Spidskandidaterne mødes til første EP-debat: De skal svare på tre centrale spørgsmål

Klima, migration og skat er temaerne, når kandidaterne til valget til Europa-Parlamentet mødes til debat klokken 21.40 på DR1.

Der er flere gengangere blandt spidskandidaterne fra valget i 2014, blandt andre Rina Ronja Kari (tv.) fra Folkebevægelsen mod EU og Jeppe Kofod (th.) fra Socialdemokratiet. (© dr)

Der bliver tyvstartet på valgkampen forud for valget til Europa-Parlamentet, når ti danske spidskandidater i aften mødes på DR1 for at diskutere nogle af tidens vigtigste temaer i det europæiske samarbejde.

Her vil DR's vært Ask Rostrup fra kl. 21.40 styre ordet, så du som vælger kan blive klogere på, hvad politikerne har af konkret politik, og hvor de står i forhold til hinanden.

Aftenens tre temaer bliver klima, herunder hvor langt EU skal gå med at sætte krav til medlemslandene, migration, hvor der blandt andet skal diskuteres grænsekontrol, og så skat, som blandt andet kommer til at handle om skat på store selskaber som Apple og Google.

Herunder guider DR's EU-korrespondent Ole Ryborg dig igennem nogle af de vigtigste spørgsmål, kandidaterne skal give svar på, samt hvorfor valget overhovedet er vigtigt for dig.

1

Hvor langt vil kandidaterne gå i kampen mod klimaforandringer?

Et tilbagevende tema vil altid være, hvor meget EU skal blande sig, og det bliver det også i aften - blandt andet i klimapolitikken.

Derfor skal kandidaterne diskutere, hvor langt de egentlig mener, at EU skal gå i kampen mod klimaforandringer, og hvor meget politik, som bryder ind i danskernes hverdag, der skal laves.

Vil kandidaterne eksempelvis være med til, at EU ændrer landsbrugspolitikken, så vi spiser mindre rødt kød, og skal EU kunne gribe ind med minimumsafgifter på flyrejser?

- Vi har den her skillelinje mellem politikere på den ene side, som tænker, at det batter noget mere, hvis man kan lave klimalovgivning for en halv milliard borgere i EU end for 5,5 millioner i Danmark.

- Omvendt har vi nogle kandidater, der instinktivt ikke bryder sig om, at EU blander sig for detaljeret i danskernes hverdag. Så en skillelinje bliver, hvor langt kandidaterne vil gå på klimaområdet både ideologisk og med konkrete forslag, siger Ole Ryborg.

2

Er grænsekontrol en varig løsning?

Når debatten kommer til at omhandle migration og asylpolitik, vil der efter alt at dømme opstå uenigheder på spørgsmålet om grænsekontrol.

For mens de fleste nok vil være enige om en styrkelse af EU's ydre grænser, er det mere blandet vedrørende grænsekontrollen internt i EU, mere konkret Danmarks grænse til Tyskland.

- Du vil se en diskussion om, hvorvidt grænsekontrol er en del af løsningen. Nogle i kredsen vil sige, at nu er det nok, mens andre vil gøre grænsekontrollen permanent. Her vil du få et pejlemærke om, hvem du skal stemme på, siger Ole Ryborg.

Der vil helt sikkert også være uenigheder på spørgsmålet, om EU-landene solidarisk skal hjælpe hinanden med at håndtere de flygtninge, der er kommet.

- Nogle mener, at man ikke kan lade Grækenland og Italien stå alene med det, mens andre siger, at det ikke er vores problem, siger Ole Ryborg.

3

Er EU-regler om skat en glidebane?

Der vil også med garanti være splittelse blandt kandidaterne i debatten om skat. Det er især kampen mod multinationale virksomheders skatteundragelse, der har gjort spørgsmålet om selskabsskat aktuelt.

Nogle mener, at EU er nødt til at sætte ind over for landenes ræs mod bunden på selskabsskat, som underminerer andre landes skattegrundlag.

Derfor støtter nogle, at der bliver indført minimumsregler på selskabsskatten, mens andre dog mener, at det er en glidebane, at EU blander sig i skatteregler.

- Hvis vi først får nogle regler her og der, skal EU så også blande sig andre steder i skatter og afgifter? Og skat er jo kernen i nationalstaten, og nogle af kandidaterne vil tænke, om vi virkelig skal have politikere fra andre lande, som skal blande sig i, hvad vi skal opkræve af skat, siger Ole Ryborg.

4

Betyder valget overhovedet noget?

Det entydige svar er ja.

Valget til Europa-Parlamentet er din direkte vej til at påvirke den konkrete politik i EU. Den laves nemlig i fællesskab mellem medlemslandene og Europa-Parlamentet, forklarer Ole Ryborg.

- Det gør simpelthen en forskel, hvem du sender til Bruxelles, for de skal være med til at lave reglerne for eksempelvis klima og asylansøgere, siger han.

De nyvalgte parlamentsmedlemmer skal også være med til at udpege en ny kommission, og dermed kan de være med til at lægge pres på, om en kommisær eksempelvis vil tillade at forlænge den midlertidige grænsekontrol.

Det nuværende parlament har eksempelvis også lagt stort pres på for at få lavet nogle regler for store selskaber som Apple og Google, som undgår at betale skat.

- Så hvis man ønsker at påvirke de her ting, er det ved det her valg, man skal gøre det. Så EU er faktisk ikke så langt væk, som vi nogle gange kan føle det, siger Ole Ryborg.

Nedenstående kandidater vil være med i aftenens debat, som kan ses klokken 21.37 på DR1 og live på DR TV her.

Facebook
Twitter