende EU-parlamentsvalg, er det svært at forestille sig, at der vil blive rokket ved den frie bevægelighed af arbejdskraft på tværs af grænser.

- Den er meget svær at gøre noget ved, fordi vi har meldt os ind i et fællesskab, der handler om, at der skal være fri bevægelighed, siger Christian Albrekt Larsen.

- Man kan forsøge sig med justeringer, som man for eksempel gjorde det ved Østudvidelsen, hvor man i en periode skulle have en kontrakt i Danmark, før man kunne komme herop, men det er småting.

Til gengæld er det indre marked og den vandrende arbejdskraft på den lange bane med til at skabe vækst i EU, hvilket betyder, at lønningerne generelt kan blive højere.

Derfor er der stærke økonomiske argumenter for at holde fast, siger Christian Albrekt Larsen.

- I Polen kan man for eksempel se, at håndværkerlønningerne stiger, fordi der bliver mere rift om dem, der er tilbage. Så der er stabiliserende effekter.

Alle skal kunne leve af det

Chauffør Søren Juel så allerhelst, at man på tværs af transportselskaber og landene i EU kunne blive enige om, hvordan arbejdsvilkårene som minimum skal være.

- Hvis man samarbejder og laver noget fornuftigt, så kunne alle leve af det, siger han.

Foreløbigt ser han frem til turen til Holland og de opgaver, der ligger på vejen.

Han håber, at der vil være plads til ham i branchen, indtil den dag han skal på pension.

- Så kan jeg sidde her i de sidste 15 år, inden jeg skal flytte fra lastbilen og over til rollatoren i stedet.

Facebook
Twitter