Kommer det bag på dig? EU-afstemninger trækker mange til valgurnerne

Folkeafstemninger om EU har næsten lige så høj stemmeprocent som folketingsvalg. EU-parlamentsvalg halter langt efter.

  • Der er tilpas meget på spil, når vi skal stemme om Danmarks rolle i EU og EF til, at vi møder frem, forklarer valgforsker Yosef Bhatti. Alligevel bliver dagens EU-retsforbeholdsvalg næppe valget med højest stemmeprocent. (Foto: MARIE HALD © Scanpix)
  • Der er tilpas meget på spil, når vi skal stemme om Danmarks rolle i EU og EF til, at vi møder frem, forklarer valgforsker Yosef Bhatti. Alligevel bliver dagens EU-retsforbeholdsvalg næppe valget med højest stemmeprocent. (Foto: NILS MEILVANG © Scanpix)
1 / 2

Mens kun lidt over halvdelen af danskerne stemmer til EU-parlamentsvalg, så trækker valg om Danmarks tilknytning til EU og EF generelt danskerne til stemmeboksen i stort antal.

I løbet af de seneste 42 år har danskerne stemt om EU og EF syv gange.

Den absolut højeste valgdeltagelse var til det første valg i 1972, hvor 90,1 procent af danskerne gik i stemmeboksen for at sige ja eller nej til at være med i det europæiske samarbejde, EF.

I snit har 79,3 procent af danskerne stemt til de syv europæiske valg. Det er ikke langt fra gennemsnittet for de 16 folketingsvalg, der har været i samme periode, som ligger på 86,3 procent.

- Hvis vælgerne føler, at deres stemme har indflydelse, så trækker det også flere til stemmeboksene. Og netop til EU- og EF-valgene, hvor der er suverænitet på spil, har folks stemmer jo indflydelse, forklarer Yosef Bhatti, valgforsker hos KORA.

Sidste EU-valg var bundrekord

Der er dog intet, der tyder på, at dagens folkeafstemning holder samme høje standard for borgerdeltagelse som de seneste EU-valg.

Værst så det ud sidste gang, vi stemte om EU.

Der var det en fælleseuropæisk patentdomstol, der var på stemmesedlen - og det trak ikke danskerne til stemmestederne i særlig høj grad. Kun 55,85 procent af de stemmeberettigede mødte frem til valget.

- Store afstemninger med klare symbolske valg giver generelt højere valgdeltagelse end de mere tekniske afstemninger. Og der må man sige, at afstemningen om retsforbeholdet klart ligger i gruppen af tekniske valg, forklarer Yosef Bhatti.

Tre ud af ti danskere stemmer næppe i dag

Seneste EU-folkeafstemning blev afholdt samtidig med et EU-parlamentsvalg, som historisk har de laveste stemmeprocenter blandt borgerne.

Her ligger gennemsnittet for de seneste otte parlamentsvalg på 51,7 procent. Og dagens valg om retsforbeholdet kan lide samme skæbne, mener valgforskeren.

- Jeg tror, at valgdeltagelsen ender et sted mellem 55 og 70 procent. Det bliver måske lidt højere end EU-parlamentsvalgene, fordi dette også handler om dansk suverænitet. Men højere end 70 procent bliver det næppe.

Du kan stemme mellem klokken 9 og 20 i aften. Er du i tvivl om, hvad du skal stemme, så prøv DR's EU-valgtest her.