EU-korrespondent: Ny Europol-aftale ved et nej er ukendt territorium

Både Danmark og Europol vil lide under et dansk nej ved decembers folkeafstemning om retsforbehold, advarede Europol-chef i går.

Chefen for Europol, Robert Wainwright, advarede i går mod et nej ved folkeafstemningen om retsforbeholdet. (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Hvis danskerne stemmer nej den 3. december, kan det ende i en helt ny og fuldstændig ukendt situation, hvor det ikke er sikkert, at man kan garantere et fortsat dansk medlemskab af Europol.

Det kan nemlig få konsekvenser for dansk politis kamp mod international kriminalitet, hvis det bliver et nej ved folkeafstemningen om en ændring af det danske retsforbehold.

Sådan lød advarslen i går fra chefen for det europæiske politisamarbejde, Europol, Robert Wainwright.

- Det vil være op til danske politikere og EU at afgøre, om der kan findes hidtil usete juridiske muligheder. Det er svært at forudsige, hvad det skulle være. Det er ukendt juridisk område, og jeg tror, det vil blive en svær og usikker situation, lød det fra Robert Wainwright.

- Det har man aldrig prøvet før

Hvad der sker ved et nej er da også det helt store spørgsmål, siger Ole Ryborg, DR's EU-korrespondent.

For vi bevæger os ind på ukendt territorium i Europol, hvis Danmark ikke længere ”bare kan være med” i politisamarbejdet.

- Så vil Danmark - som eneste EU-land - ikke kunne være med i den juridiske konstruktion, som de øvrige EU-lande beder om. Men skal bede om en ny. En såkaldt parallelaftale.

- Det har man aldrig prøvet før, når det gælder politisamarbejde. Man har lavet operationelle aftaler - med for eksempel Norge. Men Norge er ikke fuldt med i Europol og ikke fuldt med i EU.

Konsekvenser for begge parter

Hvis Danmark ender med at stå uden for Eurpol-samarbejdet, vil det i praksis betyde, at dansk politi ikke længere kan søge i EU's registre – noget man ellers benytter flittigt i dag.

- Sidste år søgte dansk politi i Europol Information System over 70.000 gange. Det er registret med stjålne biler, andre stjålne genstande, eftersøgte personer etc. Mere end 300 gange oprettet sager i SIENA - efterforskningsregister, siger Ole Ryborg.

Men det har også konsekvenser den anden vej.

- Europol er meget begejstret for samarbejdet med Danmark, fordi vi er foran, når det kommer til bekæmpelse af for eksempel cybercrime. Danmark er meget bedre end mange andre lande - især i kampen mod børneporno har Danmark været meget aktivt og bidraget til optrevling.

Aftale vil være længe undervejs

På trods af Wainwrights bekymring, ser Ole Ryborg dog ikke nogen gode argumenter for, at Danmark ikke får en parallelaftale i stand ved et nej.

Men det vil tage ”rigtig, rigtig” lang tid at udarbejde en såkaldt parallel-aftale, fortæller han.

Først skal Danmark nemlig bede om en aftale, så skal Europa-kommissionen sige ja til en aftale, så skal de spørge de 27 andre justitsministre i EU, og først efter en godkendelse fra dem, skal der indledes forhandling i Danmark.

Når en sådan aftale er udarbejdet skal den både godkendes i Folketinget, men også af de 750 medlemmer af Europa-parlamentet.

- Når man lægger alt det her sammen, så der er altså over 800 politikere fra 28 forskellige lande, der bliver involveret i sådan en forhandling, inden den er færdig. Og det er klart, at når man har så mange mennesker fra så mange lande involveret, så kan ting gå galt, siger han.

Danmark har fire gange tidligere forsøgt at forhandle parallelaftaler, blandt andet i forbindelse med Dublin-aftalen, som omhandler registrering af asylansøgere i EU-lande. De har alle taget mellem fem og syv år at udarbejde.