DOKUMENTATION Derfor kan et nej gøre Danmark til sidste stop for asylansøgere

Med et ja 3. december har Danmark som udgangspunkt mulighed for at stå uden for en kvoteordning i EU uden at miste retten til at sende asylansøgere retur.

I 2014 sendte Danmark 1.504 asylansøgere retur til andre EU-lande på baggrund af Dublin-forordningens regler. Foto: Bax Lindhardt/Scanpix 2015) (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Et nej til afstemningen den 3. december kan føre til, at Danmark mister retten til at sende asylansøgere retur til andre EU-lande, og at det derfor bliver Danmark, der skal behandle deres sag.

Det vurderer fire eksperter over for DR, der har gennemgået de juridiske dokumenter på området.

Herunder kan du se den juridiske vurdering, eksperterne har påpeget, og som ligger til baggrund for historien.

Parallelaftale medfører krav om kvoter

Centralt i hele spørgsmålet står EU’s Dublin-forordning. Det er den, der giver Danmark mulighed for at sende asylansøgere retur til et andet EU-land, hvis de er blevet registreret som asylansøgere i det land først.

I øjeblikket er Danmark på grund af det danske retsforbehold med i Dublin-samarbejdet gennem en parallelaftale. Det vil vi fortsætte med, hvis folkeafstemningen bliver et nej.

I Danmarks parallelaftale med EU fremgår det, at vi fra gang til gang kan tage stilling til, om vi vil tilslutte os de ændringer, der kommer fra EU.

”når der vedtages gennemførelsesbestemmelser (…) får Danmark meddelelse om disse. Danmark meddeler Kommissionen, hvorvidt landet ønsker at gennemføre indholdet af gennemførelsesbestemmelserne eller ej.”, står der i aftalen.

Men Danmark kan ikke bare sige nej til en ændring, uden at det får konsekvenser. Hvis vi vælger ikke at gennemføre indholdet af en ændring, bliver hele Danmarks aftale automatisk ophævet. Også det fremgår af parallelaftalen.

”Hvis Danmark giver meddelelse om sin beslutning om ikke at gennemføre indholdet (…) betragtes denne aftale som opsagt.”

Kan ryge ud af Dublin-aftalen

Netop Dublin-forordningen vil Europa-Kommissionen nu ændre. Fremover skal den ifølge Kommissionens forslag også omfatte en kvoteordning, der fordeler asylansøgere mellem de europæiske lande.

Hvis forslaget bliver en realitet, og Danmark herefter siger nej til kvoteordningen, vil det betyde, at Danmark ryger ud af hele parallelaftalen om Dublin. Det sker, fordi Danmark da har sagt nej til en ændring.

Dermed har vi heller ikke længere ret til at sende visse asylansøgere retur. I stedet skal vi selv tage imod dem og behandle deres ansøgning, hvis vi skal overholde FN’s menneskerettighedskonvention, hvor der står:

”Enhver har ret til i andre lande at søge (…) asyl.”

Kattelemmen

Der er dog en kattelem i lovgivningen, som kan ændre det scenarie. Parallelaftalen bliver nemlig opsagt ”medmindre parterne beslutter andet inden 90 dage”, som står der i parallelaftalen.

For at benytte kattelemmen kræver det, at et kvalificeret flertal i Ministerrådet går med til, at Danmark – i modsætning til dem selv - kan stå uden for kvoteordningen, men stadig sende asylansøgere retur.

Hvis de andre EU-lande ikke vil være med til det, bliver aftalen opsagt. Man har dog - ifølge Louise Halleskov Storgaard, der forsker i EU-ret ved Aarhus Universitet - aldrig før i EU’s historie forsøgt at lave en sådan særaftale før.

Tilvalgsordning giver valgfrihed

Stemmer vi ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning 3. december, er situationen imidlertid en anden.

I reglerne for Danmarks tilvalgsordning fremgår det nemlig, at vi selv kan bestemme, om vi vil tiltræde ændringer til eksisterende aftaler. Det kan for eksempel være en udvidelse af Dublin-aftalen til også at omfatte en kvoteordning til fordeling af asylansøgere. ”Danmark kan, inden tre måneder efter at et forslag eller initiativ er blevet forelagt (…) skriftligt meddele Rådets formand, at Danmark ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af sådanne foreslåede foranstaltninger, hvorefter det skal have ret hertil. (…)”, står der i reglerne for tilvalgsordningen.

I samme båd som Irland og Storbritannien

Både Storbritannien og Irland har i dag en tilvalgsordning, ligesom Danmark vil få, hvis det bliver et ja den 3. december.

Europa-Kommissionen har allerede vurderet, at de to lande kan sige nej til kvoteordningen, men stadig beholde den nuværende Dublin-forordnings mulighed for at sende asylansøgere retur. Det er det samme juridiske grundlag, der kommer til at gælde for Danmark, hvis vi stemmer ja.

”Disse medlemsstaters stilling med hensyn til forordning DA 5 DA (EU) nr. 604/2013 (kvoteordningen, red.) påvirker ikke deres stilling med hensyn til deres eventuelle deltagelse i nærværende forordning (den nuværende Dublin-aftale, hvor man kan sende asylansøgere retur, red.)”, står der i Europa-Kommissionens forslag om en kvoteordning.

Kvoteordning kræver støtte fra Ministerrådet

Når vi her skriver, at et ja og et nej kan og ikke automatisk vil få betydning for asylsituationen i Danmark, skyldes det, at Europa-Kommissionens forslag til en kvoteordning skal godkendes af EU’s Ministerråd og Europaparlamentet, før det bliver ført ud i livet

Forslaget bliver behandlet i øjeblikket og er på bordet torsdag og fredag i denne uge, når EU-landenes justits- og indenrigsministre mødes i Bruxelles.

EU’s ministre kan godkende forslaget ved kvalificeret flertal. Det betyder, at ikke alle lande behøver at være enige.

Det var landene for eksempel ikke tidligere på året, hvor Ministerrådet besluttede at fordele 160.000 asylansøgere mellem EU-landene, selvom Rumænien, Slovakiet, Ungarn og Tjekkiet var imod.

FacebookTwitter