Tyske dåser flyder i naturen: EP-kandidater vil have pant på

Det har danske politikere prøvet i 17 år - men EU-kandidaterne mener, at tiden er moden nu.

500 år.

Så mange år kan det tage naturen at nedbryde en øl- eller sodavandsdåse.

- Det er noget svineri, at der ligger så mange rundt omkring, siger 79-årige Ingrid Marie Nielsen.

Hun har netop fundet en tom dåse på fortovet i Svendborg, hvor hun sammen med fire andre pensionerede damer frivilligt samler affald ind.

De fleste dåser, som damerne finder, er uden pant.

- Jeg ved ikke, om det er en tysker, den her, siger Ulla Vera Hansen på 74 år og samler en sodavandsdåse op.

Hun henviser til, at der ikke er pant på de dåser, danskerne køber i grænsehandlen i Tyskland.

- Jeg ville da ønske, der var pant på dem. Så lod folk måske være med at smide så meget, siger Ulla Vera Hansen. (© dr)

EU-kandidat: Vi må få pant på

Det er ikke kun i Svendborg, at dåserne flyder - siden 2008 har Danmarks Naturfredningsforening hvert år samlet affald ind i hele landet, og her har de i alt fundet mere end halvanden million dåser - hvor 9 ud af 10 er uden pant.

Derfor er løsningen at lave et fælles EU-pantsystem, mener Asger Christensen, der stiller op til Europa-Parlamentet for Venstre.

- Vi er simpelthen nødt til at gøre noget ved det her miljøsvineri, som vi ser rigtig mange steder i Danmark og også i EU, siger han.

Asger Christensen er landmand lidt uden for Kolding og støder selv på dåserne fra grænsehandlen dagligt.

- Hver eneste gang jeg går langs vejen her ved græsmarken, samler jeg 10-20 dåser op, siger han og understreger, at han som landmand også er nervøs for, om hans køer tager skade, hvis de spiser rester fra dåserne.

- Sådan en her er jo skarp, siger han og holder en ødelagt dåse op.

- Det er en dåse, som er slået is stykker af græsmaskinen, men jeg er bange for, at resten ligger i mit foder derhjemme, siger Asger Christensen (V) (© dr)

Mange partier bakker op

Hans forslag om et fælles EU-pantsystem bliver bakket op af en række andre danske kandidater til Europa-Parlamentsvalget.

- Dåserne er en ressource, der skal genanvendes. Vi skal i det hele taget tænke mere i pantsystemer for at få ressourcerne til at blive tænkt ind i den cirkulære økonomi, siger Rasmus Nordqvist, der er spidskandidat for Alternativet.

Hos Det Konservative Folkeparti, SF, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Socialdemokraterne går spidskandidaterne også ind for et fælles EU-pantsystem.

- Vi skal lægge maksimalt pres på en kommende kommission og et ministerråd på, at det kan lade sig gøre, siger Jeppe Kofod (S).

Politikere har prøvet mange gange før

Men ideen til et fælles pantsystem er ikke ny. Flere politikere i EU har foreslået det før, og der har ikke været den nødvendige brede opbakning, forklarer Jens Ladefoged Mortensen, der forsker i EU's indre marked ved Københavns Universitet.

- Blandt visse medlemsstater har der været meget modstand mod at gøre det til en fælles bindende ordning, fordi de ser det som en økonomisk omkostning for dem, at de skal igangsætte sådan et dyrt pantsystem, som vi er blevet vant til i Danmark, siger han.

Og det er ikke kun i EU, at politkerne har forsøgt at få et pantsystem på tværs af grænser op at stå. Igennem 17 år har skiftende miljøministre i Danmark også prøvet at lave en aftale med de tyske politikere om pant på dåserne fra grænsehandlen.

Det lykkedes at lande en aftale i 2015, men aftalen er af flere grunde aldrig trådt i kraft - blandt andet fordi der har været tvivl om dens lovlighed.

Er det ikke urealistisk, når det nu er noget, andre politikere har arbejdet på i mange år?

- Dagsordenen er en helt anden nu, end den var for tre år siden. Der tænkte man ikke så meget på genbrug og miljøsvineri. Og hvis du ikke har et mål, så når du det aldrig, siger Asger Christensen.

Kandidaterne fra de andre partier er enige med Asger Christensen i, at tiden er mere moden til et fælles pantsystem nu.

Det giver Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet kandidaterne ret i.

- Alt er muligt, hvis der er politisk vilje til det. Den har manglet indtil for nylig, men den har flyttet sig noget med en stigende klimabevidsthed og en erkendelse af, at for eksempel plasticforurening er et kæmpe problem, siger han.

- Svært at lave en 'one size fits all'

Hos Folkebevægelsen mod EU er spidskandidat Rina Ronja Kari imod et fælles EU-pantsystem, fordi hun frygter, at det kan gøre det danske pantsystem dårligere.

- Når man prøver at lave et 'one size fits all', kan der komme problemer i nogle lande. Jeg har svært ved at se en måde for mig, hvor man kan rumme de forskellige måder, man gør det på i dag i de forskellige lande, siger hun.

Men for Asger Christensen er det vigtigt, at hele EU er med.

Hvorfor ikke bare lave en aftale mellem Danmark og Tyskland om dåserne fra grænsehandlen? Hvorfor skal hele EU med?

- For det er gennem hele EU, vi kan løse problemet. Ellers rykker problemet bare længere ned, siger Asger Christensen.

Bliver ved med at samle ind

I Svendborg vækker det glæde at så mange EP-kandidater ønsker at gøre noget ved de tomme dåser, der flyder i gaderne. Damerne er nemlig sikre på, at de vil finde færre dåser, hvis der kom pant på grænsehandlens sodavand og øl.

- Jeg tror, det vil ændre meget. Det tror jeg helt sikkert, siger Ingrid Marie Nielsen.

Hun er dog også sikker på, at problemet helt af sig selv vil blive mindre med årene:

- Børn, der vokser op i dag, har en helt anden klimabevidsthed. Så jeg tror, at mængden af affald og dåser svinder med den generation, der vokser op i dag, siger hun.

I dagens fangst er der flest dåser uden pant. (© dr)

Indtil videre bliver hun og veninderne dog ved med at lede efter dåser, når de hver tirsdag går rundt i byen og samler skrald ind.

- Nu er vi jo oppe i årene, griner Ingrid Marie Nielsen.

- Vi tager et år ad gangen, råber en af de andre til hende.

- Ja, men vi bliver ved så længe, vi kan, og så længe der er noget at samle ind, slår Ingrid Marie Nielsen fast.

Facebook
Twitter