For et år siden vedtog et flertal i Folketinget lovpakken L87.

Det har medført, at visse grupper af flygtninge nu må vente helt op til tre år på at få familiesammenføring - en lov, der går helt til kanten af, hvad de internationale konventioner tillader.

Samtidig blev der indført gebyrer for ansøgning om familiesammenføring, og statsbetalingen, når familiemedlemmer skal hentes til Danmark, blev afskaffet.

Men opmærksomheden om netop de dele af den omfattende lovpakke kunne findes på et meget lille sted i januar sidste år.

I stedet fandt forslaget om at beslaglægge visse flygtninges værdier vej til alverdens avisforsider, og statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) måtte sågar finde sig i at blive tegnet som nazist i det store britiske dagblad The Guardian.

Statsministeren forsøgte at tage brodden af kritikken ved at kalde smykkeforslaget "det mest misforståede i danmarkshistorien". Men sagen havde på det tidspunkt allerede haft konsekvenser for regeringspartiet - blandt andet i form af en række udmeldelser og et påstået hak i tuden på Danmarks internationale omdømme.

79.600 kr. beslaglagt i lufthavn

Men hvordan er det så gået med smykkeloven, der nu har et år på bagen?

Fem måneder efter vedtagelsen af lovforslaget beslaglagde Københavns Politi 30. juni cirka 79.600 kroner hos fem iranere, som med falske rejsedokumenter forsøgte at rejse ind i Danmark via Københavns Lufthavn.

Politiet skrev i en pressemeddelelse, at de i henhold til loven beslaglagde alle penge over 10.000 kroner hos hver enkelt, hvilket svarede til i alt 79.600 kroner. Herefter tog Udlændingestyrelsen over og behandlede de fem iraneres asylansøgninger.

Lidt over to uger senere beslaglagde Københavns Politi 10.300 kroner - og 3. august 19.700 kroner. Lørdag 22. oktober var det så Syd- og Sønderjyllands Politik, der beslaglagde 8.000 kroner. De seneste tre tilfælde er ikke blevet uddybet yderligere af politiet.

Samlet set er 117.600 kroner altså blevet beslaglagt hos flygtninge som følge af smykkeloven.

På trods af det lave antal beslaglæggelser erklærer udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V), at hun er "glad for, at vi indførte smykkeloven".

- Det er det princip, der ligger i smykkeloven, der er det væsentlige, nemlig at kan man forsørge sig selv, så skal man. Det skal man både, hvis man er født og opvokset i Danmark, og det skal man selvfølgelig også, hvis man kommer hertil, siger hun.

Regeringen fik frem mod vedtagelsen af loven kritik for at være alt for uklar om, hvad den i virkeligheden indebærer. Det oprindelige lovforslag beskrev ikke, hvilke værdier, der kunne beslaglægges - ligesom beløbsgrænsen undervejs i lovprocessen blev ændret fra 3.000 til 10.000 kroner.

Tilbage står, at politiet i dag kan beslaglægge smykker til en værdi på over 10.000 kroner, som ikke har affektionsværdi.

Dansk Folkeparti pressede i den grad på for at få gennemført lovpakke L87, og i sommer foreslog udlændingeordfører Martin Henriksen (DF) at stramme smykkeforslaget yderligere, så alle ejendele, der overstiger en værdi på 3.000 kroner, skal være med til at finansiere flygtningen eller migrantens ophold i Danmark.

R: Ren symbol- og afskrækningspolitik

Han mener ikke, at det er væsentligt, at politiet kun har brugt smykkeloven fire gange på et år.

- Selvom der er tale om 1, 2, 3 eller 4, så bør asylansøgere selvfølgelig betale for deres ophold i Danmark, hvis der overhovedet er mulighed for det. Og jeg tror godt, man kunne ramme flere med lovgivningen, hvis man ændrede lidt her og der, siger Martin Henriksen, der kalder debatten om smykkeforslaget i januar sidste år "fin".

- Det var en fin debat, og det har været med til at sætte Danmark på det internationale landkort og viser, at vi har strammet udlændingepolitikken. Så debatten gjorde, at vi fik sendt et klart signal om, at vi nu fik vi ændret kurs og strammet op i Danmark. Det har været godt og sundt for vores land, siger DF-ordføreren.

De Radikales udlændingeordfører, Sofie Carsten Nielsen, er lodret uenig:

- Det er godt, at der ikke er blevet taget private ejendele fra en hel masse flygtninge, men det viser også, at det var ren symbol- og afskrækningspolitik. Det har kostet Danmark i omdømme, siger hun:

- Det var unødvendigt at lave den lov. Det handlede om at sende signaler, og regeringen glemte helt at overveje, hvad det ellers betød for fortællingen om Danmark, siger Sofie Carsten Nielsen.