Et vanvittigt år i dansk politik: Ti sager, der har fyldt siden valget

For præcis et år siden gik vi til valg, der førte til magtskifte, tre nye partiledere, og en gedigen vælgerlussing.

(© Fotocollage med originalfoto fra Scanpix.)

Et skifte i regeringsmagten, en partileder, der - groft sagt - fik sparket, to partiledere, der er gået af.

Det er bare et par eksempler på nogle af de ret vilde ting, folketingsåret har budt på, siden danskerne satte deres kryds ved

folketingsvalget
for et år siden, den 5. juni på
Grundlovsdag
.

For selvom "det her år var virkelig vildt" er en flittigt brugt kliché, så er der virkelig noget om snakken i det forgangne år på

Christiansborg
.

Husker du for eksempel, da Lars Løkke Rasmussen blev 'kylet på porten' af Venstres bagland, et andet formandsopgør sprængte Alternativet i atomer - eller da den socialdemokratiske strateg Henrik Sass Larsen blev syg og efterlod Mette Frederiksen med en ministerhovedpine?

Hvis du også har fået lyst til en lille genopfrisker på det dramatiske år, der er gået siden

folketingsvalget
, så er det her:

1

Magtskiftet

  • Mette Frederiksen fra Socialdemokratiet, Pia Olsen Dyhr fra SF, Pernille Skipper fra Enhedslisten og Morten Østergaard fra Radikale efter de afsluttede regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg den 25. juni 2019.. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)
1 / 2

Cirka tre uger skulle det tage fra valget den 5. juni til dørene til forhandlingslokalet på

Christiansborg
bliver slået op, og ud kommer fire smilende (og klatøjede) partiledere med Mette Frederiksen i front i karakteristisk rød skjorte. En et-parti-regering er blevet dannet; en Socialdemokratisk
mindretalsregering
- støttet af Enhedslisten, SF og De Radikale.

- Vi kunne ikke vide, om det ville lykkes, da vi gik i gang. Det er fire partier med en meget forskellig historie og forskellige holdninger, siger Mette Frederiksen.

I stedet for det vanlige regeringsgrundlag, der er en beskrivelse af den politik, partierne i regeringen vil føre, laver Socialdemokraterne en fælles "forståelse" med de tre støttepartier. Et såkaldt "forståelsespapir", der er det første af sin slags i dansk politik.

Den 27. juni overdrager Venstreformanden Lars Løkke Rasmussen officielt "nøglerne" til statsministeriet til Mette Frederiksen i form af et sæt blåt Kanvas-arbejdstøj. En lille reminder (læs: stikpille) om at komme i arbejdstøjet, hvis Socialdemokraterne vil indfri deres store valgløfte om at sende nedslidte danskere på tidlig pension.

Senere samme dag præsenteres et nyt hold S-ministre - i alt 20 stykker med statsministeren.

2

DF's nedtur

  • En nedslået Kristian Thulesen Dahl holder tale ved valgfesten hos DF (Dansk Folkeparti) i Snapstinget på Christiansborg i København under Folketingsvalget 2019, onsdag den 5. juni 2019. Partiet går massivt tilbage. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)
1 / 2

Dansk Folkeparti får en gedigen valglussing af vælgerne. Det daværende tredjestørste parti (og det største DF i sin historie) mister 21

mandater
til "klimatosser" og Socialdemokratiet, der også kan levere en stram udlændingepolitik, spørger man valgforskerne om årsagerne.

Og netop en mangel på synlighed og noget, der adskiller partiet fra andre partier, er et kritikpunkt fra fem byrådsmedlemmer, der de seneste uger har forladt partiet.

Formand Kristian Thulesen Dahl er "ikke markant eller den frække dreng i klassen" som tidligere formand Pia Kjærsgaard, lyder det, og samtidig har Nye Borgerlige også en tiltrækningskraft med deres hårde linje i udlændingepolitikken.

Ser på man den seneste måling,

DR
har fået lavet af Epinion, står DF i dag til at få 15
mandater
. Ét mindre end til
folketingsvalget
.

Trykker du HER, kan du se en video om DF's nedtur.

3

Kritikere presser Løkke til exit

  • Køreturen, der blev billede på magtkampen i Venstre på partiets sommergruppemøde. Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen ved rattet og Jakob Ellemann-Jensen i ophøjet positur. (Foto: Mads Claus Rasmussen)
1 / 2

Før valget lufter Lars Løkke Rasmussen en, mener han selv, taktisk klog idé: Venstre og Socialdemokratiet kan gå i fælles regering efter valget. Løkke øjner herved muligheden for at slippe for at samarbejde med den yderste højrefløj. Ambitionen deler næstformand Kristian Jensen ikke, fortæller han til Berlingske.

Ledelsesuro fører til krise, der fører til kritik fra baglandet og blandt

partifæller
Christiansborg
. Og den bliver endnu et pust til den kritiske ild for dem, der vil have en anden leder af partiet end Lars Løkke og en helt anden politisk linje.

Den 31. august - efter at have forladt et møde med hovedbestyrelsen og formået at snige sig forbi glubske journalister - melder Løkke ud, at han trækker sig fra posten. På Twitter skriver han, at han ikke vil være leder og "afskæres fra min mulighed for at få diskuteret og afprøvet den politiske linje, jeg har lagt."

Senere samme eftermiddag må en grådkvalt Kristian Jensen meddele, at han trækker sig fra posten som næstformand. Et løfte, han havde givet, efter kritikere kaldte ham illoyal, da han ikke støttede Løkkes idé om SV-regering.

4

Valgtæsk til LA

  • Formand for Liberal Alliance, Anders Samuelsen, blev end ikke genvalgt sidste år, og trak sig som formand. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)
1 / 2

Liberal Alliance får for alvor ondt i maven, da

meningsmålinger
før valget tegner et billede af en solid vælgermavepuster. Og ganske som forudsagt mister partiet ni ud af sine 13
mandater
i Folketinget.

Særligt beslutningen om at gå med i VLAK-regeringen i 2016 får skylden for nedgangen i partiets popularitet, spurgte man partifællerne dengang.

Det bliver Anders Samuelsens endelige farvel til både formandsposten - og også til politik.

- Det er mit ansvar, at vi er endt der, hvor vi er, og der er brug for, at partiet får en mulighed for en ny start. Nu skal partiet videre, og det skal det uden mig, siger han til Berlingske.

Afskeden meldes ud med en tåre i øjenkrogen på Samuelsen, der selv har stiftet Liberal Alliance i 2008, efter han indledningsvist havde håbet på succes med partiet Ny Alliance, stiftet sammen med Naser Khader (K) og Gitte Seeberg.

Samuelsen peger på Simon Emil Ammitzbøll-Bille som sin efterfølger, men folketingsgruppen er enige om i stedet at krone 27-årige Alex Vanopslagh, der havde været succesfuld som formand for ungdomspartiet, som ny leder af partiet.

5

Partiet Fremad

  • Simon Emil Ammitzbøll-Bille præsenterer med sin medstifter Christina Egelund deres nye parti 'Fremad' den 7. november 2019.
1 / 2

Fire måneder efter Simon Emil Ammitzbøll-Bille ser sit parti, Liberal Alliance, få en ordentlig valglussing og sin formand gå af, modtager ledelsen i LA et brev fra et utilfreds bagland, hvor budskabet er klart: Ammitzbøll-Bille er et problem. Og det bliver da også dråben for partiets second-in-command, der melder sig ud af LA i slutningen af oktober.

Blot få uger senere står hovedpersonen frem og præsenterer et helt nyt parti: Fremad.

Ammitzbøll-Bille er ikke længere enig i Liberal Alliances politik, og med sit nye parti vil han stadig fokusere på borgerlig-liberale værdier, men ikke sænke

skatten
så meget som LA eller skære i offentlige ydelser som
dagpenge
og
SU
- det vil fokusere på EU-samarbejde og mere liberal udlændingepolitik.

Rollen som partistifter er da heller ikke ukendt vand for Ammitzbølle-Bille, der også var medstifter til Borgerligt Centrum i 2009 og har været medlem af i alt fire partier.

Selvom Ammitzbølle-Bille tager sit

mandat
sig fra LA, så går det kun langsomt fremad med antallet af vælgererklæringer for partiet. 2. juni har 2.610 afgivet vælgererklæring ud af de nødvendige cirka 20.000, der skal til for at stille op til Folketinget.

Og nå ja, foruden Fremad er der kommet andre partier til. Tidligere Alternativist Renè Gade har netop stiftet Lykkepartiet, og måske tilsmiler heldet også Rasmus Paludan, der denne gang prøver at samle nok vælgererklæringer med et parti af samme navn som sidst - bare oversat til engelsk - partiet Hard Line.

6

Klimaet i historiebøgerne

  • Klimaminister Dan Jørgensen (S) med følge af de resterende partier (undtagen Liberal Alliance og Nye Borgerlige) ved præsentationen af den første bindende klimalov den 6. december 2019.
1 / 2

Valget 2019 bliver for alvor et klimavalg. De partier, der har haft en tydelig grøn linje i deres politik, klarer sig i grove træk bedst. Og for valgets stemmesluger, Socialdemokratiet, står klimaet også højt på listen over valgløfter.

Og da Socialdemokraterne indgår en politisk aftale med De Radikale, Enhedslisten og SF om rammerne for den nye regering, bliver ambitionerne for klimaet nedskrevet: Partierne er enige om at lave en klimaplan, en bindende klimalov og at

reducere
udledningen af
CO2
med 70 procent.

I december skrives der historie, da Danmark får sin første bindende klimalov underskrevet af samtlige partier i Folketinget fraregnet Nye Borgerlige og Liberal Alliance. Dermed vil fremtidige regeringer også være tvunget til at tænke grønt, når der tages politiske beslutninger.

Mens speederen var trykket i bund, når det gjaldt klimaloven, så har det haltet gevaldigt med at få gang i forhandlingerne om en klimaplan. I hvert fald hvis man spørger De Radikale, hvis leder Morten Østergaard i februar meddeler, at han vil vælte regeringen, hvis de ikke får fingeren ud og har en klimahandlingsplan klar inden... i dag!

Luften i trusselsballonen er dog lidt feset ud igen, da Østergaard mere eller mindre har forståelse for, at coronavirussets har optaget hele regeringens kalender, og klimaet må være mere tålmodigt. Morten Østergaard fastholder dog, at han stadig vil true med at vælte regeringen, hvis ikke ambitionerne er høje nok.

7

Corona, der ændrer alt

  • Statsminister Mette Frederiksen, sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke, rigspolitichef Thorkild Fogde, direktør for organisation og borgerservice i Udenrigsministeriet Erik Brøgger Rasmussen, direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og direktør i Erhvervsstyrelsen Katrine Winding holder pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet tirsdag den 10. marts 2020. (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)
1 / 2

I januar melder Verdenssundhedsorganisationen

WHO
om et virusudbrud i Kina med symptomer, der ligner lungebetændelse. Den 27. februar bliver den første dansker testet positiv efter en skitur i Italien. Herfra til i dag er corona blevet erklæret en pandemi, og den har kostet mange tusinde liv og lukket store dele af verden ned.

Statsminister Mette Frederiksen fortæller på et

pressemøde
den 11. marts, at Danmark lukker ned, efter mere end 500 er blevet indlagt. Og det bliver ikke sidste gang, danskernes frihed bliver indskrænket for at sikre kapaciteten i sygehusvæsenet. Grænsen lukkes, forsamlinger forbydes, offentligt ansatte hjemsendes og meget mere.

Coronavirusset og dets udvikling er stort set det eneste, der bliver prioriteret i danske

medier
og i Folketinget. Her ses der for første gang et eksempel på, at samtlige partier kan arbejde sammen og blive enige, når der er en krise, da en hastelov, der giver regeringen vidtgående beføjelser, vedtages.

Men enigheden og Christiansborgfreden varer ikke evigt, og mens der langsomt åbnes for samfundet igen, bliver kritikken af beslutningerne fra regeringen mere udtalte i oppositionen.

På sigt kan vi se frem mod mange debatter om den store økonomiske regning.

Du kan få overblikket over coronavirussets udvikling i Danmark HER.

8

Trump vil købe Grønland

  • Anti-Trump demonstration foran den amerikanske ambassade i København mandag den 2. september 2019. Demonstration mod Donald Trump bliver afholdt trods aflysningen af besøget for at vise sympati med Grønlands befolkning samt for at vise, at Danmark har sagt klart nej til et salg af Grønland. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)
1 / 2

Flere politikere - og ganske almindelige danskere - får kaffen galt i halsen en dag i august, da flere amerikanske

medier
skriver, at den amerikanske præsident er ved at undersøge muligheden for at... købe Grønland.

Donald Trump står til at flyve på officielt

statsbesøg
i Danmark blot få uger efter, og
angiveligt
har han sat jurister til at undersøge muligheden for at overtage landet, der er del af det danske rigsfællesskab. Hvorfor?
Angiveligt
er øens naturressourcer tillokkende for præsidenten men også på grund af øens militærstrategiske betydning for USA. På
Christiansborg
møder Trumps idé kæmpe modstand. "Et udtryk for koloni-tankegang", "ubehøvlet" og "en forfærdelig joke", lyder det fra politikerne.

Mette Frederiksen

afviser
lynhurtigt, at Grønland skulle være til salg og kalder diskussionen "absurd". En kommentar, der får Trump til offentligt at kalde Frederiksen "en væmmelig kvinde" og aflyse besøget.

Meen, mere end et telefonopkald fra Frederiksen skal der

angiveligt
ikke til for at udglatte situationen med præsidenten. Pludselig er Frederiksen en "vidunderlig kvinde".

9

Et Alternativet uden Uffe?

  • Uffe Elbæk, stifter af Alternativet fortæller på et pressemøde den 16. december 2019, at han stopper som partileder 1. februar 2020. Han fortsætter i Folketinget. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)
1 / 2

Den ikoniske og alternative leder Uffe Elbæk, kendt for sit opgør med den politiske kultur på

Christiansborg
og fokus på klimaet, beslutter i december, 65 år gammel, at trække sig tilbage fra det alternative parti og gå på pension. Han overlader beslutningen om sin afløser til partiets medlemmer.

Men det skal vise sig at blive første kastesten i dramaet om partiets store nedsmeltning. For flertallet af medlemmerne peger på Josephine Fock ud af seks mulige kandidater.

Fock, der er medstifter af Alternativet, men ikke sidder i Folketinget, når at sidde på posten under en måned, før det pibler frem personer, der har kras kritik af, at hun har udvist "krænkende adfærd".

Kritikken preller dog af på hovedbestyrelsen, der bakker op om Fock som leder. Uroen kulminerer, da fire ud af Alternativets fem

Folketingsmedlemmer
melder sig ud af partiet. Tilbage sidder én mand i Folketinget, Torsten Gejl, og formand Josephine Fock, der ikke selv er folkevalgt, og skal nu samle stumperne. Medlemstallet bløder, men Fock melder i marts ud, at hun tror, det kan lade sig gøre for partiet at rejse sig.

10

Strategen Sass' nedtur

  • Henrik Sass kan ikke sikkerhedsgodkendes af PET og får derfor ikke en ministerpost i 2012.
1 / 2

Få dage efter valget melder Henrik Sass Larsen sig syg til Mette Frederiksen. Han har stress og kæmper med depression, og vil ikke være til rådighed som minister i Frederiksens kommende regering. Han vil heller ikke genopstille.

Det er noget af et slag for partiet, da Sass Larsen har haft

afgørende
betydning for socialdemokratiske strategi, der ultimativt førte Mette Frederiksen til statsministerposten. I regeringen var han spået rollen som finansminister, fortalte
DR
's analytiker Jens Ringberg dengang.

Sass Larsens forhold til Socialdemokratiet starter i ung alder, hvor han er formand for DSU og siden gør kometkarriere i partiet, efter han bliver valgt til Folketinget i 2002, som

gruppeformand
, politisk ordfører og siden minister.

Men Sass Larsen har et anstrengt forhold til

medierne
, der har lavet kritiske historier om blandt andet rockerforbindelser i Køge. Det bliver ikke bedre af, at han i 2018 meddeler, at han kun vil give interview hvert
kvartal
. I et interview til Politiken om sin depression siger han, at
medierne
fik ham til at føle sig presset og forfulgt.

Da han trækker sig, står Mette Frederiksen med en stor beslutning om, hvem der skal være partiets næstvigtigste minister. En post, som Nicolai Wammen ender med at få.

Facebook
Twitter