Endnu et nederlag: Løkkes svingende valgresultater som Venstre-formand

Lars Løkke Rasmussen har med blandet succes stået i spidsen for Venstre igennem otte valg og folkeafstemninger.

Lars Løkke Rasmussen møder pressen torsdag aften efter nederlaget til folkeafstemningen om retsforbeholdet. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Venstre og statsminister Lars Løkke Rasmussen anbefalede et ja. Men danskerne var uenige og stemte nej.

Således blev gårsdagens folkeafstemning om det danske retsforbehold et af de større nederlag, som Lars Løkke Rasmussen har været igennem som formand for Venstre.

Siden han overtog formandsposten i Venstre fra Anders Fogh Rasmussen i 2009 har Lars Løkke Rasmussen tabt regeringsmagten og vundet den tilbage igen. Mistet stemmer og vundet stemmer til et europaparlamentsvalg. Og gjort det samme til kommunalvalg.

Og nu har han også vundet og tabt en folkeafstemning om EU. Få et kronologisk overblik over op- og nedturene her:

Europaparlamentsvalg 2009

Som ny statsminister blev Lars Løkke Rasmussen hurtigt kastet ud i en valgkamp. Efter at have overtaget statsministeriet fra Anders Fogh Rasmussen i april var der allerede valg til Europa-Parlamentet i juni. Her gik Venstre en smule frem og fik 20,3 procent af stemmerne.

Kommunalvalg 2009

Senere samme år gjaldt det kommunalvalget. Her endte det for første gang med et nederlag til Lars Løkke Rasmussen. Venstre gik tilbage med 2,7 procentpoint i forhold til 2005 og endte med 24,8 procent af stemmerne.

Folketingsvalg 2011

I 2011 skulle Lars Løkke Rasmussen for første gang kæmpe om pladsen som landets statsminister til et folketingsvalg. Det blev uden den store succes, da Venstre mistede regeringsmagten, men Lars Løkke Rasmussen kunne alligevel glæde sig over, at hans parti så fik en lille fremgang og blev landets største med 26,7 procent af stemmerne.

Kommunalvalg 2013

I 2013 skulle der igen stemmes om pladserne i landets kommunalbestyrelser. Og denne gang gik det bedre for Lars Løkke Rasmussen og Venstre. De genvandt lidt af det tabte fra 2009 og gik frem med 1,8 procentpoint. Partiet endte med 26,6 procent af stemmerne.

Europaparlamentsvalg 2014

Et af de største nederlag for Lars Løkke Rasmussen. En række bilagssager havde op til valget tiltrukket en masse negativ opmærksomhed omkring Løkkes person, og det kom til at koste dyrt. Vælgerne kvitterede med en reguler lussing, og Venstre gik tilbage med 3,5 procentpoint og endte med 16,7 procent af stemmerne.

Folkeafstemningen om patentdomstolen 2014

Samtidig med europaparlamentsvalget skulle danskerne også stemme, om de ville gå med i den europæiske patentdomstol. Det gik lidt bedre for Lars Løkke Rasmussen og Venstre, der anbefalede et ja. 33,8 procent af de omkring 4,1 millioner stemmeberettigede danskere stemte ja, mens 19,9 procent stemte nej.

Folketingsvalg 2015

De dårlige resultater fra europaparlamentsvalget fortsatte til det efterfølgende folketingsvalg. Den negative opmærksomhed omkring Løkkes bilagssager lurede stadig i kulissen. Og Venstre endte med at gå enorme 7,2 procentpoint tilbage i forhold til i 2011 og blev kun landets tredjestørste parti. Alligevel genvandt de Statsministeriet ikke mindst på grund af et kanonvalg hos Dansk Folkeparti.

Folkeafstemning om retsforbeholdet i 2015

Med et bredt flertal i ryggen anbefalede statsminister Lars Løkke Rasmussen, at danskerne skulle stemme ja til at udskifte det danske retsforbehold med en tilvalgsordning. Men igen blev det et dårligt resultat for Lars Løkke Rasmussen. Et klart flertal af danskerne på 53,1 procent gik imod Løkke og stemte nej.

Facebook
Twitter