EU-forbehold skader Danmark

De danske EU-forbehold medfører et enormt bureaukrati for Danmark, viser ny forskning. Danske interesser må ofte vige for håndtering af forbeholdene.

Rebecca Adler-Nissen: Det kræver simpelt hen ekstraarbejde. (© DR Nyheder)

De danske EU-forbehold skader Danmarks interesser mere end hidtil antaget.

Det viser ny opsigtvækkende forskning, der samtidig afdækker, at de danske forbehold medfører et uforholdsmæssigt stort ekstraarbejde for danske diplomater i Bruxelles.

Tid, der kunne bruges til at varetage danske interesser og fremme danske ønsker i EU, bliver i mange tilfælde brugt til at håndtere de danske forbehold.

Usolidarisk

Konklusionerne stammer fra EU-forsker Rebecca Adler-Nissen, der gennem de seneste tre år har interviewet 123 diplomater og embedsmænd fra Storbritannien, Danmark og 11 andre lande, samt EU-Kommissionen og Ministerrådet til sin ph.d.-afhandling, som hun netop har forsvaret.

- Netop de områder, som de danske forbehold dækker, er de hurtigst voksende og højest prioriterede områder i EU. Der bliver spyttet omkring 10 nye lovforslag ud om måneden på retsområdet. Landene er blevet ivrige efter at samarbejde, når det gælder flygtninge- og immigrationspolitik. Det, at Danmark står udenfor, bliver derfor opfattet som enormt usolidarisk- og nok mere end vi har øje for i Danmark, siger Rebecca Adler-Nissen til Ritzau.

Mere velforberedte end andre

Flere diplomater fortæller samstemmende, at de danske embedsmænd bruger meget tid på at arbejde med at kompensere for forbeholdene. Ifølge afhandlingen bruger danske EU-diplomater op mod halvdelen af deres tid på at håndtere forbeholdene.

- Embedsmændene oplever, at de skal være mere velforberedte end andre. Det kræver simpelt hen ekstraarbejde, siger Rebecca Adler-Nissen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk