Tømmermænd eller sofa-doven? Brevstem og undgå kø ved valgstederne

Du kan allerede nu brevstemme til europaparlamentsvalget.

De 80.000 unge, der skal til karneval i Aalborg, kommer nok til at have lidt ondt i hovedet, når de skal stemme til europaparlamentsvalget dagen efter. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

På søndag skal vi allesammen af sti af sted til valgurnerne for at stemme om, hvem der skal repræsentere Danmark i Europa-Parlamentet. Men er du eksempelvis en af de 80.000 unge, der har været til karneval i Aalborg dagen før, så kan der virke langt til valgstedet.

Du skal nemlig overkomme dine tømmermænd, modstå sofaen og Netflix for så at hive dig selv ned i stemmeboksen til europaparlamentsvalget. Det er måske ikke overraskende, hvis der ryger et par vælgere i svinget.

Men hvad end du har tømmermænd, skal på forlænget weekend til Paris eller er til konfirmation hele dagen, så kan du stadig nå at stemme. Det er nemlig allerede nu muligt at brevstemme.

Her får du den ultimative guide til, hvordan man brevstemmer.

1. Det skal du gøre, inden du brevstemmer

Hvis du ikke er en kæmpe fan af lange køer ved valgstederne, så kan du brevstemme på forhånd. (Foto: christian Als © Scanpix)

Ingenting. For at brevstemme skal du troppe op hos din lokale borgerservice, på biblioteket eller hvor din kommune har opstillet et brevstemmested.

Du kan finde ud af, hvilken tid valgstederne har åbent på deres egen hjemmeside. Og så dukker du ellers bare op. Du behøver hverken bestille tid eller vente på, at dit valgkort lander i postkassen.

Der er heller ingen grund til at panikke, hvis du er på højskole eller i sommerhus fra nu og til valget. Du må nemlig brevstemme i alle kommuner, også selvom det ikke er din egen.

Hvis du er i udlandet, så kan du stemme på danske konsulater eller ambassader. Og er du eller ude af stand til at forlade dit hjem, så kan du søge om at få lov til at brevstemme derhjemme. Det kan du læse mere om på borger.dk.

Hvis du er indlagt på hospitalet, er i fængsel, bor på plejehjem eller institution, så kan du stemme der.

I nogle kommuner kan du også stemme på biblioteker eller mobile brevstemmesteder - spørg kommunen, hvor du kan brevstemme.

2. Husk identifikation

Selvom de fleste nok godt kan genkende denne vælger, så skal du have pas, kørekort eller det gule sygesikringskort med, når du skal brevstemme. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Når du har fundet frem til åbningstiderne på din lokale borgerservice, så skal du huske at tage enten sygesikringsbevis, kørekort eller pas med. Det behøver ikke at være billedlegitimation.

Når du har vist en af delene, så får du udleveret en stemmeseddel og en blå kuvert til at lægge stemmesedlen ned i. Du bestemmer selv, om du vil stemme på et parti, en kandidat, både kandidaten og dens parti eller slet ingen af delene.

3. Valget i boksen

Hvis du har øvet dig i flere år på at skrive det perfekte kryds, så er brevstemning nok ikke for dig. Her skal du nemlig skrive navnet på den kandidat eller det parti, du vil stemme på. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Når du har fået stemmesedlen, går du ind i valgboksen med den. Her er en lang liste med alle partierne og kandidaterne, som du kan stemme på. Der er sågar en kuglepen. Og du skal faktisk ikke sætte et kryds.

I stedet er der tre felter, hvor du kan skrive partiets bogstav, partiets navn og kandidatens navn. Her er det vigtigt, at du staver kandidatens navn rigtigt, især hvis du ikke også stemmer på kandidatens parti. Ellers kan din stemme nemlig blive ugyldig.

Hvis du er kendt for at skrive nogle grimme kragetæer, kan det være en god idé at stemme på kandidatens parti også. Til gengæld er det mindre vigtigt, om du kommer til at skrive lidt uden for stregerne.

Når du har besluttet dig, lægger du stemmesedlen i den blå kuvert, som du giver til personen bag skranken. Personen giver dig så en følgeseddel, hvor du skal underskrive, at du har stemt.

Både følgeseddel og den blå kuvert bliver lagt i en konvolut, som bliver smidt i stemmeurnen. Altså bare en papkasse, der er klippet hul i.

4. Hvis du fortryder din stemme

Du kan brevstemme lige så mange gange du vil. Men det er kun den sidste stemme, der tæller. (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Det kan jo ske, at man skifter mening undervejs i en valgkamp. Og det er heldigvis ikke noget problem, hvis man allerede har brevstemt - man kan nemlig bare brevstemme igen. Proceduren er helt den samme, som beskrevet ovenfor. Det er nemlig den sidst modtagne brevstemme, der gælder.

Og når du så er helt sikker i dit valg, så er der ikke andet for end at læne sig tilbage og slappe af, mens alle andre valfarter til valgstederne.

5. Aflever din stemmeseddel

Når du har brevstemt, kan du jo vælge at holde valgfesten på sofaen. (Foto: VIBEKE TOFT © Scanpix)

Når du har skrevet navnet på en kandidat eller et parti på din stemmeseddel (eller begge dele, selvfølgelig inden for samme parti) og har puttet den i kuverten, så er du klar til at gå ud af stemmeboksen.

Her vil der så være en til at tage imod din stemme. Du har hermed stemt til europaparlamentsvalget. Din stemme bliver nu sendt til valgkontoret og bliver talt op sammen med alle de andre stemmer.

OBS: Du kan brevstemme indtil den 23. maj.

Er du stadig i tvivl om, hvem du skal stemme på, kan du lære mere om de danske spidskandidater her:

Der er valg til Europa-Parlamentet 26. maj. Her kan du møde alle de danske spidskandidater.

Facebook
Twitter