Datatyve afpresser hver femte danske firma og myndighed

Selv om antallet af hackerangreb mod private, firmaer og myndigheder stiger, så maner nej-siden til besindighed før EU-valg, der kan hæve strafferammen.

Ib Østergaard fra Faxe Kommune måtte sætte gang i det store beredskab, da kommunens computere blev angrebet af it-kriminelle

- Og det her er så Annie, der sidder og overvåger alle hackerangreb på kommunen. Hun fanger cirka 250 virusangreb i løbet af en uge.

Ib Østergaard Rasmussen er centerchef for It og digitalisering i Faxe Kommune.

Her oplevede de, hvordan hackere forsøgte at overtage kommunens computere og holde deres data som gidsel i et såkaldt ransomware-angreb. Det skete i juledagene sidste år.

To medarbejdere kom til at åbne en virusramt fil fra deres mail, hvilket gjorde, at alle filer og drev blev krypteret. Pludselig var Faxe Kommune offer for afpresning.

- Vi fik besked om, at vi skulle indbetale 500 dollars inden en bestemt dato. Så ville vi få vores filer igen, fortæller Ib Østergaard Rasmussen, der måtte sætte det store it-beredskab i gang.

Ransomware

Ransomware kommer af det engelske ord for løsesum: "ransom".

Ofrene skal nemlig betale en løsesum, hvis de vil have adgangen til deres computer eller programmer tilbage.

Bagmændene bruger blandt andet virus-inficerede hjemmesider til at skaffe sig adgang til ofrenes computere.

- Det første, jeg tænkte, var: Bare vores backup er i orden. For når der kommer så voldsomt og omfattende et angreb, så vil det lægge hele vores produktionsmiljø ned, og så er der mange, der ikke kan arbejde.

Datatyve afpresser hver femte danske firma og myndighed

Faxe Kommune er ikke alene om at prøve at blive afpresset af hackere.

Mere end hver femte danske virksomhed og myndighed har været ramt af ransomware, viser undersøgelser fra Dansk IT og PWC Security.

- Angrebene er stærkt stigende - også på månedsbasis. Vi får ekstremt mange henvendelser, siger Mads Nørgaard Madsen, ansvarlig for it-kriminalitet hos PWC Security.

- Angrebene er stærkt stigende, også på månedsbasis. Vi får ekstremt mange henvendelser.

Mads Nørgaard Madsen, PWC Security

Et af de steder, som har prøvet at blive ramt af data-afpresning, er Dansk Erhverv. Her siger it-fagchef Janus Sandsgaard, at mange synes, det er pinligt at indrømme hackerangrebet for omverdenen.

- Men vi valgte at hænge vasketøjet til skue. Det illustrerer meget godt, hvor stort et problem dette er for danske virksomheder. Alle kan blive ramt. Selvfølgelig også os, siger han.

Hacker-straffe på din stemmeseddel

Når danskerne går til stemmeurnerne den 3. december er netop ransomware på stemmesedlen.

I det såkaldte cybercrime-direktiv, der er en af 22 retsakter, vi skal stemme om, bliver strafferammen for ransomware øget fra to år herhjemme til op til fem år i fremtiden.

Det sker for at sikre, at strafferammen er ens over hele EU.

Det stemmer vi om den 3. december

Danmark skal den 3. december stemme om, hvorvidt vi vil bytte vores retsforbehold til EU med en tilvalgsordning. Hvis vi stemmer ja vedgår vi os samtidig 22 retsakter om retsarbejdet i EU.

En af retsakterne handler om ransomware - en måde at låse computere fra ejerne og derefter afpresse dem for penge, hvis de vil have deres data tilbage.

Ramsomware-retsakten beskriver, hvordan medlemsstaterne forpligter sig til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at strafbare handlinger indenfor ransomware "kan straffes med fængsel med en maksimumstraf på mindst fem år" i følgende tilfælde:

a) De er begået inden for rammerne af en kriminel organisation.

b) De forvolder alvorlig skade.

c) De er begået mod et kritisk infrastruktur-informationssystem.

Kilde: Justitsministeriet

Hos Dansk Erhverv anbefaler man et dansk ja til cybercrime-direktivet og afstemningen, for at sikre at forbrydere kan jages på tværs af landegrænser med samme kraft.

- Grænseoverskridende problemer løses bedst i fællesskab, og vi kan ikke se nogen grund til, at man kan straffe cyberkriminelle lavere i Danmark end i resten af Europa, siger EU-konsulent Katinka Clausdatter Worsøe.

Samme holdning deles af ja-siden i Folketinget. Her siger den tidligere socialdemokratiske justitsminister Morten Bødskov ja tak til hårdere straffe.

DF: EU skævvrider vores straffe

På nej-siden af Folketinget anerkender Dansk Folkeparti, at der er store problemer med hackere på tværs af EU’s grænser.

Partiet går ind for hårdere straffe på området, men det er ikke EU, der skal bestemme det, siger retsordfører Peter Skaarup.

- Det går ikke. Vi skal være herre i eget hus og selv bestemme det her i Folketinget.

Vi skal være herre i eget hus og selv bestemme det her i Folketinget

Peter Skaarup, DF

Derfor råder Peter Skaarup til, at danskerne stemmer nej ved valget den 3. december.

Han mener, at det er et problem, hvis EU får lov at hæve straffen så meget på ét område, at andre domme føles for milde.

- Så kommer der en skævvridning i forhold til det øvrige strafsystem. Derfor siger vi, at vi skal straffe dette kontant og hårdt, det vil vi meget gerne. Men det er noget, vi selv skal bestemme.

Hver 12. dansker rammes af ransomware

Det er ikke kun firmaer og myndigheder, der rammes af ransomware. Også i private hjem er hackerne blevet et problem.

Afstemning om retsforbeholdet

I tvivl om, hvad vi skal stemme om? Prøv vores infoquiz.

Bliv klar til afstemningen med vores valgtest.

Sidste år oplevede hver 12. dansker at blive ramt af hackere, der holdt deres private digitale billeder, breve og andre filer som gidsel, viser en rapport fra Digitaliseringsstyrelsen.

Så sent som i september i år gik Rigspolitiets afdeling for cyberkriminalitet ud og advarede mod en falsk mail, der skulle få danskere til at tro, de havde uhentet post fra Post Danmark.

Klikkede man på mailen, overtog en virus alle computerens filer, og it-kriminelle kunne afpresse ejeren for penge.

- Private bliver bestemt lige så ofte ramt, siger Mads Nørgaard Madsen fra PWC Security.

JA ELLER NEJ?

Se hvem du er
mest enig med

TAG TESTEN