Et nyt borgerforslag når til Folketingssalen: Men hvor langt er vi egentlig kommet?

Ingen af de tre borgerforslag, der har været til afstemning blev vedtaget. Dog mener samfundsforskere mener, at forslagene er vigtige.

På et døgn fik danmarkshistoriens første borgerforslag samlet mere end 8000 af de 50.000 underskrifter, der skal til, for at Folketinget er forpligtet til at tage forslaget op. Forslaget om at afskaffe det såkaldte uddannelsesloft, blev dog afvist i Folketingssalen. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Gratis tandlæge, aktiv dødshjælp, legalisering af cannabis, gratis drikkevand på restauranter, forbud mod råstofudvinding i Øresund, mere elefantgræs på motorvejen og afskaffelse af sommertid.

Det er bare nogle af de 228 borgerforslag, der er blevet stillet siden januar, hvor forsøgsordningen gik i luften.

Og nu har endnu et forslag opnået de påkrævede 50.000 stemmer, hvilket betyder, at landets folkevalgte politikere i løbet af efteråret skal stemme ja eller nej til at indføre mindstealder for omskæring af raske børn.

Men hvordan går det egentlig med borgerforslagene i det hele taget?

Forslag om velfærdspulje fik støtte fra 43.445

Nogle borgerforslag får adskillige tusind støtteerklæringer, mens andre må nøjes med ganske få.

Forslaget om at oprette en velfærdspulje, hvor sparede lønudgifter fra strejke og lockout på offentlige arbejdspladser, kunne blive ført tilbage til de arbejdspladser, der blev ramt af konflikt, nåede næsten spærregrænsen med sine 43.445 støtteerklæringer.

Omvendt støttede kun 10 personer et forslag om at indføre et forbud mod kritik af den danske folkekirke.

Men det er i sig selv en gevinst, mener samfundsforsker ved Københavns Universitet Jens William Hoff.

- Det er ret godt gået, at der faktisk er hele 228, der har formuleret et forslag og forsøgt at få indsamlet underskrifter til en dagsorden, de har. Der skal jo alligevel lidt til at formulere sådan et, siger han.

Forslag er sundt for demokratiet

Jens William Hoff opfatter borgerforslaget som en genoplivelse af den demokratiske samtale.

- Hvert eneste forslag er med til at skabe nye diskussioner mellem borgere, medier og politikere, og det er sundt for vores demokrati, at nogen rokker lidt ved den politiske diskussion.

Holdningen er stort set den samme hos lektor Johannes Andersen fra Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.

- Borgere opfatter i mindre og mindre udstrækning vores folkevalgte, som repræsentanter for faste interesser. Derfor er det positivt, at folk selv kan samle kræfter til at komme igennem med specifikke eller alternative synspunkter, som i princippet kan nå helt til Folketingssalen, siger han og tilføjer:

- Det er en god måde at vise sin utilfredshed med politiske reformer på.

Men er der mon nogen, der lytter?

15 ud af de 228 forslag har mødt opbakning fra 10.000 støtter. Men mindre end 2 procent af forslagene, der er stillet, har nået målet om 50.000 støtteerklæringer. Det er altså kun fire ud af 228, der er blevet indstillet til afstemning i Folketingssalen.

Forsøgsordningens første forslag, der blev vendt i salen, kom fra 54.191 støtter, der havde skrevet under på, at det omstridte uddannelsesloft skulle afskaffes.

Med et tungvejende argument fra partierne bag uddannelsesloftet om, at loven allerede var ændret i 2017 for at imødekomme kritik, blev borgernes ønske til ændringer dog forkastet ved fremsættelsen i marts måned.

Og det er sket med samtlige andre borgerforslag. Blandt andet forslag om at afskaffe ministerpensionen, der havde hele 68.975 støtteerklæringer med sig til salen.

Den lave grad af gennemførsel ærgrer Jens William Hoff:

- Systemet fejler ikke noget, men jeg synes, der er mange folketingsmedlemmer, der taler forslagene ned og giver udtryk for, at det er spild af tid. Det er problematisk, når der er 50.000 borgere, for hvem den sag betyder noget, siger han.

Ladeport for uigennemtænke forslag

Skepsisen over for borgerforslagene kan også findes blandt de mange borgerforslag, hvor det bliver foreslået, at vi skal skille os af med "ladeporten for uigennemtænke forslag" igen.

- Der er ingen tegn på, at et indsendt borgerforslag kan rokke ved noget som helst af det, som allerede er aftalt eller vedtaget i den fine demokratiske proces, som vores Folketing er beundret i hele verden for, lyder det i forslaget.

Det ville dog være synd, mener samfundsforsker Johannes Andersen.

- I demokrati kan man altid komme i mindretal. Men lur mig, om der ikke er nogen af borgerforslagene, der alligevel ender som politiske forslag, der bliver vedtaget, når tiden er moden, siger han og vender tilbage til eksemplet med regeringens uddannelsesloft.

Få måneder efter, at forslaget havde været til afstemning ændrede Socialdemokratiet mening. Nu vil partiet, der selv var med til at vedtage loftet, også have det afskaffet.

- Det kan jo godt tænkes, at man faktisk er med til at bane vejen for, at politikerne kan tænke sig om en ekstra gang, påpeger Johannes Andersen.

Måske er sejren til folket på vej

Ordningen med borgerforslag er vedtaget af alle partier i Folketinget. Det er som hovedregel politiske ordførere fra partier, der støtter ordningen om borgerforslag, der skal fremsætte forslaget i salen.

Det aktuelle forslag om mindstealder for omskæring af drenge, som organisationen Intact Denmark har stillet forventes at blive fremsat i forbindelse med Folketingets åbningsuge i oktober og førstebehandlet i løbet af november.

Og på trods af, at få borgerønsker ikke hidtil har haft gennemslagskraft, er begge samfundsforskere overbeviste om, at der vil komme en sejr til folket på et tidspunkt.

Kan man ikke frygte, at den sejr først og fremmest skyldes, at det er stillet af en interesseorganisation?

- Det har jo stadig støtter blandt folket. Og selvom det måske lidt er imod hensigten, så forringer det ikke borgernes mulighed for at komme med eller støtte forslag, siger Jens William Hoff.