Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) indleder forhandlinger om en parallelaftale med EU-Kommissionsformand Jean Claude Juncker og EU-præsident Donald Tusk, efter at danskerne har stemt nej til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Det oplyser han på et pressemøde i Statsministeriets Spejlsal.

- Tidligere på aftenen førte jeg gode og konstruktive samtaler med de to, hvor jeg har formidlet min fornemmelse af valgresultatet, og hos dem mærket en velvilje til sammen at finde en vej frem. Derfor har jeg aftalt med dem begge, at vi mødes næste fredag (11. december, red.) i Bruxelles, siger Løkke.

Se Lars Løkke Rasmussens pressemøde her:

Målet med forhandlingerne er, at Danmark kan forblive en del af Europol, som vi uden en aftale med EU ryger ud af senest i sommeren 2017.

Drøftelse med partierne

Før statsministeren drager til Bruxelles, vil han på mandag drøfte situationen med samtlige Folketingets partier én for én.

- Det er vigtigt at begynde forhandlingerne (om en parallelaftale, red.) på et solidt fundament. Jeg vil lytte til partiernes råd og sikre mig imod, at jeg ikke har misforstået tingene, når jeg og regeringen nu tager den arbejdsopgave på os at søge at forhandle en parallelaftale på plads, siger Løkke:

- Havde vi stemt ja i dag, så var beslutningen om at blive i Europol vores egen. Med et nej er vi afhængige af andre, siger statsministeren.

Du anbefalede et ja, opfatter du det her nej som et personligt nederlag og en mistillidserklæring til dig?

- Jeg opfatter det som et demokratisk resultat på et valg, der er udskrevet. Når man spørger andre, må man også acceptere et svar. Sådan er demokratiet, siger Løkke.

Har du overvejet modellen om en ny folkeafstemning kun om Europol?

- Vi har endnu ikke talt stemmerne op fra en folkeafstemning, hvor danskerne skulle tage stilling til en tilvalgsordning, men som danskerne jo har sagt nej til. Så synes jeg ikke, det mest oplagte er, at begynde at bede dem om at tage stilling til en tilvalgsordning igen, siger han.

Løkke understreger, at han mener, at dagens nej er "båret af en utryghed" og ’en "generel EU-skepsis", og at det ikke skal opfattes som et nej til Europol.

Svære forhandlinger venter

Det kan tage flere år at forhandle en parallelaftale med EU på plads, da aftalen både skal vedtages af Europaparlamentet og EU's ministerråd.

Danmark har i dag tre parallelaftaler med EU.

Der er dog et par ting, som juridisk og politisk er anderledes i forhold til Danmarks muligheder for at få en parallelaftale om fortsat dansk deltagelse i Europol.

For det første er Europol-forordningen ikke kun en retsakt, som man ønsker skal gælde i Danmark. Europol er et EU-agentur – og det er aldrig før prøvet at lave en parallelaftale med et land, som ønsker at være med i et EU-agentur.

Der er altså ingen præcedens, som kan pege i retning af, om det forhold rent juridisk er problematisk eller uproblematisk.

Kan Danmark ikke få en parallelaftale med EU inden sommeren 2017, hvor Danmark ryger ud af Europol, kan statsministeren udskrive en folkeafstemning kun om Europol.