EU-kabalen er faldet på plads: Tusk bliver ny EU-præsident

Den polske premierminister, Donald Tusk, bliver ny formand for Det Europæisk Råd. Helle Thorning-Schmidt forbliver dansk statsminister.

EU's stats- og regeringsledere er blevet enige om, at Donald Tusk skal tage over for belgiske Herman Van Rompuy. (Foto: Scanpix © STEPHANIE LECOCQ)

De seneste måneders drama om, hvem der skal overtage den prestigefyldte post som EU's præsident, har nu nået en længe ventet afklaring.EU's stats- og regeringsledere er blevet enige om, hvem der skal tage over for belgiske Herman Van Rompuy.

Og det bliver den polske premierminister, Donald Tusk, oplyser Van Rompuy på Twitter.Dermed er kabalen i EU's øverste rækker lagt, og Helle Thorning-Schmidt (S), hvis navn har været nævnt i adskillige sammenhænge, er altså fortsat statsminister i Danmark.Skal være kompromissets mand57-årige Donald Tusk bliver den anden formand for Det Europæiske Råd nogensinde og kommer nu til at styre slagets gang ved EU-topmøderne.Men EU-præsidentens største opgave ligger faktisk mellem topmøderne, hvor Tusk skal være i god kontakt med statslederne og kunne tale for sig for at trække dem hen mod et kompromis.Der har ellers været en del betænkeligheder ved at udnævne Donald Tusk til den prestigefyldte EU-toppost.Dels er han er meget anti-russisk, dels taler han dårligt engelsk eller fransk, hvilket er enormt besværligt, når man skal have et arbejde, hvor opgaven er at lave kompromisser med folk - og det primært foregår på netop engelsk.Tusk forstår angiveligt tysk.Konen får mere fritidI processen frem mod udnævnselsen af Tusk som EU-præsident skabte det en del furore, da hans kone ifølge den store polske avis Gazeta Wyborcza var meget opsat på at rykke til Bruxelles, fordi det ville betyde flere penge, mere prestige og mere fritid.Donald Tusk har været Polens premierminister siden 2007.Han var medstifter af det liberal-konservative parti Platform i 2001.Fortsætter som dansk statsministerUdnævnelsen af Tusk for EU-præsident betyder samtidig, at Helle Thorning-Schmidt kan fortsætte arbejdet i det danske statsministerium.Den 47-årige politiker har da også gentagne gange meldt ud, at hun er glad for at være statsminister og sågar, at hun også vil være statsminister-kandidat ved næste folketingsvalg.Alligevel har der været spænding til sidste time op til dagens møde om, hvilke personer der skulle være en del af en større udskiftning i toppen af EU's rækker.Drama til det sidsteNavnelegen i både danske og internationale medier har været på sit højeste den seneste tid. Adskillige navne har, udover den danske statsministers, været nævnt i forbindelse med den fornemme post.Toppost-kabalen skal nemlig helst rumme begge køn, forskellige politiske standpunkter og en geografisk spredning, og i den kabale har Helle Thorning-Schmidt, der har en fortid som både assistent i Europa-Parlamentet og parlamentariker gennem fem år, været nævnt som en mulig kandidat.Nu kan hun fokusere på at forsvare sin plads i Statsministeriet ved et kommende dansk folketingsvalg.

Facebook
Twitter