Udvisningsdømte kriminelle fylder i fængslerne

DF vil skære på det danske bidrag til EU. V vil bruge EU-penge på at bygge fængsler i udlandet for at løse problemet.

Danskerne stemmer til Europa-parlamentsvalget på søndag. Her stiller Jeppe Kofod (S, tv), Peter Kofod (DF, mf) og Morten Løkkegaard (V, th). blandt andet op.

Stik imod regeringens målsætning er antallet af udvisningsdømte i de danske fængsler steget.

Det har ellers været en klar ambition for Venstre, Liberal Alliance og Konservative at få flere udenlandske kriminelle til at afsone i deres hjemland.

Men nye tal fra Kriminalforsorgen viser, at det går den forkerte vej.

I årets første fire måneder afsonede 326 udvisningsdømte i danske fængsler og arresthuse. Det tal er højere end tidligere og en stigning på 80 procent siden 2009.

En del af dem er EU-borgere.

Derfor foreslår Dansk Folkepartis spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Peter Kofod, at Danmark trækker fængselsudgifterne til udvisningsdømte fra i det årlige danske bidrag til EU, indtil EU har fundet en løsning på problemet.

- Det er jo fuldstændig grotesk, at vi ser et meget stort antal udlændinge sidde i danske fængsler og arresthuse. Det holder slet ikke, og de her folk skal hjem, lyder det fra Peter Kofod.

14 personer overført sidste år

Det er rumænere, som udgør den største enkeltgruppe af udvisningsdømte i de danske fængsler, der i forvejen er meget fyldte.

Og netop disse EU-borgere er der store problemer med at få hjem til afsoning i Rumænien, fordi de rumænske fængselsforhold er så dårlige, at de ikke lever op til basale menneskerettigheder.

Der er ofte for lidt plads til hver enkelt indsat, og der mangler lys og luft.

De to sidste år er således ingen rumænere overført fra Danmark til Rumænien på grund af dårlige fængselsforhold.

I år er der gået hul på bylden.

Tre rumænere er blevet overført til Rumænien, efter at den danske regering har fået en garanti fra de rumænske myndigheder om, at hver person kommer til at afsone under ordentlige forhold.

Men samlet set bliver færre kriminelle udlændinge overført til afsoning i hjemlandet.

I 2015 blev 29 personer overført til afsoning i deres hjemland. Sidste år var det tal faldet til 14 - hovedparten blev overført til Polen og Litauen - viser tal fra Justitsministeriet.

Venstre: Byg fængsler for EU-penge

Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Morten Løkkegaard, kalder det dybt kritisabelt, at der er EU-lande, som ikke tager imod deres egne statsborgere, når det handler om afsoning.

Han afviser DF-forslaget om at skære i det danske bidrag til EU's budget, der er på over 1.000 milliarder kroner.

- Det er jo ikke et tidspunkt at begynde at barbere budgettet. Vi har masser af investeringer, vi skal foretage for at beskytte den ydre grænse og for at sikre kampen mod terrorisme, siger han.

I stedet foreslår han, at EU bruger nogle af de såkaldte strukturfondsmidler, som normalt går til at bygge veje og broer rundt om i EU, til at bygge ordentlige fængsler i for eksempel Rumænien.

- Lad os nu prøve at se praktisk på det og hjælpe til med byggeri af fængsler. Vi har allerede pengene til det i EU-budgettet. Vi skal bare sørge for at omfordele dem lidt, siger han.

Har forsøgt flere ting

Da VLAK-regeringen lavede regeringsgrundlaget for tre år siden, stod det sort på hvidt:

"Det store antal udvisningsdømte i fængslerne medfører sikkerhedsmæssige udfordringer og forstyrrelser for arbejdet i kriminalforsorgen. Derfor vil regeringen styrke indsatsen over for udvisningsdømte udlændinge. Målet er, at flest muligt afsoner deres straf i hjemlandet.”

Siden har regeringen arbejdet på at få bygget et fængsel i udlandet til udvisningsdømte. Det er endnu ikke blevet til noget.

Regeringen har samtidig omdannet Ringe Fængsel til et fængsel kun for udvisningsdømte, hvor de ikke får misbrugsbehandling eller har mulighed for at uddanne sig.

Derudover er der strammet op på sagsbehandlingstiden i Justitsministeriet, som understreger, at det ofte tager lang tid at få aftaler på plads i disse sager.

Og da emnet kom op i partilederduel forleden på TV2, sagde statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), at han har talt med den rumænske præsident om problemet med dårlige rumænske fængsler for at sætte skub i en løsning.

S klar med økonomisk straf

Spørger man Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentsvalget, Jeppe Kofod, mener han, at både EU og VLAK-regeringen har gjort for lidt for at løse problemet.

Hvis han bliver valgt til Europa-Parlamentet, vil han arbejde på at få EU-Kommissionen til at lægge mere pres på de EU-lande, hvis fængselsforhold er ringe.

- Helt konkret vil jeg bede Europa-Kommissionen om at håndhæve reglerne over for de lande, der skal hjemtage deres dømte kriminelle, siger han.

Hvis ikke det er nok, mener han, at der skal være sanktioner mod de lande.

- Det er klart, at hvis lande ikke tager imod deres dømte borgere, så skal det have en sanktion. En straf. Det kan sagtens være økonomisk. Det synes jeg er helt fint.

I dag udgør udvisningsdømte 13 procent af samtlige dømte i de danske fængsler. I 2009 lå det tal på 8 procent, viser Kriminalforsorgens tal.

Reglerne om afsoning:

  • Alle EU’s medlemsstater er enige om, at dømte afsonere kan overføres til det land, de er statsborgere i, når der er mere end seks måneder tilbage af afsoningen.

  • De involverede lande skal være enige om overførslen.

  • Når det kommer til de nordiske lande og lande uden for EU, gælder andre aftaler.

  • De rumænske statsborgere, der sidder fængslet i Danmark, er i gennemsnit idømt en straf på 14 måneder, oplyser Kriminalforsorgen.

  • Ingen fanger må udsættes for nedværdigende behandling i fængslerne.

  • Højesteret har vurderet, at fængselsforholdene i EU-landet Rumænien er så dårlige, at danske myndigheder skal indhente individuelle garantier om ordentlige forhold, før en rumæner kan sendes hjem til afsoning.

  • Ordentlige forhold skal her forstås som:

  • Mindst tre personlige kvadratmeter i en flerpersoners celle

  • Adgang til lys og luft

  • Passende temperaturer og ventilation

  • Mulighed for at bevæge sig udendørs

  • Adgang til et toilet, der er afskærmet fra resten af cellen, ligesom basale hygiejniske behov skal være sikret.

Facebook
Twitter