EU overrasker med opsigtsvækkende forslag om en klimafond: Men hvad mener de danske politikere om det?

For Enhedslisten er penge til de fattige landes klimaskader et krav i regeringsforhandlingerne, hos Liberal Alliance er de mere kritiske over for en klimafond.

EU lufter tankerne om en global klimalov til at dække de fattige landes tab og skader. Vi har spurgt de danske politikere om, hvad de mener om sådan en fond.

Skal de rige lande betale, når de mest sårbare og fattige lande rammes af klimaforandringer, som skyldes de riges landes udledninger af drivhusgasser?

Det skal de muligvis.

EU er i hvert fald kommet med et opsigtvækkende forslag til et kompromis på FN's klimatopmøde COP27, der i øjeblikket finder sted i Sharm el-Sheikh i Egypten.

EU har erklæret, at unionen er villig til at se på mulighederne for at oprette en klimakatastrofefond, der skal dække de fattigste landes tab og skader.

Men på Christiansborg deler EU's tanke om en global klimafond vandene.

Et krav til regeringsforhandlingerne

En, som ser ganske positivt på udmeldingen, er Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, der også bestrider posten som klimaordfører i partiet.

Hun vil gå så langt, at hun kalder det et krav til regeringen, at der kommer flere penge til klimaskader.

- Det er der ingen tvivl om. Det rejser vi selvfølgelig som krav til de regeringsforhandlinger, der kommer, siger Villadsen.

- Jeg kan ærlig talt ikke forestille mig, at nogen regering, endda når de sender repræsentanter ned for at være spydspidser til klimatopmøder, ikke har tænkt sig at imødekomme os på det her.

Enhedslistens Mai Villadsen anser klimakompensation til u-landene som et krav til de kommende regeringsforhandlinger (arkivfoto). (Foto: © Emil Helms, Ritzau Scanpix)

Hos Moderaterne mener de, at de rige lande skal gå forrest og vise resten af verden, at det er muligt at bevæge sig mod en CO2-neutral hverdag, uden at det koster arbejdspladser og velstand.

- Og på den måde lave en model, som andre kan kopiere, lyder det fra politisk ordfører, Jakob Engel-Schmidt.

Hvorvidt det er et klart ja eller et klart nej til en fond til at dække tab og skader i de fattigste lande er ikke helt nemt at afkode.

- Det er lige præcis det svar, jeg har givet, siger Engel-Schmidt.

Klimagæld på 27 milliarder kroner i 2030

Men hvor stor skal sådan en klimafond være, før det overhovedet rykker noget?

Udviklingsorganisationen Oxfam Ibis har i en ny rapport sat beløb på de skader, som Danmark og resten af verdens udslip af drivhusgasser er skyld i.

Ifølge Oxfam Ibis' beregninger vil de "rige landes klimagæld til udviklingslandene i 2030 være 3.380 milliarder kroner og 10.384 milliarder kroner i 2050".

Danmarks samlede andel løber i 2030 op på 27 milliarder kroner og 82 milliarder kroner i 2050, fremgår det af Oxfarm Ibis' analyse.

EU har oplyst, at fonden skal målrettes de mest sårbare lande, som dækker østaterne, der er truet af havstigninger og orkaner, og FN's oversigt over mindst udviklede lande.

Det er dog vigtigt at understrege, at de 27 milliarder kroner ikke er noget, der som udgangspunkt vil skulle findes på en dansk finanslov frem mod 2030, understreger Mattias Söderberg, der er klimarådgiver i Folkekirkens Nødhjælp.

- EU anerkender, at sådan fungerer det ikke, og derfor lyder det også fra unionen, at man har brug for innovative finansieringer. Der er brug for pengene, men man kan ikke finde dem alle sammen på en finanslov, siger han fra en knasende telefonforbindelse fra COP27.

Han uddyber, at erfaringer viser, at det kan være svært at finde nogle hundrede millioner på den danske finanslov til blandt andet klimaskader.

- Og nu taler vi i teorien om mange tusinde millioner. Det er helt afgørende, at man finder finansieringsløsninger, der er mere stabile, men også innovative.

- For eksempel har man kigget på en global flyafgift. Det har vi også talt om i Danmark, men på globalt plan kunne man samle flere penge.

Söderberg nævner også, at man kunne kigge på en global CO2-afgift.

- Der er generelt ikke nemme løsninger, men hvis der er politisk vilje, kan man alligevel nok finde nogle penge.

DF ser ingen grund til en klimafond

Christiansborg ser man hos Alternativet positivt på en klimafond, der kan være en håndsrækning til de fattigste lande.

- Ja, det er fair, for det er Vesten, herunder Danmark, der har bidraget allermest til at skabe klimaforandringerne, lyder det fra partiets klimaordfører Theresa Scavenius.

Mere skeptisk er de hos Dansk Folkeparti, som mener, at man først og fremmest globalt skal skrue op for de ambitiøse mål, når det gælder den grønne omstilling.

- Det har vi i Danmark, og det bør man også have i resten af verden, siger DF's næstformand René Christensen.

René Christensen (DF) før Dansk Folkeparti skal til regeringsforhandlinger i Statsministeriet i København tirsdag den 15. november 2022.. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: © Philip Davali, Ritzau Scanpix)

- Betyder det, at du ikke anerkender, at de rige lande har en del af skylden for de klimaforandringer og skader, vi ser i øjeblikket?

- Vi har jo alle sammen en del af skylden. Det er jo ikke sådan, at man ikke kører i bil eller bruger kulværker i de udviklingslande, siger næstformanden.

- Vi anerkender, at der er denne her udfordring. Men man kan sige, hvis der er hul i taget, så bliver gulvtæppet vådt. Og køber man så et nyt gulvtæppe eller lapper man hullet i taget?

- Vi skal lappe hullet i taget, og det er altså den grønne omstilling, der skal det. Så vi skal have andre til at nedbringe brugen af fossile brændstoffer, siger René Christensen afsluttende.

Steffen Frølund, nyvalgt folketingsmedlem for Liberal Alliance, skriver under på en erklæring om at ville overholde Grundloven i Fællessalen på Christiansborg, onsdag den 16. november 2022.. (Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix) (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Liberal Alliance er kritiske over for idéen om, at rige lande kan betale for tab og skader i de fattigste lande.

- Selve idéen om, at nutidens i-landsindbyggere skal betale kompensation for deres forfædres synder er en ideologisk blindgyde, skriver partiets nyvalgte klimaordfører, Steffen Frølund, i et skriftligt svar.

Partiet kan heller ikke se logikken i, at der skal afsættes midler på en dansk finanslov til en global klimafond, men partiet henviser til sin 2035-plan og deres forslag om at afsætte én milliard kroner om året til at gennemføre omkostningseffektive projekter, der reducerer CO2-udledningen i udlandet.

Klimafond kræver også bidrag fra USA, Kina og Saudi-Arabien

Intet er fastlagt vedrørende en fremtidig klimakatastrofefond, men Mattias Söderberg mener ikke, at det er helt usandsynligt.

- Det er realistisk, men det er meget usikkert, hvordan den vil fungere, og hvordan man vil hjælpe.

Ifølge DR's klimakorrespondent, Thøger Kirk, så handler udspillet fra EU's side om en klimafond også om at spille bolden op til USA og måske særligt Kina.

I COP-sammenhæng er Kina regnet som et udviklingsland, men det vil EU gerne gøre op med.

- EU siger, at vi gerne vil hjælpe med sådan en fond, men så skal Kina, som er verdens største udleder af CO2, også betale til den, siger Thøger Kirk.

Kina er i dag det land, der udleder mest CO2, men USA er stadig ansvarlig for langt størstedelen af den CO2, der lige nu er ophobet i atmosfæren.

Da FN's klimakonvention blev underskrevet i 1992, fik Kina status som udviklingsland. Den status har landet ikke lyst til at opgive. Her ses landets klima-chefforhandler Xie Zhenhua til COP27. (Foto: © Mohamed Abd El Ghany, Ritzau Scanpix)

Mattias Söderberg tilføjer, at også Saudi-Arabien kan tages med i det regnestykke, da oliestaten i COP-sammenhæng også regnes som et udviklingsland.

- Jeg tror, det vil være muligt, men det er ikke sikkert, der kommer en fond nu. Det er afhængigt af forhandlingerne de kommende timer, og hvis de rige u-lande skal gå med til at betale for en fond, skal de have noget til gengæld, siger Folkekirkens Nødhjælps klimarågiver og tilføjer:

- Hvad det skal være, ved jeg ikke.

COP27 skulle efter planen være slut i dag, men forhandlingerne er trukket ud i en sådan grad, at det forlænges og i første omgang fortsætter i morgen, lørdag.

DR Nyheder har forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiet, Danmarksdemokraterne, SF, Venstre, Konservative, Nye Borgerlige og Radikale Venstre.

Flere af partierne er ikke vendt tilbage på vores forespørgsel. Danmarksdemokraterne, SF og Venstre oplyser, at ikke har fordelt ordførerskaber endnu.