EU-korrespondent dagen efter nej'et: Den første konsekvens så vi i dag

De øvrige EU-lande vedtog i dag et register over flypassagerer, PNR, men på grund af nej’et i går, står vi udenfor.

Afstemningen i går endte med et solidt nej på 53,1 procent mod 46,9 procent ja. Det danske retsforbehold betyder således fortsat, at Danmark ikke kan deltage i store dele af EU's fælles retspolitik. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

I går sagde Danmark nej til en afskaffelse af retsforholdet. I dag sagde de andre medlemslande i EU så ja til at oprette et nyt fælles PNR-register, der skal bruges til blandt andet at spotte flyrejsende terrorister.

Men de oplysninger får Danmark ikke glæde af, fordi et klart flertal blandt danskerne satte deres kryds ved nej.

- Det er det det første tiltag mod terror, der bliver vedtaget efter vores nej. Og vi kan ikke være med på grund af vores forbehold, siger Karin Axelsson, DR's EU-korrespondent og politisk analytiker.

Hele formålet med et fælles PNR-register - en fælles database - er, at medlemslandene systematisk kan indsamle informationer om flypassagererne til brug for kampen mod terror og alvorlig kriminalitet. Herunder også at opdage eventuelle europæere, der rejser til Syrien for at kæmpe for IS.

Landene bruger allerede PNR-registrene, men i dag udleverer flyselskaberne ikke automatisk informationerne til de relevante myndigheder. Det vil ske i fremtiden.

- Hvis danskerne havde stemt ja i går, så kunne vi vælge at tilslutte os PNR-registeret, hvis vi synes, det var en god idé. Og det synes et flertal i folketinget - også Dansk Folkeparti, siger Karin Axelsson med henvisning til, at partiet ellers var mod en afskaffelse af retsforbeholdet.

Vil vi alligevel gerne samarbejde om registret kan vi søge om en parallelaftale, forklarer Karin Axelsson. Hun peger på, at det bliver interessant at se, hvor mange parallelaftaler, EU vil være indstillet på at lave med Danmark.

- Man kan forstille sig, at jo flere ønsker danskerne kommer med om den ene parallelaftale efter den anden, jo større risiko er der for, at det kan skabe en irritation i de andre EU-lande, siger hun.

Et grundlæggende princip om frihed

Forhandlingerne om registret har stået på i flere år, men siden terrorangrebet i Paris den 13. november synes der at være større velvilje at få en aftale på plads.

Karin Axelsson forklarer, at emnet er følsomt, fordi det har med vores grundlæggende frihedsfølelse at gøre.

- Det handler om den essentielle balance mellem retssikkerhed og overvågning. Det er en fundamental ideologisk diskussion, hvor kritikere mener, de her overvågningstiltag strider mod fundamentale personlige rettigheder, siger hun.

Facebook
Twitter