FAKTATJEK: Kan Danmark trække suveræniteten tilbage?

DR's Detektor har undersøgt, om Danmark har fortrydelsesret på suveræniteten

Det passer ikke helt, når nej-partierne siger, at vi ikke aldrig kan få vores suverænitet tilbage, hvis vi først overdrager den til EU. (Foto: Francois Lenoir © (c) Scanpix)

Når du skal sætte dit kryds den 3. december, skal du sige ja eller nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som skal afløse det retsforbehold vi har i dag.

Hvis det bliver et ja, så betyder det, at Danmark vil komme til at overlade suverænitet til EU på en række punkter indenfor retsområdet.

Suverænitet

Suverænitet er et lands formelle ret til at bestemme selv.
Danmark overdrager suverænitet, når vi overlader lovgivende, udøvende og dømmende magt til en international organisation som f.eks. EU.

Kilde: Folketingets EU oplysning

- Når vi først har overdraget den her suverænitet til EU, så gælder det jo for al evighed. Så længe vi overhovedet er medlem af EU, har Morten Messerschmidt fra Dansk Folkepart sagt.

Det samme siger Rina Ronja Kari, fra Folkebevægelsen mod EU.

- Den dag, hvor man skal stemme om det i Folketinget er et flertal om at overlade magten til EU, så kan vi ikke længere stille vores politikere til ansvar for det. Så kan du og jeg godt vælge et nyt folketing, men de kan ikke lave beslutningen om igen, siger hun.

Justitsministeriet: Ja, det kan man godt

Men Justitsminister Søren Pind er helt uenig.

Han har skrevet følgende på facebook:

Grundlovens paragraf 20

§ 20
Stk. 1.
Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.
Stk. 2.
Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.

Kilde: Grundloven

Ikke helt sort på hvidt

I et svar til Detektor skriver Justitsministeriet følgende:

- Beføjelser, som er overdraget i medfør af grundlovens § 20, kan således altid tilbagekaldes helt eller delvis ved en almindelig lov, skriver Justitsministeriet i et svar til Detektor.

Der står også i svaret, at det vil være i strid med EU's regler.

- I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt Danmark EU-retligt kan tilbagekalde beføjelser, som er overladt til EU, kan det oplyses, at det – for at undgå at være i strid med Danmarks EU-retslige forpligtelser - vil kræve en traktatændring eller, at Danmark på anden vis opnår en fælles overenskomst med de øvrige medlemsstater om, at Danmark ikke længere er bundet af forpligtelserne.

Så i grundloven står der altså, at vi godt kan trække suverænitet tilbage, men hvis vi gør det, vil det være i strid med EU-retten, ifølge Helle Krunke, professor i EU forfatningsret ved Københavns Universitet.

- Ifølge EU-retten gælder der et forrangsprincip, og det går ud på, at EU-retten har forrang for al dansk lovgivning og den danske grundlov, siger hun.

Problemet er, ifølge hende, at EU og Danmark ikke enige, når det kommer til spørgsmålet om, hvilken lov der trumfer den anden.

- Det kommer an på, om man ser det fra dansk synspunkt eller fra EU-synspunkt. Fra dansk rets synspunkt ja og fra eu-rettens synspunkt nej, siger hun.

Helle Krunke mener dog, at det vil være muligt for Danmark, at få suveræniteten tilbage.

Vi 'låner' den kun ud

En anden ekspert forklarer, at EU-ret kun trumfer dansk ret, når det gælder almindelig love.

- Hvis en dansk lov og en EU-lov er modstridende, så er det EU-loven, der står over de danske, siger Jørgen Albæk Jensen, professor i offentlig ret ved det juridiske institut på Aarhus Universitet, til Detektor.

Men Danmark har stadig mulighed for at fortryde en eventuel suverænitetsoverdragelse, da det i så fald er grundloven der gælder og ikke almindelige danske love.

- Der står ikke i grundloven at vi overdrager, men overlader suveræniteten. Det betyder, at man udlåner suveræniteten for en vis periode indtil man beslutter sig for, at tage den tilbage igen, siger han.

I grundloven står der bare ikke noget om, hvordan det skal ske i praksis. Men ifølge ham kræver det ikke mere end et flertal i Folketinget.

- Det betyder, at den procedure man må anvende er den ganske almindeligt lovgivningsprocedure. Det vil sige at et almindelig flertal i Folketinget kan beslutte, at man vil trække suveræniteten hjem igen, siger han.

EU kan hive Danmark i retten

Fortolkningen af, at grundloven vægter tungest er en dansk en.

Hvis Danmark gerne vil trække suveræniteten tilbage, så skal vi regne med, at der vil være nogle konsekvenser fra EU.

- Det kan blive anlagt en sag mod Danmark, der er anlagt af EU-domstolene. Hvis det ikke får Danmark til at følge sine EU-retlige forpligtelser, så vil vi formentlig blive pålagt dagsbøder, siger Helle Krunke.

Hvad der vil ske, hvis vi så ikke betaler, er uvist. Men ifølge Jørgen Albæk Jensen er det også lige meget.

- Men det er jo så for vidt ligegyldigt ud fra et dansk synspunkt. For i det øjeblik, at Danmark evt. trækker suværeniteten tilbage, så har Højesteretten erklæret, at så er suveræniteten tilbage i Danmark og danske regler, der gælder.

Forskel på jura og politik

En ting er dog, hvad der juridisk set kan lade sig gøre. For selvom det er juridisk muligt at trække suveræniteten tilbage, så vil der formentlig være nogle politiske konsekvenser.

- Særligt fordi EU i øjeblikket er presset af situationen med Storbritannien, siger Helle Krunke.

Storbritannien er nemlig i gang med en forhandling med resten af EU om en omforhandling af den britiske tilknytning til EU.

Men i forhold til det politiske er Jørgen Albæk enig med Helle Krunke

- Der er nogle politiske besværligheder. Når vi først har meldt os ind i EU og har engageret os så kraftigt som vi har på alle mulige områder, så er det ikke noget man gør med let hånd, siger han til Detektor.

Politikerne holder fast

Eksperterne er altså enige om, at Danmark godt kan få suveræniteten tilbage, hvis vi en dag fortryder.

De er også enige om, at der vil være konsekvenser i forholdt til EU, selvom man endnu ikke kan forudse hvilke.

Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU anerkender, at der i grundlovens paragraf 20 står, at vi i princippet kan få suværeniteten tilbage. Hun holder dog fast i, at det i praksis ikke vil kunne lade sig gøre, fordi den aftale vi tager stilling til den 3. december ikke rummer den mulighed.

- Jeg synes det viser helt grundlæggende problem mellem den danske ret og EU-retten. Nemlig at EU-retten er hævet over den danske ret, men vi i Danmark har nogle rettigheder, som der ikke er plads til i EU-systemt, siger hun til Detektor.



Samtidig holder Justitsminister Søren Pind også fast i, at Danmark altid kan få suveræniteten tilbage, hvis vi på et tidspunkt gerne vil, men anerkender det kan få konsekvenser.

- Problemet er, at jeg ikke kender konsekvenserne. Det kan være alt fra at nogle trækker på skuldrene til hele vejen opad, hvor folk vil kræve, at vi melder os ud af den europæiske union, siger han til Detektor.

JA ELLER NEJ?

Se hvem du er
mest enig med

TAG TESTEN