Epinion: Hver tredje dansker er klar til at give asyl til alle de ukrainske flygtninge, der kommer

32 procent svarer i måling, at der ingen øvre grænse er for, hvor mange ukrainske flygtninge Danmark bør give asyl.

Ukrainske flygtninge der tirsdag den 8. marts venter på at blive transporteret videre fra Tesco i Przemysl, Polen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Krigen i Ukraine får ukrainere til at flygte i tusindvis, og spørger man danskerne, er hver tredje klar til at give asyl til alle dem, der skulle komme til Danmark.

Det viser en undersøgelse foretaget af Epinon for DR Nyheder.

Valgmulighederne i undersøgelsen går fra, at man mener, at Danmark skal give asyl til nul flygtninge, til at man ikke mener, der bør være nogen øvre grænse for, hvor mange flygtninge Danmark maksimalt skal give asyl.

Og 32 procent svarer altså, at der efter deres mening ikke er nogen øvre grænse for, hvor mange ukrainske flygtninge, Danmark skal give asyl. Den statistiske usikkerhed er 3 procent.

Den 26. marts sagde udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) på et pressemøde, at regeringen forbereder sig på, at der kommer 100.000 ukrainske flygtninge til Danmark.

Du kan se, hvordan svarene fordeler sig i tabellen nedenfor:

Christian Albrekt Larsen, der er professor på Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, har forsket i danskernes holdning til flygtninge og indvandrere.

Han kan se, at vi er endnu mere positivt stemt over for ukrainske flygtninge, end vi var over for de syriske flygtninge i 2015.

- Men i 2015 var der også et stykke hen ad vejen en ganske betydelig folkelig opbakning til, at man skulle tage imod krigsflygtninge fra Syrien, siger han.

Han forklarer, at der er nogle faktorer, der hjælper de ukrainske flygtninge på vej i forhold til den offentlige mening.

- Årsagen til, at man kommer, betyder noget. Hvis man kommer på grund af krig eller personlig forfølgelse, så er man mere velkommen i Danmark, end hvis man kommer på grund af fattigdom, klimaforandringer eller bedre lønninger, siger han og fortsætter:

- Derudover tror man, at de kan klare sig bedre på arbejdsmarkedet end syrere. Og den sidste ting er den religiøse baggrund. Vi er mere venligt stemte over for nogle med en kristen baggrund end nogle med en muslimsk baggrund.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) fortæller, at Danmark forbereder sig på at tage imod 100.00 ukrainske flygtninge på pressemødet d. 26. marts. 2022 i Eigtveds Pakhus i København. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Nemmest at være venligt stemt, når det går godt

Christian Albrekt Larsen vurderer, at meningsmålingen vil se anderledes ud, hvis man ikke kan opretholde det serviceniveau i det offentlige, som folk kender.

- Det er nemmest at være venligt stemt, når det går rigtig godt. Men når der begynder at komme kapacitetsproblemer, så tenderer den offentlige mening til at skifte mod at blive mere negativ, siger Christian Albrekt Larsen.

- Det oplevede Tyskland blandt andet i 2015 ved flygtningestrømmen fra Syrien. Der oplevede man også en befolkning, der var ganske positivt stemt, men samtidig var der kapacitetsproblemer lokalt. Og det var det, der til sidst blev hovedmodstanden i Tyskland til at sige: "Nu kan vi ikke tage flere, nu må det stoppe", siger han.

Vi kan ikke tage uendeligt med flygtninge ind

Udlændinge- og integrationsordfører i Socialdemokratiet Rasmus Stoklund er glad for danskernes velvilje, men han fastslår, at de største udfordringer venter forude.

- Vi kan ikke tage uendeligt med flygtninge ind, men vi må gøre det, så godt vi kan, og vi må tage vores del af ansvaret på os. Og så er vi heldigvis omgivet af en masse store lande og andre gode nabolande i Europa, som jo også tager et stort ansvar, siger han.

Mads Fuglede, der er udlændinge- og integrationsordfører i Venstre, mener, at der er stor forskel på, hvordan vi kan hjælpe, alt afhængigt af om der kommer 30.000 flygtninge, som situationen er nu, eller om der kommer 100.000.

Udlændinge- og integrationsordfører Rasmus Stoklund (S) fortæller, at Danmark ikke kan tage uendeligt med flygtninge ind. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

- Vi ved, at der eksempelvis er et vist antal tusind tomme pladser på boligmarkedet. Og når man når på den anden side af det, så skal man indkvartere på en anden facon. Vi ved også, at det er lidt forskelligt alt afhængigt af kommunen, hvor mange man kan optage i institutioner, siger han og fortsætter:

- Hvis der kommer dobbelt så mange som nu, så kommer vi til at have masser af kapacitetsproblemer rundt omkring i det danske system.

Undersøgelsen bygger på 1.102 gennemførte interview med danskere på 18 år og derover. Interviewene er indsamlet online på Epinions Danmarkspanel i perioden 31. marts til 7. april 2022.