OVERBLIK Det er på spil den 3. december

Få overblikket over, hvad det egentlig er, vi stemmer om ved folkeafstemningen om retsforbeholdet.

(Foto: Grafik Mie Hvidkjær © DR Nyheder)

Når valgstederne åbner den 3. december kl. 9:00, skal danskerne stemme om, hvorvidt vi ønsker at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tog initiativ til afstemningen i august i år.

Venstre-regeringen anbefaler ligesom Socialdemokraterne, Konservative, SF og Radikale, at danskerne stemmer ja til at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Alternativet anbefaler også et ja, men er ikke tilfreds med den aftale om en tilvalgsordning, de øvrige ja-partier har udformet. Partiet ønsker, at danskerne også bør have mulighed for at stemme om at være med i EU’s fælles flygtninge- og asylpolitik.

Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Enhedslisten og Folkebevægelsen mod EU anbefaler vælgerne at stemme nej.

Derfor skal vi stemme

Men hvad er det egentlig, vi skal stemme om?

Det forsøger vi her at give et overblik over - skrevet primært på baggrund lovforslaget om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

I Folketinget er der allerede flertal for lovforslaget.

Men det er sendt til afstemning.

Både fordi der er tale om suverænitetsafgivelse og der ikke er fem sjettedeles flertal for lovforslaget i Folketinget.

Men også fordi, politikerne i 1993 lovede en afstemning, hvis vores forbehold senere skulle ændres.

Danskerne skal den 3. december 2015 stemme om Danmarks rolle i EUs rets-samarbejde , og om hvorvidt retsforbeholdet skal erstattes med en såkaldt tilvalgs-ordning. Så det er enten Ja eller Nej. Her ses valgplakater i Aalborg-området tirsdag. Her en Ja plakat fælles fra partierne: Socialdemokraterne, Venstre, Radikale, SF, Konservative og Europabevægelsen (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Sådan startede det

Efter et dansk nej til Maastricht-traktaten i 1992 forhandlede Danmark en aftale på plads med de øvrige EU-lande om at være en del af Maastricht-traktaten med fire forbehold:

  • Forbehold over for EU's samarbejde om forsvar

  • Forbehold over for den fælles valuta euroen

  • Forbehold over for unionsborgerskab i EU

  • Forbehold over for at deltage i EU's retlige samarbejde på overstatsligt niveau

  • Kilde: EU Oplysningen

Det er det sidste forbehold, vi stemmer om at omdanne den 3. december.

Før i tiden var det meste af EU’s lovgivning på retsområdet mellemstatsligt. Dermed kunne Danmark deltage i det på trods af forbeholdet.

Men gradvist har EU-landene gjort lovgivningen på retsområdet overstatslig, og med Lissabon-traktaten fra 2009 blev det bestemt, at også EU-lovgivningen om strafferet og politi skal være overnationalt.

Det fremgår af lovforslaget om at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning.

Med det danske forbehold betyder det, at Danmark ikke kan være til at bestemme reglerne, indgå i det samarbejde, reglerne vedrører, ligesom reglerne – også kaldet retsakter eller direktiver og forordninger – ikke gælder i Danmark.

For eksempel står Danmark til at ryge ud af det europæiske politisamarbejde, Europol, når der efter forventningen kommer en ny forordning om Europol i 2016.

Kampen mellem ja- og nej-partierne

Men hvad slår partierne på?

Danmarks fortsatte samarbejde med Europol er et af de bærende argumenter fra ja-partiernes side for at ændre det danske forbehold til en tilvalgsordning, hvor Danmark kan tilslutte sig dele af lovgivningen på retsområdet, men samtidig stå uden for anden lovgivning.

Nej-partierne lægger afstand til det.

Partierne mener, at retspolitik skal bestemmes i Danmark, at det skal være befolkningen og ikke Folketinget, der også i fremtiden skal afgøre, om Danmark skal afgive suverænitet til EU, ligesom de ikke ønsker "mere EU".

Dansk Folkeparti spiller på, at kun et nej kan sikre, at asyl- og udlændingepolitikken i fremtiden skal bestemmes i Danmark.

Samtidig taler nej-partierne for, at Danmark kan lave en parallelaftale med EU om at deltage i det fortsatte Europol-samarbejdet og dermed beholde retsforbeholdet.

Men det afviser ja-partierne. De mener, det er usikkert, om Danmark kan få en parallelaftale med EU.

Er du i tvivl om afstemningen - prøv vores test

Nej-partierne med Christina Egelund (LA), Morten Messerschmidt (DF), Pernille Skipper (EL) og Rina Ronja Kari (Folkebev.). (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Mere end 22 retsakter ved et ja

Hvis det bliver et ja ved den kommende afstemning, så har Venstre-regeringen, Socialdemokraterne, Radikale, SF og Konservative aftalt, at Danmark tiltræder 22 retsakter, vi ikke er en del af i dag.

Det gælder blandt andet menneskehandels-direktivet og cybercrime-direktivet.

Men listen over EU-retsakter, Danmark bliver bundet af ved et ja, er længere.

Ved et ja tiltræder Danmark også de retsakter, som vi i dag følger, fordi vi har lavet fire parallelaftaler med EU om dem. Det er blandt andet Dublin-samarbejdet om, hvilket land der har ansvaret for at behandle asylansøgere.

Ved et ja bliver vi bundet til at følge retsakterne og kan ikke træde ud af dem igen.

Når vi følger retsakterne i form af parallelaftaler, kan Danmark i princippet vælge at træde ud af aftalen og gøre sig fri af retsakterne.

Prøv vores info-quiz "Forstå forbeholdet"

Derudover er ja-partierne enige om at tiltræde den nye Europol-forordning, når den bliver færdig - formentlig til næste år.

Udover det vil Danmark tilvælge de mange retsakter, der knytter sig til Schengen-samarbejdet - et samarbejde om at fjerne grænsekontrollen mellem lande i EU og dermed øge den fri bevægelighed.

Danmark er i dag med i Schengen-samarbejdet og følger dermed lovgivningen på området, men det sker på mellemstatsligt niveau.

Ved et ja vil vi blive bundet til Schengen-reglerne på overstatsligt niveau.

Ja-partierne ønsker dog også at fravælge flere retsakter - blandt andet dem, der vedrører asyl- og indvandring.

Det fremgår af lovforslaget, hvor der står der, at det kræver enighed blandt Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Radikale og SF, hvis Danmark skal tiltræde retsakter på asyl- og indvandringsområdet.

Derudover har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) lovet en folkeafstemning, hvis Danmark på et senere tidspunkt skal tilslutte sig retsakter om asyl- og indvandring.

Ja-partierne med Pia Olsen Dyhr (SF), Uffe Elbæk (Alt.), Mette Frederiksen (S), Søren Pape Poulsen (K), Morten Østergaard (R) og Lars Løkke Rasmussen (V). (Foto: Claus bech © Scanpix)

Tilvalgsordning i stedet for forbehold

Og hvad er det så en tilvalgsordning egentlig betyder?

Muligheden for at kunne tilvælge EU's lovgivning på området for retlige og indre anliggender i stedet for at have et forbehold mod al lovgivning på området blev skabt med Lissabon-traktaten i 2009.

Der gav EU Danmark mulighed for at få en tilvalgsordning på retsområdet, ligesom Storbritannien og Irland har det.

Med en tilvalgsordning afgør et flertal i Folketinget for fremtiden, hvilke europæiske retsakter Danmark skal tiltræde.

I sådanne tilfælde vil partierne følge den samme procedure, som de normalt gør, når Danmark tager beslutninger i EU-sager.

Her fremlægger regeringen en sag i Folketingets Europaudvalg, hvor et flertal af Folketingets partier så tager stilling til, om de vil tilvælge de nye retsakter eller ej.

Sådan er det ikke med retsforbeholdet.

Hvad fremtiden bringer, må vi se den 3. december.

Valgstederne lukker kl. 20:00, og DR forventer at have resultatet af afstemningen omkring kl. 23 om aftenen.

Danskerne skal den 3. december 2015 stemme om Danmarks rolle i EUs rets-samarbejde , og om hvorvidt retsforbeholdet skal erstattes med en såkaldt tilvalgs-ordning. Så det er enten Ja eller Nej. Her ses valgplakater i Aalborg-området tirsdag. Her en Nej plakat fra Folkebevægelsen mod EU , blæst ned af stormen (Foto: henning Bagger © Scanpix)
Facebook
Twitter