EL: Nu må statsministeren sætte sig for bordenden

Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Pernille Skipper (EL) bliver modtaget med kram til nej-valgfest.

Enhedslistens Johanne Schmidt-Nielsen er tilfreds med aftenens første exitpoll. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Enhedslistens frontfigurer, Johanne Schmidt Nielsen og Pernille Skipper, er godt tilfredse med, at størstedelen af danskerne har stemt nej til at afskaffe retsforbeholdet.

- Vi ved endnu ikke helt, om det bliver et nej, men det håber vi på, og det er det, vi har arbejdet for. Det har vi, fordi vi tror på, at man skaber det stærkeste internationale samarbejde, hvis man lader det forankres i befolkningen, siger Johanne Schmidt-Nielsen.

Sammen med partiets retsordfører Pernille Skipper er hun netop ankommet til partiets valgfest på Kayak Bar nær Christiansborg i København.

Krammere på Kayak Bar

På baren bliver de mødt af krammende og tilfredse partifæller og tilhængere, der ligesom de to kvinder er godt tilfredse med dagens resultat.

Retsordfører Pernille Skipper ser nu frem til morgendagen, hvor statsminister Lars Løkke Rasmussen nu må meddele de andre europæiske lande, at danskerne har stemt nej.

Og hun har et råd til statsministeren:

- Nu skal vi selvfølgelig lige have et resultat først, men hvis prognoserne holder, så må statsministeren sætte sig for bordenden i bredt forankrede forhandlinger bandt Folketingets partier og selvfølgelig respektere afstemningens resultat, siger Pernille Skipper.

Facebook
Twitter