FAKTATJEK: Sådan påvirker et 'ja' din hverdag

DR's Detektor har undersøgt, hvordan din hverdag egentlig bliver påvirket, hvis danskerne stemmer ja den 3. december.

(Foto: BAX LINDHARDT)

Vi hører rigtig meget om Europol, bekæmpelse af organiseret kriminalitet, børneporno, terror og narkohandel i forbindelse med, at vi snart skal i stemmeboksen og vælge ja eller nej til retsforbeholdet.

Men hvad betyder resultatet egentlig for dig?

Ifølge Louise Bøtcher Bomholtz, Advokat i familie- og arveret hos Bech-Bruun, så kommer det faktisk ikke til at gøre den store forskel i dagligdagen.

- Men når det så er sagt, så er der jo andet end Europol i det her. Der er nogle familieretlige forhold. Nogle retsakter, som vil blive en del af dansk ret, hvis det bliver et ja til tilvalgsordningen den 3. december, siger hun til Detektor.

Betydning for internationale relationer

Langt de fleste dele af afstemningen kommer altså ikke til at påvirke din hverdag med mindre du kan sættes i forbindelse med organiseret kriminalitet som narkohandel eller terrorisme. Men der er alligevel nogle punkter, som er en del af tilvalgsordningen, der kan ramme helt almindelige danskeres hverdag. Det er blandt andet de retsakter, der hører under familie- og arveret som: arveretsforordningen, Bruxelles IIa forordningen og underholdspligtsforordningen.

De her punkter kan nemlig have betydning for danskere, der lever i et internationalt forhold eller har internationale relationer. Det gælder eksempelvis danskere, som er blevet gift eller har fået børn med en fra Tyskland. Eller hvis dine bedsteforældre er flyttet til den spanske solkyst for at nyde sit otium.

Testamente på tværs af grænser

Hvis morfar nu eksempelvis har penge stående på en konto i Spanien, eller dine forældre har et sommerhus i Frankrig, som du skal arve, så giver arveretsforordningen - ved et ja den 3. december - mulighed for at testamenter gælder på tværs af EU's grænser.

- Som det er nu, hvis jeg har et dansk ægtepar, der kommer ind til mig og skal have lavet et testamente, og de ønsker at også testere over deres faste ejendom nede i Frankrig, så ville jeg skulle sige til dem, at jeg kan lave dansk testamente for så vidt angår de danske aktiver, men for så vidt angår de franske aktiver. Der ville de skulle finde en fransk advokat, siger Louise Bøtcher Bomholtz til Detektor. For sådan som det er idag, kan man ikke være sikker på, at Frankrig vil anerkende det danske testamente. - Med de nye regler i arveretsforordningen, hvis de bliver en del af dansk ret, der vil de i Frankrig skulle anerkende det man har bestemt i et testamente i Danmark, siger hun.

Samme retningslinjer for skilsmisse

Der er også et andet punkt, der kan få betydning for din hverdag, hvis du er gift eller har børn med en fra et andet europæisk land.

I sager om skilsmisser og forældremyndighed kommer der nemlig klare retningslinjer for, hvilket land der skal afgøre en sag om skilsmisse eller forældremyndighed.

Men det er altså ikke selve reglerne, som EU vil lave om på, forklarer Louise Bøtcher Bomholtz.

- Det er jo ikke sådan, så vi får et fælles regelsæt. Det bestemmer bare hvilket lands regler skal gælde. Det vil sige, at vi i høj grad undgår at parterne kan spekulere i, hvor starter 'jeg' min sag henne, hvor vil jeg have sandsynlighed for at få det bedste udfald, siger hun til Detektor.

På den måde kan man også undgå, at der bliver starter to sager på samme tid.

- Det er set før, blandt andet forældremyndighedssager, at der er to lande, der behandler spørgsmålet om forældremyndigheden over et barn, siger hun.

Ved et ja den 3. december vil det typisk være sådan, at i sager om skilsmisse, vil det være det land, hvor parret er gået fra hinanden, der skal afgøre sagen. Imens det i sager om forældremyndighed typisk vil være det land, hvor barnet har sit normale opholdssted, der skal afgøre sagen.

Nemmere at afgøre på tværs af grænser

Der skal også være nemmere at afgøre sager om børne- eller ægtefællebidrag. Ved et ja kommer der også retningslinjer på det område, så det er tydeligt, hvordan sagerne på tværs af grænser skal afgøres. Det forvirrer nemlig de andre lande, at Danmark har en myndighed, der hedder statsforvaltningen, som ikke er en domstol, forklarer Louise Bøtcher Bomholtz

- Det er svært at forstå, at det er en dansk myndighed, der træffer en afgørelse og ikke en domstol, der træffer en afgørelse omkring størrelsen på ægtefællebidraget og at det skal fuldbyrdes, siger hun.

Derfor skal nye retningslinje hjælpe eksempelvis en dansker med at få sin danske bidragsafgørelse gennemtvunget nede i Spanien med at sikre sig, at man får sit bidrag udbetalt.

Men Danmark faktisk til dels allerede omfattet af underholdspligtsforordningen, så der vil nok ikke være de store forandringer på det område vel at mærke.

Bliver svært at mærke i hverdagen

Der kan altså være retningslinjer på vej, der kan påvirke din hverdag, hvis du har internationale forhold eller aktiver.

Det betyder, at andre medlemslande skal acceptere danske afgørelser, men også at vi i Danmark bliver tvunget til at acceptere sager om arv, skilsmisser eller forældremyndighed, som er afgjort i andre lande.

Men det er altså meget få af alle retsakterne, som er dem vi stemmer om, der får direkte påvirkning på din hverdag.

De fleste handler som tidligere nævnt om organiseret kriminalitet som pædofili, narko og terror.

Facebook
Twitter