Senest i marts 2016 skal danskerne lade pennen tale og beslutte, om Danmark skal træde et skridt nærmere EU ved at sige farvel til retsforbeholdet.

Vælger vi at gøre det, kan Danmark i stedet få en såkaldt tilvalgsordning, som betyder, at Folketinget stadig kan vælge at sige nej tak til EU-lovgivning.

- Danmark har fået serveret den her ordning på et sølvfad. Vi kan bare pille de bidder lovgivning ud, vi godt kan lide og lade resten ligge, siger professor Marlene Wind, der er leder af center for europæisk politik på Københavns Universitet.

Nuværende ordning er besværlig

Et flertal på Christiansborg har igennem længere tid ønsket at gøre noget ved retsforbeholdet, da det gør alting lidt mere besværligt.

Danmark følger nemlig en stor del af EU-lovgivningen, men fordi vi er uden for samarbejdet på retsområdet - som blandt andet vedrører kriminalitet og udlændingepolitik - skal vi hver gang have lavet en såkaldt parallelaftale.

Det vil dybest set sige, at Danmark gerne vil med i EU-lovgivning, men at der alligevel skal laves en særlig aftale for os.

- Det er enormt indviklet og ressourcekrævende med parallelaftaler. Bruxelles finder dem meget irriterende. Hver gang vi beder om én, skal Kommissionen forhandle det på plads med alle de andre EU-lande, siger Marlene Wind.

Tror på et ja - ellers ryger vi ud af Europol

Derfor mener hun, at en dansk tilvalgsordning vil være til gavn for alle parter, en oplagt win-win.

Ikke mindst fordi nye regler betyder, at Danmark lige om lidt bliver sparket ud af det europæiske politisamarbejde Europol, hvis vi fastholder retsforbeholdet.

Af samme grund tror Marlene Wind også, at det bliver et ja.

- Når tingene kommer helt ned på jorden, tror jeg ikke, det bliver så vanskeligt at få det her igennem. Der er efterhånden en konsensus blandt vælgerne om, at det ikke er særligt smart, hvis dansk politi ikke kan jagte forbrydere over grænsen.

- Så jeg ville sætte mine penge på et ja, siger hun.

Folketinget skal bestemme

Det er dog ikke alle de folkevalgte, der er enige med Marlene Wind om, at tilvalgsordningen er en god løsning.

Dansk Folkeparti er eksempelvis bekymret for, at magten tages ud af befolkningens hænder.

- Vi vil meget klart anbefale danskerne, at vi fastholder forbeholdet. Så befolkningen sætter rammer for, hvad vi er med i på retsområdet. Så man ikke overlader det til de politiske flertal, der til enhver tid måtte være på Christiansborg, siger Kristian Thulesen Dahl til Ritzau.

Han henviser til, at mange spørgsmål som skulle afgøres ved en folkeafstemning, med den nye ordning vil kunne klares af Folketinget.

DF mener i stedet, at man burde have forhandlet en aftale om at forlænge europol-samarbejdet, uden at droppe vores forbehold, på plads.