OVERBLIK Her er Danmarks muligheder for at blive i Europol

Dannmark står i en svær juridisk situation i forhold til at forblive i Europol.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og DF-formand Kristian Thulesen Dahl efter partilederdebat torsdag aften. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Med et nej ved folkeafstemningen står det klart, at Danmark risikerer at ryge ud af Europol senest i sommeren 2017, hvis vi ikke får lavet en aftale med EU på anden vis.

Derfor har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) allerede været i kontakt med EU-Kommissionsformand Jean Claude Juncker og EU-præsident Donald Tusk i bestræbelserne på at forhandle en parallelaftale hjem.

En parallelaftale er nemlig førsteprioriteten for de danske politikere. Men det kan tage flere år, da aftalen både skal vedtages af Europaparlamentet og EU's ministerråd.

Danmark har i dag tre parallelaftaler med EU, så det er før i tiden lykkedes.

Ingen præcedens

Der er dog et par ting, som juridisk og politisk er anderledes i forhold til Danmarks muligheder for at få en parallelaftale om fortsat dansk deltagelse i Europol.

For det første er Europol-forordningen ikke kun en retsakt, som man ønsker skal gælde i Danmark. Europol er et EU-agentur – og det er aldrig før prøvet at lave en parallelaftale med et land, som ønsker at være med i et EU-agentur.

Der er altså ingen præcedens, som kan pege i retning af, om det forhold rent juridisk er problematisk eller uproblematisk. Nej-partierne har også opstillet en anden model for at forblive i Europol.

Det er en såkaldt begrænset tilvalgsordning. Men også her er der politiske omkostninger og juridisk usikkerhed.

En begrænset tilvalgsordning handler i virkeligheden om at bruge den tilvalgsordning, som danskerne har stemt nej til.

Med en begrænset tilvalgsordning har nej-partierne ønsket, at der skal laves en national lov, som sætter grænser for, hvilke EU-love Folketinget kan vælge til i fremtiden.

Kan ende i ny folkeafstemning

Ønsket er, at Danmark kun skal tilvælge Europol – men ikke sige ja til at deltage i andre dele af EU's retspolitik. Justitsministeriet har i et svar til Folketinget vurderet, at Danmark godt kan vælge en sådan model.

Men fremtrædende EU-jurister er uenige.

I sidste ende kan det også ende med en helt ny folkeafstemning - kun om Europol-samarbejdet. Torsdag aften ville statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ikke afvise, at det kunne nå dertil.

Hvis en ny folkeafstemning bliver aktuel, vil DF lægge vægt på, at lovforslaget skal udformes anderledes.

Partiet vil afværge risikoen for, at Folketinget afgiver suverænitet og vil indskrive i lovforslaget, at suverænitetsafgivelse kun er mulig, hvis man følger grundlovens regel om, at der skal være 5/6 af Folketinget, der stemmer for, eller der er en folkeafstemning.

Facebook
Twitter