EU under asylpres: Justitsministeren afviser at ændre Danmarks kurs

EU har torsdag haft en yderst varm karfoffel på bordet, nemlig fordelingen af asylansøgere i medlemslandene.

Beredskabet venter med kister efter en redningsaktion ud for Siciliens kyst i starten af marts. Mindst ti migranter døde. (Foto: Marcello Paternostro © Arkivfoto: Scanpix)

Danmark skal føre dansk asylpolitik - ikke europæisk.

Sådan lyder budskabet fra justitsminister Mette Frederiksen (S), der fejer en række forslag om en mere ligelig fordeling af asylansøgere i EU af bordet.

Mette Frederiksen mødtes torsdag med EU-landenes justits- og indenrigsministre i Bruxelles.

I den forbindelse slår hun fast, at hun ikke har i sinde at støtte forslag om at etablere migrantlejre i tredjelande, at åbne for asylansøgninger afleveret i udlandet eller at lave en fordelingsnøgle for asylansøgere internt i EU.

- Vi ønsker at føre dansk asylpolitik. Der ønsker vi ikke at tilvælge den europæiske vej, siger Mette Frederiksen ifølge Ritzau.

Den mest dødelige rute i verden

Sidste år døde mindst 3.419 migranter ifølge FN's Flygtningehøjkommissariat (UNHCR), da de forsøgte at nå frem til Europa i ofte skrøbelige fartøjer.

Det fik UNHCR til at beskrive passagen over Middelhavet fra Afrika til Europa som 'den mest dødelige rute i verden'.

Det er ikke mindst krigen i Syrien, kaotiske forhold i Libyen og økonomisk armod på Balkan, der de seneste år har øget presset på Europas grænser så markant, at flere EU-lande, Europa-Kommissionen og UNHCR har været på banen med både kreative og kontroversielle forslag tíl at påvirke migrationen.

Pres på sydeuropæiske lande

Det er et spørgsmål om geografi, at flygtningene først rammer lande som Italien, Malta og Grækenland, når de sejler over Middelhavet.

Til gengæld er det et spørgsmål om politik - og helt konkret om den såkaldte Dublin-forordning - at asylansøgere skal have deres sag behandlet i det første EU-land, de ankommer til.

Det betyder, at Danmark sender asylansøgere retur til et andet EU-land, hvis asylansøgerne allerede er registreret af myndighederne i det pågældende land.

Vil ikke ændre status quo

Lande som Italien, Malta og Grækenland har våndet sig under det store antal migranter og flygtninge, der ankommer til deres kyster, hvoraf den største gruppe sidste år kom fra Syrien.

Samtidig har flygtningeorganisationer og menneskerettighedsgrupper rejst hård kritik af de forhold, som migranterne møder i de sydeuropæiske lande.

Men den danske justitsminister fastoholder sit nej til forslagene, herunder om at lave en fordelingsnøgle for asylansøgere i EU-landene. Det er et af de ønsker, som de sydeuropæiske lande har lagt på bordet.

- Selv om det er svære vilkår, bliver vi nødt til at holde fast i, at det er det land, hvortil man kommer først, som er det land, hvor man søger asyl, siger Mette Frederiksen.

EU-kommissær ønsker bedre rammer for migration

Justitsministeren afviser også et forslag om at placere medarbejdere - såkaldte immigrationsattachéer - på EU's repræsentationer i lande uden for EU.

Det kunne for eksempel være i et land som Libyen, så asylansøgerne kunne søge asyl i EU derfra i stedet for først at krydse Middelhavet.

- Vi har jo haft det tidligere, at man kunne søge asyl på danske ambassader. Det er vi gået væk fra. Det tror jeg kun vil accelerere flygtningeproblemstillingen endnu mere, siger Mette Frederiksen.

EU's kommisær på området, græske Dimitris Avramopoulos, siger ifølge Ritzau ved et pressemøde torsdag, at forslaget om immigrationsattachéer kan komme med i et varslet udspil fra Europa-Kommissionen til maj.

- Det handler om at skabe bedre betingelser for lovlig migration. Hvis vi havde gjort det for mange år siden, ville meget være anderledes i dag, siger han.

FacebookTwitter