EU-chef vil have indført mindsteløn for alle

Vi kan ikke gøre EU til en succes, hvis vi ikke kan få succes med EU's sociale ambitioner, siger Juncker.

(Foto: FREDERICK FLORIN © Scanpix)

Alle lande i

EU
skal indføre en
mindsteløn
for dem, der er i arbejde, og minimumssatser for ydelser til dem, der er
arbejdsløse
.

Det siger

EU
-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, mandag ved afslutningen på en stor socialkonference i Bruxelles.

- Alle lande i Europa burde have en

mindsteløn
, siger Juncker.

- Folk fortjener et vist niveau af værdighed, siger han.

Han mener dog, at de 19 eurolande bør løbe forrest og indføre

mindsteløn
først.

Mindstelønnen skal ikke være den samme

Juncker understreger, at han ikke ønsker fælles satser for

mindsteløn
til borgerne i hele i Europa.

- Beløbet skal ikke være det samme i alle lande, siger

EU
-Kommissionens formand.

- Men vi har brug for en garanteret

mindsteløn
i alle nationale lovgivninger, siger han.

Jean-Claude Juncker mener, at princippet om

mindsteløn
kan være med til at stoppe, hvad han kalder "social dumping" uden at gå ud over konkurrenceevnen.

- Det ville være udgangspunktet for en ordentlig social dimension i Europa, siger han.

EU
-Kommissionens formand mener, at
EU
måske står med sidste chance for at nå sine sociale ambitioner for Europa.

- Vi kan ikke gøre Europa til en succes, hvis vi ikke kan gøre en succes ud af det her, siger han.

/ritzau/

Facebook
Twitter