22 retsakter.
Så mange nye retsakter i form af direktiver og forordninger tilvælger Danmark ved et ja til at ændre retsforbeholdet efter folkeafstemningen den 3. december.
Sådan lyder det ofte i debatten op til den kommende afstemning.
Men ser man nærmere på det samlede antal af retsakter ved et ja, bliver Danmark bundet af langt flere retsakter end de 22, som ja-partierne fremhæver i både den politiske aftale og i det lovforslag, der ligger til grund for afstemningen.
Schengen kommer oveni
For det første bliver Danmark også bundet af de retsakter, som omhandler EU's samarbejde om fri bevægelighed inden for EU's grænser, Schengen-samarbejdet.
Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om 100 retsakter - både forordninger, direktiver, afgørelser og beslutninger.
Alle de retsakter har Folketinget allerede vedtaget og gennemført i dansk lovgivning i dag. Men ved et ja bliver vi bundet til at følge dem på overstatsligt niveau.
- Det, der grundlæggende ændrer sig ved et ja, er, at EU-domstolen kommer på banen, forklarer adjunkt på juridisk institut ved SDU Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.
- Hvis vi går til kanten af Schengen-reglerne i dag, så kalder det på en politisk reaktion, hvor den danske justitsminister står til at få en skideballe fra de andre landes ministre, siger han.
I det tilfælde kan en hårdhudet, dansk justitsminister slippe af sted med meget, siger han.
Men ved et overstatsligt samarbejde vil både det politiske niveau og EU-domstolen irettesætte Danmark for at bryde reglerne - for eksempel ved at indføre permanent grænsekontrol.
EU-domstolen kan blandt andet idømme Danmark dagbøder, fortæller forskeren.
https://www.facebook.com/DRNyheder/posts/1070437113006812
Parallelaftalerne skal med
Men det er ikke de eneste retsakter, Danmark bliver bundet af ved et ja.
For ja-partierne er også enige om, at Danmark bliver bundet af de retsakter, som vi i dag deltager i via de parallelaftaler, vi har med EU.
Det er for eksempel EU's regler for, hvilke lande der er ansvarlige for at behandle en ansøgning om asyl fra en nytilkommen asylansøger i EU - den såkaldte Dublin-forordning.
I lovforslaget bag afstemningen om retsforbeholdet fremgår det, at det handler om fire forordninger, vi bliver bundet til at følge ved et ja.
Til dem er der knyttet en række afgørelser, som vi ifølge EU Oplysningen samtidig skal følge.
De kommende EU-love
Og listen bliver længere ved et ja.
For ja-partierne har understreget, at Danmark også skal tiltræde den nye Europol-forordning, når den ligger klar.
Derudover vil Danmark også binde sig til at følge de nye regler, der kommer vedrørende samarbejdet mellem de europæiske anklagemyndigheder i det såkaldte Eurojust og det kommende europæiske system for registrering af flypassagerer (PNR).
De tre kommende lovforslag skal også regnes med i det samlede regnestykke over retsakter, Danmark skal indrette sig efter ved et ja den 3. december.
https://www.facebook.com/video.php?v=1070241503026373
Over 100 retsakter ved et ja
Tager man Justitsministeriets tal, betyder et ja, at vi i hvert fald bliver bundet til at efterleve 29 retsakter i form af direktiver og forordninger.
Derudover kommer de 100 Schengen-retsakter i form af direktiver, forordninger, beslutninger og afgørelser, som vi også skal til at efterleve i et overstatsligt samarbejde ved et ja.
I alt 129 retsakter.
Hvor meget de danske politikere senere vælger at tiltræde, hvis retsforbeholdet bliver til en tilvalgsordning, er ikke medregnet her.
Så meget vælger vi fra
Og så er der de retsakter, vi fravælger.
I den politiske aftale om at ændre retsforbeholdet står der, at Danmark fravælger ti retsakter samt de retsakter, der handler om EU's lovgivning på asyl- og indvandringsområdet.
Ifølge Justitsministeriet drejer det sig om 18 retsakter.
Det bliver 28 fravalgte retsakter i alt.
EU Oplysningen regner videre og når op på, at Danmark fravælger 145 retsakter - blandt andet fordi de regner beslutninger og afgørelser med.
Forvirret?
Det medgiver Folketingets EU Oplysning, at man kan blive.
- På sin vis minder diskussionen lidt om diskussionen om, hvor meget EU påvirker den danske lovgivning. For hvad skal man inkludere i sin optælling, og hvad skal ikke med?, skriver EU oplysningen på sin hjemmeside.
- •
EU's forskellige retsakter:
- •
Forordninger: Er almengyldige. De er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
- •
Direktiver: Er med hensyn til det tilsigtede mål bindende for enhver medlemsstat, som de rettes til, men det overlades til de nationale myndigheder at bestemme form og midler for gennemførelsen.
- •
Afgørelser/beslutninger: Er bindende i alle enkeltheder. De kan have generel gyldighed eller være rettet mod en bestemt modtager.
- •
Kilde: Justitsministeriet
De 22 'nye' retsakter, ja-partierne vil tiltræde ved et ja: