FAKTA Hvad er Europol?

Hvad går Europol egentlig ud på? Og hvad bliver Danmarks rolle i politisamarbejdet, hvis vi stemmer nej den 3. december?

Kan Danmark være med i Europol, hvis vi stemmer nej den 3. december? Og hvad er Europol i virkeligheden? Få svar herunder. (Foto: Grafik Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

Vi ryger ud af Europol, hvis vi stemmer nej, siger statsministeren.

Det passer ikke, vi kan sagtens være med alligevel, siger nej-partierne.

Uenigheden om, hvad Danmarks fremtidige rolle i Europol egentlig bliver, hvis vi stemmer ja eller nej til folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet den 3. december, er stor.

Men hvad er Europol egentlig for en størrelse? Få svaret herunder.

Hvad er Europol?

Europol er et fælleseuropæisk politisamarbejde.

På mere simpelt dansk betyder det, at politistyrkerne i de 28 EU-lande samarbejder om at fange forbrydere, der bevæger sig på tværs af EU's grænser.

Det drejer sig for eksempel om tyvebander, narkotikasmugling, internetkriminalitet og meget andet.

Hvordan fungerer Europol?

Europol fungerer på flere måder. En vigtig detalje ved Europol er databasen Europol Information System, EIS. Her deler EU-landene informationer om forbrydere og forbrydelser.

Det kan være dna-spor, fingeraftryk eller signalementer af kriminelle fra tidligere sager, som hvert land kan søge ned i og måske finde ud af, at en tyvebande i Danmark har spor til andre EU-lande.

Samarbejdet sker også ved, at politifolk fra for eksempel Danmark hjælper politifolk fra Holland og Belgien med at fange forbrydere, som særligt arbejder i de tre lande.

Hvorfor kan Danmark ryge ud af Europol?

Snart overgår Europol fra at være et samarbejde på mellemstatsligt niveau til at blive overstatsligt.

Det betyder, at Danmark, der har et retsforbehold og dermed ikke indgår i alle dele af EU-samarbejdet, ikke kan være med længere.

Vores ret til at sige nej til visse dele af retspolitikken gør, at vi ikke automatisk siger ja til alt, som EU beslutter på dette område. Og det kræves det for, at man kan indgå i et overstatsligt samarbejde.

Måden Danmark kan løse dette problem - og stadig fastholde vores ret til at sige nej engang imellem - er via en såkaldt tilvalgsordning.

Det betyder, at Danmark ved et ja erstatter sit retsforbehold med en tilvalgsordning, hvor det siddende flertal i Folketinget kan sige ja eller nej til at være med i de dele af EU-samarbejdet, som handler om det retslige område.

Og da Europol hører under denne hat, skal vi blandt andet stemme om vores fremtidige rolle i Europol den 3. december.

Hvad betyder et ja eller nej for Europol-samarbejdet?

Stemmer vi ja, så træder Danmark ind i Europol på lige linje med andre fuldgyldige EU-lande. Kort sagt fortsætter vi i politisamarbejdet som om intet var hændt.

Stemmer vi nej bliver situationen mere speget.

Her argumenterer ja-partierne for, at Danmark vil ryge helt ud af Europol-samarbejdet. Et samarbejde, som alle Folketingets partier er enige om, er gavnligt for dansk politi.

Nej-partierne siger derimod, at Danmark kan få en anden løsning. Eller faktisk en af to andre løsninger:

Vi kan enten lave en såkaldt parallelaftale. Dette kræver, at vi indgår en særlig aftale med EU om at vi får lov at deltage i dele af Europols politisamarbejde, selv om vi står udenfor andre dele af EU's retslige områder.

Indførelsen af en parallelaftale kan dog tage flere år. Og i de år risikerer Danmark at stå udenfor Europol.

En anden løsning, siger nej-partierne, ville være at lave en ny folkeafstemning, hvor Danmark KUN skal stemme om at indgå i en tilvalgsordning om Europol.

Altså en folkeafstemning, hvor vi egentlig stemmer om det samme som den 3. december, men springer over de 22 retsakter, som lige nu indgår i afstemningen.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk