EU vil have mere ligestilling: 'Vi halter enormt meget bagud'

Ny EU-aftale er et vigtigt skridt for ligestillingen ifølge EU-parlamentariker Kira Marie Peter-Hansen (SF).

For nylig blev en ny EU-aftale om flere kvinder i bestyrelserne i de største EU-landes virksomheder præsenteret. (Foto: (Illustration) Søren Winther Nørbæk)

Virksomheder i EU-lande skal i fremtiden have mange flere kvindelige bestyrelsesmedlemmer.

Det har EU-Parlamentet, Ministerrådet og EU-Kommissionen i sidste uge aftalt.

Tilbage i 2012 foreslog kommissionen direktivet 'Kvinder i bestyrelser'. Dengang var Danmark og flere lande imod at lave en fast procentsats for, hvor mange kvinder der skal være repræsenterede i bestyrelser. Derfor gik processen med at få en aftale på plads i stå.

Men i marts sidste år ombestemte en række lande, heriblandt Danmark, sig. De var nu for, at EU skulle fastsætte nogle procentielle målsætninger om at få flere kvinder i bestyrelser.

Nu, 10 år senere, er en aftale så faldet på plads efter forhandlingerne mellem de tre institutioner i EU.

Anette Borchorst, som er professor emeritus ved Institut for Politik og Samfund på Aalborg Universitet, mener, at en politisk aftale er det, der skal til for at sikre mere ligestilling.

- EU har set, at der har været nødt til at ske noget, fordi det har gået for langsomt særligt i de østeuropæiske lande, siger hun.

Når aftalen er formelt vedtaget, skal alle medlemslande i EU inden 2026 lave nogle nationale målsætninger for, hvordan man vil opnå 40 procent repræsentation af det underrepræsenterede køn i børsnoterede virksomheder med over 250 ansatte. Hvornår det formelt stemmes igennem er ikke fastlagt.

I Frankrig og Norge har man i flere år haft kvoter for at få flere kvinder i bestyrelser. Her er det fastsat ved lov, at 40 procent af virksomhedernes bestyrelsesmedlemmer skal være kvinder. I Italien, Belgien, Portugal, Tyskland og Østrig har de også kvotelovgivning, men her ligger den på mellem 30-33 procent.

Men om EU-målet, om at nå 40 procent kvinder i bestyrelser, skal opnås ved at fastsætte nationale kønskvoter i bestyrelserne eller på andre måder, er op til medlemslandene selv at finde ud af.

Langt størstedelen af bestyrelses- og ledelsesposterne går i alle EU’s lande stadig til mænd, og som det ser ud nu, lever størstedelen af EU's 27 lande ikke op til de nye EU-målsætninger.

Allerværst står det til for de kvindelige bestyrelsesmedlemmer på Cypern, i Estland og i Ungarn, hvor hver femte virksomhed har en bestyrelse bestående udelukkende af mænd.

Der er i aftalen en undtagelsesregel. For hvis et land i forvejen har 30 procent kvinder i landets største virksomheder, kan medlemslandet undtages fra at indføre nye målsætninger i den nationale lovgivning.

Det gælder for eksempel Danmark, som har lidt over 30 procent repræsentation af kvinder i de store virksomheders bestyrelser.

Et symbolsk skridt for Danmark

Den nye aftale mellem EU-parterne er alligevel et vigtigt symbolsk skridt for ligestillingenarbejdsmarkedet. Det mener Mette Verner, som er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd.

- Den her nye lov betyder meget for kvinder. Der er mange højtuddannede og dygtige kvinder, og at det så alligevel er mænd, som får stillingerne i ledelsen og direktionen, er et problem for ligestillingen, siger hun.

Mangfoldighed i ledelse er vigtigt, mener Mette Verner. Ifølge hende har det betydning for bundlinjen og virksomhedens resultater.

Tidligere på året vedtog regeringen med støtte fra SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Frie Grønne en ny lov, som skal sikre, at alle danske virksomheder med mere end 50 ansatte laver nogle målsætninger i forhold til andelen af repræsentation af begge køn.

Der er dog ikke tale om et decideret kvotesystem, som de for eksempel har haft i Norge i mange år. Den danske lov siger heller ikke noget om, hvilke procentsatser målsætningerne skal være på.

Helt godt går det stadig ikke i Danmark ifølge det danske EU-parlamentsmedlem Kira Marie Peter-Hansen (SF).

Selvom Danmark ligger højt i forhold til andre af vores EU-naboer, så synes hun ikke, at Danmark er kommet i mål med ligestillingen.

- Vi halter enormt meget bagud med hensyn til at få kvinder i bestyrelser i forhold til mange andre lande i EU, hvor de for eksempel har en kvotelovgivning, siger hun.

Hvorvidt kønskvoter i bestyrelserne er hele løsningen, er hun ikke sikker på.

Mangel på kvalificerede kvinder

Det er ifølge Kira Marie Peter-Hansens ikke kun en procentlig målsætning, som er løsningen på at få fuldstændig ligestilling i hele EU.

- Der er kæmpestore problemer i lande som Ungarn og Estland og Cypern. Det handler ikke kun om at få kvinder ind i bestyrelserne, for puljen af aspiranter er meget mindre de her steder, fordi der generelt set er mindre ligestilling, siger Kira Marie Peter-Hansen.

Selvom Danmark ikke er tvunget til at lave større ændringer, så kræver det stadig en indsats herhjemme at få kvinder ind på ledelses- og bestyrelsesposter ifølge flere organisationer og eksperter.

I dag er der i Danmark kun 10 procent kvinder på topposter som bestyrelsesformænd eller administrerende direktør, når man ser på de største virksomheder.

Mette Verner er enig i, at der er brug for at sætte fokus på ligestilling i topledelser.

- Jeg synes, den nye EU-lov er vigtig, fordi det er vigtigt at få gjort noget ved de her ting for at få fokus på ligestillingen. EU er dem, som skubber på i forhold til mange ting på ligestillingsfronten, siger hun.

I EU-aftalen, som har til formål at få flere kvinder i bestyrelserne, er der ingen krav om sanktioner, hvis virksomheder ikke lever op til kravene. Det er forhandlernes håb, at de enkelte lande selv indfører sanktioner mod virksomhederne, hvis de ikke lever op til målsætningerne.

Kira Marie Peter-Hansen er heller ikke tilfreds med det manglende krav om sanktioner.

- Jeg synes, det her direktiv er fyldt med huller. Det er måske et af de stykker lovgivning, som EU har lavet, der er allermest fyldt med huller, siger hun.

Men på trods af undtagelser og huller, så mener Anette Borchorst stadig, at direktivet vil gøre en forskel.

- Tallene har ikke flyttet sig ret meget i Danmark. Vi kan se, at det ikke kun er kvalifikationer der tæller. Kvinder er i dag bedre uddannede end mænd, og alligevel er der flest mænd i ledelser og bestyrelser, siger hun.

Opgøret med en kultur

Ifølge Mette Verner findes der stadigvæk såkaldte old-boys-netværk i Danmark.

- Det, der ofte spiller ind i en rekrutteringsproces, er for eksempel netværksdannelse, og at man vælger nogle, der ligner én selv. Der er helt klart en kultur, som er hersket af old-boys-netværk, siger hun.

Udryddelsen af de her netværk er noget, som Mikkel Haarder, der er underdirektør i Dansk Industri, ønsker at gøre op med. Derfor finder mange virksomheder andre metoder til at ansætte folk til topposter.

- Mange virksomheder bruger konsulentbureauer for at sikre, at det er ude i en armslængde og for at undgå de her old-boys-netværk. At det er nødvendigt, vidner om, at vi har problemer med en blind rekruttering, siger Mikkel Haarder.

Han fortæller, at de i Dansk Industri er enige i, at der i Danmark er behov for at se på ligestilling.

- Jeg synes, hele den her diskussion om EU er et udtryk for en bevægelse i tiden, som er vigtig, fortæller han i videoen nedenfor.

Se mere af interviewet med Mikkel Haarder her.