ANALYSE Efter nej'et: EU afventer Løkkes ønskeliste

Justitsministrene i EU vedtog i dag at etablere et register over flypassagerer beregnet til at fange potentielle syrienkrigere – en retsakt, Danmark risikerer at ryge ud af.

Det skal gå hurtigt med at få afleveret ønskerne til EU. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

For EU´s justitsministre var det business as usual, da de mødtes fredag i Bruxelles efter det danske nej.

Først vedtog ministrene formelt det nye Europol, som Danmark nu risikerer at ryge ud af. Derefter vedtog de at etablere et europæisk register over oplysninger om flypassagerer – beregnet til at fange potentielle syrienkrigere, som vil begå terror. Endnu en retsakt, som Danmark ikke kan deltage i.

Og så bad Grækenland i øvrigt resten af EU om hjælp til at kontrollere Grækenlands ydre grænse. En klar afgivelse af national suverænitet.

EU har rigeligt at se til, og der bliver truffet vigtige beslutninger med eksprestogsfart.

Ikke et ord om Danmark

Danmarks nej var derimod ikke noget, som fyldte noget videre på dagsordenen i Bruxelles.

EU's retskommissær, Dimitris Avramopouls, nævnte ikke Danmark med et ord, da han ankom til rådsbygningen i Bruxelles.

Han er manden som skal bestemme, om der overhovedet skal kunne forhandles med Danmark om en parallelaftale om Europol. Siger Dimitris Avramopoulous nej, så kommer der ingen forhandling.

Den græske EU-kommissær fokuserede på dagens store emner, som var flygtningekrisen og Schengen-samarbejdet. Ikke ét ord om det danske nej, og hvad der skal ske nu.

Lidt senere ankom den tyske indenrigsminister Thomas de Maiziere. Da han fik spørgsmålet om Danmark nu kan få en parallelaftale om dansk deltagelse i Europol, var svaret:

- Det er for tidligt at sige. Nu må vi vente og se.

Eneste opmærksomhed om det danske nej var den, som justitsminister Søren Pind (V) selv fik skabt, da han ved fredagens justitsministerrådsmøde orienterede de øvrige EU-lande om resultatet af folkeafstemningen.

MR: Hvad er Danmarks krav?

For resten af EU, er Danmarks nej ikke et emne af interesse. Og det bliver det danske nej heller ikke, før Danmark har formuleret nogle konkrete ønsker til EU i kølvandet på nej'et.

Den absolut første opgave for regeringen er at føre samtaler med de øvrige partier i Folketinget. Her skal partierne – også nej-partierne – definere, hvilke konsekvenser nej'et skal have.

For regeringen var det torsdag aften klart, at man nu vil forsøge at få lavet en såkaldt parallelaftale, som kan sikre, at Danmark er med i Europol. Men hvis man lyttede nøje til statsministeren, så talte han ikke om én retsakt – nemlig Europol-forordningen. Han talte om retsakter – som skal sikre, at Danmark kan forblive i det europæiske politisamarbejde.

Europol kun en del af europæisk politisamarbejde

Flertalsformen – retsakter – signalerer klart, at regeringen formentlig ønsker sig en aftale om mere end bare et snævert dansk medlemskab af Europol.

Ser man mere bredt på det europæiske politisamarbejde, så er Europol-forordningen kun en del af samarbejdet. En anden del er samarbejdet mellem anklagemyndighederne i EU-landene - Eurojust. Det samarbejde er også under forandring på en sådan måde, at Danmark ikke vil kunne deltage uden en parallelaftale.

Ønsker Danmark kun at være med i politisamarbejdet – eller hører politi og anklagemyndighed så tæt sammen, at Danmark ønsker en parallelaftale om begge retsakter?

Samtidig vedtog EU-landene fredag et nyt register over flypassagerer – det såkaldte PNR-register (Passenger Name Record). Det er blandt andet et register, som efterretningstjenesterne skal benytte til at holde øje med f.eks. syrienkrigere. Det er en ny retsakt, som er vigtig i kampen mod terror.

Vil Danmark også, skal der søges en retsakt, som skal sikre, at Danmark kan deltage i PNR-registret.

En fjerde retsakt, som Danmark kunne overveje at tilslutte sig, er den såkaldte europæiske efterforskningskendelse. En retsakt, som gør det muligt at bede politiet i andre lande om at foretage en efterforskning. Ønsker Danmark også en parallelaftale for at kunne deltage i den del af politisamarbejdet.

Det haster for Løkke at fremsætte ønsker

Statsminister Lars Løkke Rasmussen er nødt til at få afklaret, hvilke ønsker Danmark skal præsentere for de øvrige EU-lande. Og det haster. For statsministeren har sit første møde med EU-toppen på fredag i næste uge, hvor Lars Løkke Rasmussen flyver til Bruxelles for at mødes med formanden for Europa-Kommissionen – Jean-Claude Juncker og formanden for Det Europæiske Råd – Donald Tusk.

Fra EU-landene og EU-institutionernes side vil der ikke være nogen reaktion af betydning, før Danmark har præsenteret de danske ønsker formelt.

Så første opgave er at få indsnævret, hvilke områder Danmark ønsker at samarbejde med EU på. Og når det er på plads, så kan Danmark formelt anmode om forhandlinger, og først da vil der komme formelle reaktioner fra EU-landene og institutionerne, som vil vise, om det er muligt for Danmark at sikre en fortsat tilknytning til det europæiske politisamarbejde.

Facebook
Twitter