FAKTATJEK: Forskellen på Interpol og Europol

Hvad gør Europol så vitalt, når Danmark alligevel er med i Interpol? DR's Detektor har sat de to organisationer under lup.

Interpol og Europol har forskellige roller i kampen mod organiseret kriminalitet. (Foto: ERIK LUNTANG © (c) Scanpix)

De fleste ved, at Interpol og Europol er noget med blå blink og samarbejde tværs over lande.

Men hvad bruger man dem til, og hvorfor er Danmark med i begge dele?

Kort fortalt er Europol et politisamarbejde kun for EU-lande, der startede i 1999. Interpol er derimod et politisamarbejde mellem næsten alle verdens lande, og startede helt tilbage i 1923. Begge organisationer hjælper politiet med at opklare grænseoverskridende organiseret kriminalitet som fx narkohandel, menneskesmugling, bandekriminalitet og børneporno.

Begge deler informationer

Ifølge Frederik Strand, politihistoriker og forsker i internationalt politiarbejde, så er Interpol groft sagt en informationskanal.

- Man udveksler information i Interpol. De udsender også efterlysninger af personer på vegne af landene, der efterlyser personerne, siger han til DRs Detektor. Han fortæller, at også Europol deler information, men på et dybere niveau. - Europol-landene kan også lave nogle såkaldte joint investigation teams, det er en form for task forces, som efterforsker forskellige former for kriminalitet og kan operere i medlemslandene, når de har fået accept fra landene.

Europol ved mere

Begge organisationer indsamler og deler altså information. Men ikke helt på samme måde. - Der indsamles mere information i Europols registre end i Interpols registre, siger Frederik Strand. Det kan for eksempel være i forbindelse med narko-sager, hvor der kan være følsomme informationer imellem medlemslandene. - Når vi ser på udvekslingen af informationer i Interpol, så er der jo tale om vidt forskellige lande med vidt forskellige styreformer og interesser. Så derfor er man også mere tilbageholdende med informationer i Interpol samarbejdet.

Derudover så bruger det danske politi ifølge, Frederik Strand, Europol mere aktivt end Interpol.

- Der er også flere danske folk udsendt til Europol, end der er til Interpol. Det siger jo noget om, at man bruger Europol mere, siger han.

Interpol har ingen beføjelser

Så både i Interpol og Europol deler man informationer tværs af lande. Men ifølge Frederik Strand, så må de to organisationer ikke det samme.

- Interpol har ingen beføjelser af nogen art i noget medlemsland. Som sagt igen, Interpol er, på trods af af hvad folk siger, og hvad der går rygter om, en ren informationscentral, siger han.

Det vil sige at Interpol kan bistå lande med ekspertise, men de har ingen juristdiktion, altså intet område, de har myndighed i.

Europol har altså de mest vidtrækkende beføjelser.

Derudover er der også en forskel i, at vi skal stemme om vores medlemskab i Europol. Det skal vi ikke med Interpol.

Hvorfor kan Danmark ryge ud af Europol?

Snart overgår Europol fra at være et samarbejde på mellemstatsligt til at blive overstatsligt niveau. Det betyder, at Danmark, der har et retsforbehold og dermed ikke indgår i alle dele af EU-samarbejdet, ikke kan være med længere. Derfor er samarbejdet med Europol en af de ting, der er på spil, når vi skal i stemmeboksen den 3. december. Stemmer vi ja til retsforbeholdet den 3. december, så træder Danmark ind i Europol på lige linje med andre fuldgyldige EU-lande. Kort sagt fortsætter vi i politisamarbejdet som om intet var hændt.

Stemmer vi nej er Danmarks fremtid i Europol usikker.

FacebookTwitter