Ét emne topper 'overraskende stort' danskernes liste over, hvad de vil have politikerne til at løse

I aften mødes de tre statsministerkandidater for første gang i en stor tv-debat.

Sundhed topper klart listen over emner, danskerne synes, det er vigtigst politikerne tager sig af. Dernæst kommer klima og økonomi. (Foto: © Philip Davali/Ritzau Scanpix - illustration: DR Nyheder, Philip Davali)

Forholdene i det danske sundhedvæsen står lige nu som det mest presserende problem, som politikerne bør tage sig af.

Det svarer 29 procent i en undersøgelse, som Epinion har lavet for DR og Altinget. Dermed topper sundhed suverænt listen over emner, der optager vælgerne mest.

På en delt andenplads kommer miljø og klima samt styring af dansk økonomi. 14 procent peger på hver af de to områder som det vigtigste.

Sundhed, klima og økonomi kommer også til at stå centralt, når de tre statsministerkandidater Mette Frederiksen, Søren Pape Poulsen og Jakob Ellemann-Jensen i aftes mødes i den første direkte duel. Det sker på klokken 21 på DR1.

Herunder kan du læse to eksperters bud på, hvorfor de lige netop er de emner, der optager vælgerne.

1

Hospitaler og sundhed

Aldrig tidligere har så mange vælgere peget på sundhed som det vigtigste emne. (Foto: © Henning Bagger, Henning Bagger)

Sundhed er altid blandt de emner, vælgerne vægter højest. Men denne gang er emnet "meget markant" foran alle de øvrige emner, påpeger Rune Stubager, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet:

- Det er næsten en tredjedel af vælgerne, der peger på det som det vigtigste emne. Det tegner en vigtig dagsorden for den valgkamp, der formentligt kommer inden længe, siger han og giver et bud på en forklaring:

- Jeg tror, det har noget at gøre med debatten om vilkårene for de ansatte i sundhedsvæsnet - og hvad sundhedsvæsnet kan tilbyde eller ikke tilbyde borgerne. Helt aktuelt er der for tiden debatten om psykiatrien. Vi har også haft diskussionen om lønniveauet for sygeplejersker.

Troels Bøggild, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet, er også overrasket over, at sundhed stikker af fra de andre emner på listen.

- Det er altid blandt de vigtigste emner for vælgerne, men tidligere har det ikke ligget så højt oppe. Det er overraskende, at sundhed er så markant vigtigere end de andre. Jeg kan forestille mig, at folk mærker, at der er eftervirkninger af covid-19, og at sundhedsvæsenet er presset på mange fronter.

Troels Bøggild ser ikke den helt store konfliktlinje mellem de tre statsministerkandidater på sundhed.

- Men det kan være, der kommer det, fordi partierne har en interesse i at tale om de emner, borgerne finder vigtige og profilere sig over for de andre partier, siger han.

2

Miljø og klima

Regeringens seneste klimatiltag var en aftale med Tyskland, Finland, Polen, Sverige og de baltiske lande om at udbygge havvind i Østersøen. (Foto: © Henning Bagger, Scanpix Denmark)

Folketingsvalget i 2019 blev kaldt "klimavalget", fordi klimaet for første gang lå øverst på listerne over vælgernes vigtigste emner. I løbet af valgkampen fremsatte de røde partier et fælles krav om at lave en målsætning om 70 procent CO2-reduktion i 2030.

Efter valget blev klimaloven vedtaget, og 70 procent-målsætningen lovfæstet. Og det kan ifølge Rune Stubager være en af årsagerne til, at danskerne ikke længere vælger klima som det vigtigste emne.

- Det er et området, hvor der er gjort en hel del i den seneste valgperiode. Der er indgået en betydelig række aftaler, og vi har lige set en ny aftale om udbygning af havvind i Østersøen. Så det er område, der optager mange vælgerne, men det er også noget, hvor der bliver gjort en hel del fra politisk hold. Indtil videre er det også lykkes at få relative brede flertal bag aftalerne.

3

Styring af dansk økonomi

Inflationen har blandt andet ramt benzinpriserne. (Foto: © Jens Christian Top)

Det er en form for naturlov i politik, at når inflationen stiger, så stiger vælgernes bekymringer for styringen af økonomien. Derfor er ingen af de to eksperter overrasket over, at ”styring af dansk økonomi” kommer ind på en delt anden plads på listen.

- De emner, er topper vælgernes lister, er ofte det, der er helt tæt på deres hverdag. Og inflationen er virkelig noget, folk kan mærke, når de køber ind og tanker bilen, siger Troels Bøggild.

- Vi kan tydeligt se, at den hen over sommeren er steget. Det er drevet at den udvikling, vi ikke mindst har set i inflationen, som stort set alle mennesker har oplevet, når de har skullet købe noget, siger Rune Stubager.

- Det er noget, der umiddelbart trænger sig på, og vælgerne registrer hurtigt, når det går dårligt med økonomien. Går man tilbage til 70’erne og 80’erne, hvor der var betydelige økonomiske udfordringer i et noget højere niveau end selv det, vi ser nu, så var det økonomien, der fuldstændig dominerede vælgernes dagsorden.

4

Integration og indvandrere fylder overraskende lidt

I august 2015 var udlændingepolitikken det, som optog vælgerne mest. Kort efter vandrede flygtninge fra Syrien på de danske motorveje. (Foto: © NORDE ERNST VAN)

Et emne, der til gengæld er raslet ned ad listen, er integration, flygtninge og indvandrere.

En årrække lå det højt på listen, men nu angiver kun seks procent af de adspurgte, at det er dét emne, der er vigtigst, at politikerne tager sig af.

- Det er meget interessant – ikke mindst set i lyset af, det tidligere har spillet en betydelig rolle, siger Rune Stubager, der kommer med sit bud på hvorfor:

- Vi er i en situation, hvor antallet af asylansøgere er lavt sammenlignet med tidligere år. Der er fortsat integrationsproblemer, men der bliver kontinuerligt gjort en hel del fra politisk side.

- Endelig har diskussionen fået en ny dimension, fordi vi har fået den store gruppe af ukrainske flygtninge. Her var tilgangen en anden end den, vi har set med andre flygtningegrupper. Grænserne blev åbnet, og kommuner og staten fandt måder, så man kunne sluse et ganske betydeligt antal flygtninge ind i landet på.

Troels Bøggild hæfter sig også ved, at emnet et gledet ned ad listen.

- Langt hen ad vejen er partierne enige på udlændingepolitikken – i hvert fald de store partier. Så der er ikke længere så markant en konfliktlinje.

"Kampen om magten: Hvem skal lede Danmark?" sendes kl. 21 på DRTV og DR1. Efter debatten er der analyse og reaktioner på DRTV og dr.dk.