EU-aftale skal sikre kvinders sikkerhed - bare ikke i Danmark

Danske kvinde risikerer at komme til at stå uden for, når et nyt EU samarbejde træder i kraft. Det ville ellers kunne øge kvindernes sikkerhed.

Fremover vil et polititilhold gælde på tværs af EU's grænser - bare ikke for danske kvinder. (Foto: Colourbox)

Et samarbejde på tværs af EUs medlemslande skal sikre kvinder øget sikkerhed. EU-aftalen betyder nemlig, at kvinder kan tage et polititilhold med på tværs af EU's landegrænser. Men aftalen gælder bare ikke for danske kvinder.

- Det synes jeg er skidt, siger Justitsminister, Morten Bødskov

Ærgrer justitsministeren

Det er Danmarks retslige forbehold, der gør, at Danmark står uden for en række aftaler, og det ærgrer Morten Bødskov.

- Det her er et klart bevis på hvilken ulempe vores retsforbehold er, siger han.

Danmark fik indført fire forbehold, da Maastrichttrkataten blev vedtaget i 1993. Det betyder, at der er dele af EU-samarbejdet, som Danmark ikke deltager i, og et af dem er retslige anliggender. Forbeholdene kan kun fjernes ved folkeafstemning.

I regeringsgrundlaget står, at regeringen gerne vil have fjernet forbeholdene, da den mener, det skader danske interesser.

Mulighed for undtagelser

Danmark har godt nok tre undtagelser fra forbeholdet - parallelaftaler kaldes de. De betyder, at Danmark alligevel deltager i nogle dele af samarbejdet med de andre EU-lande på retsområdet. Men selv om regeringen ikke engang har bedt om en parallelaftale de sidste år, så gør den det heller ikke i den her aftale.

- Det er ikke bare noget, man så at sige kan trække i en automat. Al erfaring viser, at det kan godt være, at vi går og tror vi kan få de her undtagelser igennem, men det er på de andre medlemslandes nåde hver gang. De gange vi har forsøgt at få parallelaftaler har vi jo ikke alle gange fået det, siger Morten Bødskov.

Når EU-landene har vedtaget aftalen om tilhold, så er den klar til at træde i kraft. EU-parlamentet har allerede stemt ja.

FacebookTwitter